Annonce

Annonce

Fødevareminister Rasmus Prehn (S)

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) skal nu forhandle med de andre partier om en ny landbrugsaftale. Økologisk Landsforening ser positivt på regeringens udspil. Foto: Jakob Brandt

Økologisk Landsforening: Landbrugsaftale kan starte en nødvendig omstilling af landbruget

Pressemeddelelse

Tirsdag starter forhandlingerne om den nye landbrugsaftale. Fødevareministerens udkast til en aftale kan starte en nødvendig omstilling af landbruget, som Økologisk Landsforening imødekommer med optimisme.

Økologisk Landsforening har gennemgået aftaleudkastet til en ny landbrugsaftale og vender tommelfingeren opad.

”Der er selvfølgelig mange ting, vi kunne ønske, står endnu klarere, f.eks. helhedsperspektivet, så hensynet til natur samt dyrevelfærd også hele tiden tages i betragtning, men det er et godt udgangspunkt for en politik, der skal fremtidssikre dansk landbrug,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Helt konkret lægges der op til en grønnere anvendelse af EU's landbrugsstøttemidler

Der skal udvikles bedriftsregnskaber på klima og miljø, og disse kan bringes i spil i Grøn Skattereform, sammen med EU’s tilskudsordninger. Dermed bevæger regeringen sig i den retning, som Økologisk Landsforening har døbt ”Pris på bæredygtighed”, hvor bedrifterne skal holde sig under en vis CO2-udledning og give naturen i marken plads for at få fuld landbrugsstøtte

"Økologisk Landsforening hæfter sig også ved, at regeringen nu nævner muligheden for at præmiere effekter fremfor at give tilskud til virkemidler. Det er også vigtigt, da det er et skridt på vejen til at få den sande produktionspris frem. Markedet er en vigtig drivkraft for grøn omstilling, men det er en stor barriere, at de mest belastende produktioner samtidigt er de billigste. Det skal der vendes op og ned på," siger Sybille Kyed.

Regeringen foreslår, at der skal laves en strategi for plantebaserede fødevarer, der kan bringe Danmark i front, og at der etableres en plantefond. Høj prioritering af konsumafgrøder er en integreret del af økologien. I et økologisk drevet dansk landbrug vil konsumafgrøder uvægerligt fylde meget mere. Økologiske dyr har adgang til marker og mere plads, deraf følger, at planteprodukter nødvendigvis fylder mere på tallerkenen.

”Også landbrugsuddannelsen skal have et eftersyn. Det er en kæphest for Økologisk Landsforening. I dag kan man ikke lave speciale i økologi. Landbrugsuddannelsen skal selvfølgelig forberede kommende landmænd bedre til morgendagens behov i forhold til klima og bæredygtighed herunder økologi,” siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, og fortsætter:

”Alt i alt peger aftaleudkastet det danske landbrug i en mere bæredygtig retning og dermed derhen ad, hvor økologien gerne vil bringe det, nu skal vi bare have lidt mere økologi, lidt mere dyrevelfærd og lidt mere hensyn til natur ind i aftalen.”

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik