Annonce

Annonce

Solen skinner over en mark

Økologi er kernen i overgangen til bæredygtige fødevaresystemer, mener Ivana Trkulja og Hans-Jörg Lutzeyer, hhv. koordinator for CORE Organics og Europa-Kommissionens projektansvarlige. Foto: Colourbox

Økologiforskningen blomstrer fortsat i Europa

KRONIK: Det europæiske forskningsnetværk CORE Organic har for nylig fejret 15 års jubilæum ved en to-dagskonference i Bonn.

Af Christine Dilling, Kommunikation, ICROFS


I et duo-interview i forbindelse med forskningsnetværket CORE Organics 15-årige jubilæum reflekterede CORE Organics daglige koordinator, Ivana Trkulja fra ICROFS samt Europa-Kommissionens projektansvarlige, Hans-Jörg Lutzeyer, over resultater og fremtidige ambitioner for netværket.

CORE Organic er et såkaldt ERA-netværk - et netværk af europæiske ministerier og forskningsråd, der finansierer og koordinerer forskning inden for økologiske fødevaresystemer og landbrug i EU. Dets hovedopgave er således at danne europæiske partnerskaber, som i fællesskab finansierer tværnationale projekter, der udforsker de mest vigtige udfordringer inden for økologi.

Christine Dilling, ICROFS

CORE Organic

Et akronym for Coordination of European Transnational Research in Organic Food and Farming Systems.

CORE Organic ERA-netværket startede op i 2004 under Europa Kommissionens ’Sixth Framework Programme (FP6)’ og lancerede i 2007 sit første bevillingsopslag, der skulle støtte fælles forskning inden for økologisk landbrug og fødevaresystemer i EU. Sidenhed har netværket administreret i alt syv bevillingsopslag og støttet 45 projekter svarende til 48 mio. Euro.

CORE Organic koordineres af ICROFS i samarbejde med partnere i EU m.fl.

Hans-Jörg Lutzeyer har fulgt CORE Organic tæt siden dets opstart: 

»Emnet til dette ERA-net blev tilbage i 2004 foreslået af sektoren. Økologi var på det tidspunkt et forsømt forskningstema men samtidig en økonomisk voksende sektor – desuden opfordrede Europa-Kommissionens ’European Organic Action Plan 2004’ til mere forskning inden for økologi'.« 

EU-Kommissionens European Organic Action Plan 2014 fremhæver CORE Organic som et værktøj, der forbedrer koordineringen af forskningsmidler. 

Hans-Jörg Lutzeyer tilføjer: 

»CORE Organic har opfyldt ambitionerne. Det er blevet et selvbærende netværk, hvilket i høj grad kommer til udtryk ved, at netværket organiserer sine egne bevillingsopslag. Fællesfinansieringen har stadig stor betydning, da økologiforskningen også i dag er en underfinansieret sektor – og forbrugernes efterspørgsel på økologiske produkter er større end nogensinde i Europa.« 

Ivana Trkulja fortæller, at mange at de personer, der var involveret i netværket for 15 år siden, stadig er engagerede og involverede: 

»Det mangeårige samarbejde er et stærkt grundlag for at opbygge scenarier for fremtiden, og den direkte udveksling mellem partnerne sikrer CORE Organic-programmet kontinuitet og forskningsekspertise.«

CORE Organic-netværket, som består af 27 partnere fra 19 lande og regioner har ikke kun opbygget et stærkt forskningsprogram inden for økologisk forskning i EU. Det er også et netværk, der bidrager med videnskabelig dokumentation til lovgivningsmæssige problemstillinger.   

I september 2019gik CORE Organic sammen med ERA-netværket ”SUSFOOD2” om at lancere et nyt bevillingsopslag: 

»Vi forventer et frugtbart samarbejde, der beskæftiger sig med områder på grænsefladen mellem produktion og forbruger, såsom cirkulære fødevaresystemer, skånsom fødevareforarbejdning, bæredygtig emballage og mangfoldighed i fødevarer - fra mark til tallerken,« siger Ivana Trkulja. 

De tværnationale projekter forebygger parallelforskning, støtter lande, der halter bagud i forskning eller regulativer, og understøtter Europa Kommissionens strategier og politikker i forhold til bæredygtighed og mindre kulstofudledning. 

Hans-Jörg Lutzeyer og Ivana Trkulja er nemlig enige om, at »økologi er kernen i overgangen til bæredygtige fødevaresystemer«.  

Læs mere om CORE organic på projects.au.dk/coreorganiccofund/

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg