Annonce

Annonce

Høner går ud af et mobilt hønsehus

Økologisk Landsforening vil samle hele ægbranchen for at få løst problemet med de mange brystbenbrud hos æglæggende høner. Arkivfoto: Irene Brandt

Økologisk Landsforening: Grænsen er nået for vores dyr

Pressemeddelelse

PRESSEMEDDELELSE: Store æg presser hønerne og giver brud på brystbenet, viser en ny forskning fra Københavns Universitet. Det er helt uacceptabelt for dyrene. Grænsen er nået for, hvad vi kan byde dyrene. Økologisk Landsforening vil derfor indkalde den samlede branche og fødevareministeren til et møde omkring en løsning på problemet.

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at 85 pct. af hønerne i landbruget bliver så pressede, at de går rundt med brud på brystbenet, fordi de store æg, efter alt at dømme, presser deres kroppe indefra og laver bruddet. Det er et problem på tværs af branchen og dermed også i den økologiske produktion.

”Det er forkasteligt og sætter dyrevelfærden over styr, når sådan noget sker! Vi bliver nødt til at handle for dyrenes skyld. Derfor tager Økologisk Landsforening initiativ til at samle ægbranchen og afsøge mulige handlinger. Helt konkret vil vi gerne gå sammen med hele erhvervet om at få ændret avlsmålene for vores fjerkræ, og sammen stille krav om, at problematikken bliver et fokuspunkt hos dem, der avler de dyr, som ægproducenterne får ind i staldene,” siger formand i Økologisk Landsforening Per Kølster.

"Det her problem skal udryddes. Vi skal ikke have dyr, der går rundt med brud, og det skal alle i værdikæden tage et ansvar for. Vi skal have ændret det, og hvis vi ikke kan ændre det inden for det nuværende system med de eksisterende racer, så må vi tænke i nye racer," siger Lars Bredahl, som er formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforening vil ligeledes søge en dialog med fødevareminister Rasmus Prehn og afsøge, hvordan myndighederne kan medvirke til at rette op på dette alvorlige problem for os og vores dyr. Det kan for eksempel være ved at give producenterne bedre muligheder for at afprøve nye racer og linjer, hvilket er meget svært som reglerne er i dag.

”Samtidigt vil vi opfordre til, at man fra politisk side sikrer en løbende overvågning, så vi opretholder et fokus på problemet, helt indtil det er løst. Vi skal betale prisen, ikke dyrene. Som økologer er det en helt central mærkesag for os, at effektivitet aldrig må være på bekostning af dyrevelfærden. Det er det blevet her, og det skal vi have ændret. Det kan ikke gå stærkt nok. Mere for mindre-kulturen er ikke en farbar vej frem mod et bæredygtigt fødevaresystem,” siger formand Per Kølster

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT