Annonce

Annonce

Deltagere til økologikongressen 2019 sidder i et mødelokale

Flere end 1.000 mennesker er lige nu samlet til økologikongressen i Vingsted konferencecenter nær Vejle. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Økologikongres tiltrækker rekordmange økologer og økologiinteresserede

Pressemeddelelse

Jorden kalder på handling, derfor mødes over 1.000 økologer og økologi-interesserede i dag til økologi-kongres 2019 i Vejle. Det er det største antal nogensinde, der deltager i kongressen.

Klimaet er på alles læber, og det er vigtigt, at det økologiske landbrug er med til at løfte sin andel af opgaven. Derfor er blandt andet klimaet omdrejningspunktet de næste to dage, hvor der bliver diskuteret, hvordan det økologiske landbrug kan være innovativt, så vi udvikler os og bliver dygtigere.

”Vi har alle et ansvar for at producere endnu mere klimavenligt og bæredygtigt i fremtiden. Men i vores iver efter at levere på klima og bæredygtighed, må vi ikke glemme de økologiske værdier i svinget. Det er vigtigt, at vi også her er innovative og hele tiden udvikler vores landbrug med økologiens værdier for øje,” siger Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

Økologikongres 2019

  • 1.075 deltager i kongressen.

  • 275 af dem er landmænd.

  • Kongressen fandt sted første gang i 1998

  • På www.okologi-kongres.dk kan man se et detaljeret program for de to dage.

Kongressen er for alle økologer – såvel nye som erfarne økologiske landmænd, rådgivere, virksomheder, forskere, studerende og folk fra foodservice-sektoren. Alle skal være med til at løfte økologien ind i fremtiden.

”Det er en spændende tid i den økologiske verden. Vi skal levere på klimaløsninger, bæredygtighed og skabe mere natur i landbruget. Det er vi klar til. De næste par dage kommer til at syde af energi og vilje til at gøre en forskel blandt økologer og økologi-interessede”, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Kongressen byder på 58 spændende møder, hvor rådgivere, forskere, landmænd og andre eksperter formidler den nyeste viden inden for alle produktionsgrene. Der bliver set på tendenser og muligheder og debatterer, hvordan vi sikrer en bæredygtig og klimabevidst økologisk fødevareproduktion. Kongressen er arrangeret af ICROFS, SEGES, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.


Af: Marendine Ladegaard, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening


For yderligere kommentarer/info:

Hans Erik Jørgensen, formand, Økologi-sektionen i Landbrug & Fødevarer 4073 1133

Per Kølster, Formand, Økologisk Landsforening, 2222 0737

Mille Marie Christensen, Pressekonsulent, 6170 2047

Marendine Ladegaard, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, 2016 4434

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Drikkevandet er under pres – det økologiske landbrug har en løsning

"Vi foreslår, at alle landbrug i de kritiske drikkevandsarealer tilbydes et økologisk omlægningstjek,” siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening.

09-12-2019 2 minutter PesticiderOmlægningØkologisk Landsforening

EU forbyder to farlige sprøjtemidler

Trods et nyt EU-forbud kan forbrugerne stadig købe konventionelle varer med de bandlyste pesticider.

09-12-2019 3 minutter PesticiderEUPolitik

Finansloven giver milliarder til klima- og naturindsats i landbruget

Landmænd skal kompenseres for at udtage lavbundsjord, og en fond skal finansiere skovrejsning.

03-12-2019 2 minutter KlimaPolitik