Annonce

Annonce

Naturstribe og læhegn

Landmænd, der allerede har givet naturen plads på dyrkningsarealerne, skal anerkendes for dette og ikke tvinges til at lave nye småbiotoper, mener Økologisk Landsforening. Foto: ØL.

Ny CAP-plan kan stille økologer dårligere

De økologiske landmænd risikerer at blive behandlet uretfærdigt på en række punkter med den nye CAP-plan for 2023-2027. Det mener Økologisk Landsforening, der har indsendt sit høringssvar til Landbrugsstyrelsen.

Planen for hvordan EU’s fælles landbrugspolitik skal udmøntes herhjemme, den såkaldte CAP-plan for 2023-2027, har været i høring. Flere punkter har givet anledning til kritik fra Økologisk Landsforening.

Et af kritikpunkterne fra Økologisk Landsforening er, at flere af de udbudte tilskudsordninger, kaldet eco-schemes, ikke kan opnås samtidig med eco-scheme for økologi.

Der kommer f.eks. et eco-scheme for biodiversitet, der giver tilskud til visse naturtiltag. Omkostningerne forbundet med at leve op til betingelserne må antages at være nogenlunde ens for både konventionelle og økologiske landmænd. Når økologerne ikke kan opretholde tilskuddet til økologi, samtidig med at de søger om betaling for biodiversitet, så ender omkostningerne med at blive højere for de økologiske landmænd.

Efterlyser økonomisk vished

Økologisk Landsforening efterlyser derfor i sit høringssvar vished for, at økologer ikke er relativt dårligere stillet økonomisk med denne støttemodel end med den nuværende. Foreningen anser det som væsentligt med tanke på, at der er et mål om at fordoble det økologiske areal.

Andre punkter i høringssvaret:

  • Eksisterende biotoper udenfor markblokken skal tælle med i de nye naturkrav, så det ikke kun er ny natur, der indgår.

  • Landmanden kan ende med et kompliceret og ulogisk patchwork, når småbiotoper på bedriften er sammensat af forskellige krav og tilskud.

  • Eco-scheme til biodiversitet skal ændres, så det tillader afgræsning.

  • ØL foreslår, at der udbydes flere nye eco-schemes, bl.a. eco-schemes til klima, marknatur og dyrevelfærd.

  • Læs flere punkter her.

”Det giver anledning til stor usikkerhed, at landmænd, der søger eco-scheme til økologi, udelukkes fra flere af de udbudte eco-schemes,” skriver Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, i foreningens høringssvar.

Når det samtidig er den direkte støtte, der bl.a. har finansieret disse eco-schemes, så bliver det en stor økonomisk omkostning for økologerne ifølge høringssvaret.

Sybille Kyed mener heller ikke, at kompensationen for udtagning af lavbundsjorde er rimelig. Det antages nemlig, at vedvarende græsmarker altid har lave udbytter, og de kompenseres derfor lavest.

”Det duer ikke med kompensation baseret på afgrødekategori. Man kan godt have vedvarende græsarealer med høje udbytter, for eksempel med holistisk afgræsning. Kompensationen bør opgøres efter udbyttehistorik og bonitet,” siger Sybille Kyed.

Fanget med tilbagevirkende kraft

Hvis den indsendte CAP-plan vedtages, skal økologer også til at være en del af landekvoten for permanent græs. Det betyder, at de ikke længere frit kan omlægge vedvarende græsarealer, hvis kvoten for hele landet overskrides et år.

Der kan være landmænd, som har ladet græsmarker ligge, så de er overgået til permanent græs, da de indtil videre har været fritaget for landekvoten.

”Referenceåret i CAP-planen er 2018, hvor økologerne var ’green by definition’, og hvor de troede, at det ikke kunne ramme dem senere. De bliver fanget med tilbagevirkende kraft,” siger Sybille Kyed, der mener, at økologernes arealer i referenceåret ikke kan regnes med, når Danmarks landekvote fastlægges.

Den nye regulering indført med tilbagevirkende kraft kan, ifølge Sybille Kyed, betyde, at landmænd skynder sig at pløje deres permanente græsmarker om. Det vil være et stort tab i forhold til klima og biodiversitet.

Flere artikler fra samme sektion

Fire landbrug har fået et hav af nye træer denne vinter

KRONIK: Hvordan skal skovlandbrug strikkes sammen for at give de optimale og ønskede effekter, og hvad er markedspotentialet for produkterne? Det undersøger projektet 'Robust' i disse år.

24-01-2022 3 minutter Kronik,   Skovlandbrug

Thises næstformand stiller op som ØL-formand

GENERALFORSAMLING 2022: Et tredje medlem af Økologisk Landsforening har nu meldt sig som formandskandidat forud for foreningens generalforsamling.

24-01-2022 3 minutter Generalforsamling 2022

Nu skal der flere økologiske ingredienser i danske brød

Danske bagerier har gennem flere år klaget over mulighederne for at anprise brugen af økologiske ingredienser i brød. Nu forsøger Økologisk Landsforening sammen med dagligvarehandlen og bagerbranchen at lægge pres på myndighederne for at få lempet reglerne.

24-01-2022 7 minutter Bageri,   Mærkning