Annonce

Udenlandsk forskning har vist, at skovlandbrug har potentiale til at levere på produktion, dyrkningssikkerhed, natur, biodiversitet, dyrevelfærd, jordbundskvalitet, klima og vandmiljø. Foto: Mads Helms

Økologisk Landsforening får million-bevilling til skovlandbrugsprojekt

Pressemeddelelse

Økologisk Landsforening har netop sammen med 10 partnere fået tilsagn om tilsammen 14,9 millioner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug (FØL) til at gennemføre det 4-årige projekt ROBUST, hvis formål er at fremme skovlandbrug i det danske landbrug.

Skovlandbrug er en del af fremtidens landbrug, hvis vi skal have en mere bæredygtig fødevareproduktion med omtanke for både klima, natur og dyr. 

Projektet ROBUST er lavet i et konsortium med Københavns Universitet, Center for Frilandsdyr, Skovdyrkerne, Them Andelsmejeri, Sinatur Hotel og Konference og fire økologiske landmænd. Det er en stor anerkendelse af skovlandbrug som dyrkningsmetode, at GUDP, under Miljø- og Fødevareministeriet, og FØL har bevilliget projektet, der skal udvikle og fremme skovlandbrug i Danmark.

Økologisk Landsforening vil sammen med de øvrige 10 projektpartnere udvikle, undersøge og udbrede skovlandbrug i Danmark. En af målsætningerne er at dokumentere effekten af skovlandbrug på de væsentligste grønne parametre som: kulstoflagring i jord og vedmasse, kvælstofudvaskning, naturværdi, konkurrence med afgrøder, foderværdi af løvbiomasse og dyrevelfærd, samt at modellere effekterne af at udbrede skovlandbrug på en større national skala og undersøge de produktionsøkonomiske effekter. 

Sideløbende vil der blive udviklet og etableret fire nye økologiske skovlandbrug, og forretningspotentialet for produkter herfra vil blive belyst ned gennem hele værdikæden fra primærproducenter til forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder.

Mangel på viden

Skovlandbrug er et forholdsvis ukendt dyrkningssystem herhjemme, og der findes ikke mange studier af systemet, der dokumenterer potentialerne under danske forhold. Udenlandsk forskning har dog vist, at skovlandbrug har potentiale til at levere på produktion, dyrkningssikkerhed, natur, biodiversitet, dyrevelfærd, jordbundskvalitet, klima og vandmiljø. Ligeledes indeholder systemet muligheder for at finde nye fodermidler og gøre landbruget til leverandør af råvarer til fiber, energi- og byggeindustrien.

Dermed taler skovlandbrug direkte ind i de forventninger, der er til fremtidens landbrug – nemlig et produktivt landbrug i pagt med klima og natur, hvor det kan rykke grænsen for, hvordan der skabes samspil mellem drift og natur, og hvor der er fokus på bredden og kompleksiteten af de ydelser, som landbruget kan og skal levere i fremtidens samfund.

"Der er brug for at ændre de produktionssystemer, vi kender i dag. Vi skal ikke bare have mere af det samme. Vi skal have nye løsninger, der løser bæredygtighedsproblemerne mere grundlæggende," vurderer Mette Kronborg, som er projektleder på ROBUST og tilføjer:

"Skovlandbrug er ikke løsningen på alt, men det vil givetvis kunne være en del af de løsninger, som kan gøre landbruget mere bæredygtigt."

Projektet løber frem til juli 2024 og har et samlet budget på 16.6 mio. kr., som udover midler fra GUDP og FØL, udgøres af egenfinansiering fra de enkelte projektpartnere.

Skovlandbrug:

Skovlandbrug er det danske ord for, hvad man på engelsk kalder 'agroforestry'. Der er ikke en skarp afgrænset definition. Det er en fælles betegnelse for en lang række forskellige dyrkningssystemer, hvor træer og buske er integreret i plante- eller husdyrproduktionens markflader.

Lidt forsimplet kan det illustreres med et blik ud over landbrugslandskabet. Når vi i dag kigger ud over en traditionel landbrugsmark, er læhegn med buske og træer det eneste, der bryder ensartetheden i et landskab, hvor mange marker er på 20 og 40 hektar. Skovlandbrug er alt andet end dét.

I skovlandbruget er den endimensionelle arealanvendelse på fladen skiftet ud med et tredimensionelt landbrug, der også ser potentialerne i højden og i dybden. I stedet for ubrudte markflader vil vi se en mosaik af rækker og felter, der integreret i hinanden både rummer træer, buske, dyr, grøntsager og korn.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Ny lov skal sikre, at fødevareproducenter får en mere fair behandling af kæderne

Erhvervsministeriet har udarbejdet det første udkast til et lovforslag, der skal gøre op med mange års urimelig handelspraksis, hvor fødevareproducenter risikerer at vente i op til tre-fire måneder på deres afregning.

18-01-2021 4 minutter EU

SuperBrugsen er Nørrebros økologiske oase

Med mindst 2500 forskellige, økologiske varer på hylderne er SuperBrugsen på Nørrebrogade 53 lidt af et fund for stenbroens mange øko-freaks.

18-01-2021 8 minutter Detailhandel

Med trynen i sneen

Trine Sund Kammersgaard er svineproducent i Thy uden gård. Hun driver sin økologiske virksomhed, Trynen i Jorden, på lejet jord, og det er en helt igennem udendørs produktion for grise i alle aldre – på alle årstider.

15-01-2021 2 minutter Svineproduktion