Annonce

Annonce

Politisk klumme af Sybille Kyed

De skuffede og de kritiske, stiller sig ikke til tåls med, at økologien har udstukket en retning, som den arbejder sig henimod, og at rejsen er det muliges kunst, hvor midlertidige kompromisser er nødvendige. De er kun optaget af, hvad de ser her og nu. Det har vi svært ved at lave om på. Foto: ØL

Økologi er udfordret af, at landbrugets rammer er skabt af og til det konventionelle landbrug

POLITISK KLUMME: Økologi er en vigtig del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, men det må ikke underkendes, hvor stor en hæmsko det er, at den skal vokse sig ud af nogle rammer, der er skabt af og til det konventionelle landbrug.

Økologisk Landsforening arbejder målrettet for den grønne omstilling i landbruget båret af de økologiske principper, og de økologiske forbrugere har store forventninger.

Der er så meget i fødevaresystemet, som økologerne gerne vil lave om på: Det står meget klart, når man læser foreningens vision for fremtidens landbrug og læser om de mærkesager, som foreningen arbejder på.

Går man økologien efter, må vi dog desværre indrømme, at der er et stykke vej til, at økologi, som den ser ud i dag, er i mål. Ikke at det skal skabe usikkerhed omkring den økologi, vi har. Der er markante forskelle på økologi og det øvrige landbrug: Dyrene kommer ud, har meget mere plads, får grovfoder, har blødt lejeareal, siddepinde og skrabearealer, hvis man er en høne; pesticider er helt forbudt til at bekæmpe ukrudt; der anvendes kun kvælstofgødning; der er masser af kløvergræsmarker, og grøngødning og efterafgrøder er vigtige tiltag for at sikre næringsstofforsyningen; GMO er forbudt, og der er kun et minimum af tilsætningsstoffer, der kan anvendes, når vi laver forarbejdede fødevarer, blot for at liste nogle af forskellene.

Alligevel er der fortsat meget, der skal gøres, for at økologi er det svar på det bæredygtige fødevaresystem, som vi søger. Det kan give anledning til skuffelse hos forventningsfulde forbrugere, og ikke mindst er det anledning til angreb fra de folk, der ikke ser behovet for store forandringer. Angreb der kommer til skue på Twitter, Facebook og diverse debatindlæg i danske dagblade mm.

De skuffede og de kritiske, stiller sig ikke til tåls med, at økologien har udstukket en retning, som den arbejder sig henimod, og at rejsen er det muliges kunst, hvor midlertidige kompromisser er nødvendige. De er kun optaget af, hvad de ser her og nu. Det har vi svært ved at lave om på.

Reglerne bag Ø-mærket tager selvfølgelig bestik af de økologiske mål og principper, men de er også et udtryk for, hvad der var muligt praktisk, politisk og juridisk, da de blev vedtaget.

Desværre har vi også svært ved at læne os op ad forskningsresultater, når vi skal forsvare økologien over for skeptikerne. Forskning dokumenterer det, der foregår. Forskning kan ikke dokumentere det, der vil komme til at ske. Når forskningen skal sige noget om økologi, vil den tage udgangspunkt i det økologiske regelsæt og i nogen grad i praksis.

Men ingen af disse to forhold kan tages som udtryk for, hvordan økologi vil tage sig ud som et samlet system. Reglerne bag Ø-mærket tager selvfølgelig bestik af de økologiske mål og principper, men de er også et udtryk for, hvad der var muligt praktisk, politisk og juridisk, da de blev vedtaget. Disse forhold vil ændre sig og dermed også reglerne, og den økologi vi vil få i mark og i stald.

Og det må ikke underkendes, hvor stor en hæmsko, det er for økologien, at den skal vokse sig ud af nogle rammer, der er skabt af og til det konventionelle landbrug. Det er et landbrug med høj specialisering i modsætning til alsidighed; plantesorter, der er forædlet til et landbrug, der kan bruge kunstgødning og sprøjtemidler; monokulturdrift; ujævn fordeling i Danmark af husdyrene og husdyr med meget høje ydelser, som har været afskåret fra at udtrykke normal adfærd. Økologerne kan ikke som små satellitter fordelt rundt om i Danmark umiddelbart vriste sig fri af denne ramme.

Det slår stærkt igennem, når man i forskningen vil dokumentere økologi i en sammenligning med det konventionelle landbrug. By-land-kredsløbet er kortsluttet, så vigtige næringsstoffer kommer ikke lige retur til landbruget, selvom økologerne efterspørger dem, husdyrenes potentiale i sædskiftet er sværere at udnytte, afgrøderne er ikke så gode til at afsøge jorden for næringsstoffer og konkurrere med ukrudt, som de kunne have været, og viden og teknologi til dyrkning uden pesticider og kunstgødning mangler. Alt sammen forhold der koster på udbytterne.

Angreb på økologien kan forklares, og vi kan forstå dem, men det ændrer ikke på, at økologi er en vigtig del af løsningen for et bæredygtigt fødevaresystem.

De høje ydelser hos husdyrene, om det er mælk, kød æg eller pattegrise giver udfordringer, når dyrene skal leve et mere naturligt liv, hvilket åbner for, at adgangen til det friere liv ikke altid resulterer i så god velfærd som forventet, og dertil kommer, at der grænser for, hvor meget mere forbrugerne vil betale for det økologiske produkt, når de har et alternativt valg.  

Det bliver løst hen ad vejen, rammerne ændrer sig, hvis forbrugere og politikere vil det. Jo mere økologien vokser, jo større efterspørgsel der er fra forbrugerne på økologi, jo bedre kan vi få afsat forskningsmidler, få økologisk planteforædling, reetableret næringsstofkredsløbene og husdyravl målrettet naturlige systemer.

Jo mere samfundet får øje på de afledte konsekvenser af et meget intensivt landbrug, jo mere sandsynligt er det, at det ikke kun er økologerne, der stiller krav til sig selv, men at politikerne også kommer med krav, som vil danne grundlag for en større omstilling, og en mere sandfærdig pris på den bæredygtige fødevare.

Klimafgifterne lurer lige om hjørnet, og der er udsigter til, at EU´s landbrugsstøtte bliver omdefineret, så den betaler for samfundsgoder som klima, natur og dyrevelfærd fremfor at være en passiv fødevarestøtte, der holder hånden under det intensive landbrug.

Det er svært at gå mod strømmen, det kræver tålmodighed og vilje til midlertidige kompromisser, og det er forståeligt, hvis den enkelte forbruger og kritiske journalist ikke har indsigten i, hvorfor økologerne ikke bare gør, som de prædiker.

Visioner er taknemmelige, det er handling, der gør forskellen. Til det kan vi dog kun sige, at økologien har mere end nogen taget fat på at skabe et konkret alternativ. Angreb på økologien kan forklares, og vi kan forstå dem, men det ændrer ikke på, at økologi er en vigtig del af løsningen for et bæredygtigt fødevaresystem.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed