Annonce

Annonce

Kun godt seks pct. af den bornholmske landbrugsjord dyrkes i dag økologisk, hvilket er ca. halvt så meget som landsgennemsnittet. Kommunalpolitikerne har en ambition om at nå op på 20 pct. økologi i 2025.

Økologisk Landsforening rækker ud til bornholmske landmænd

Med en helsidesannonce i en lokal avis tilbyder Økologisk Landsforening at give gratis omlægningstjek til bornholmske landmænd, der overvejer at lægge om til økologi.

Bornholm har et mål om at blive Danmarks mest økologiske kommune, og derfor rækker Økologisk Landsforening nu en hånd ud til kommunens konventionelle landmænd med tilbuddet om, at de kan et gratis omlægningstjek.

"Byrådet har cementeret en tidligere beslutning om at tredoble kommunens økologiske areal, så det når 20 pct. inden 2025, og samtidig har man oprettet en økologisk jordbrugsfond på Bornholm, så vores tilbud om omlægningstjek passer som fod i hose til kommunens mål," siger Jens Peter Hermansen, der er omlægningskonsulent i Økologisk Landsforening.

Derfor har foreningen indrykket en helsidesannonce i Ugeavisen Bornholm, hvori man gør landmændene opmærksomme på tilbuddet om et gratis omlægningstjek. Tjekkene er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og er tilgængelige for både landmænd, gartnere og frugtavlere, der overvejer at omlægge til økologi – de skal bare have kontaktet Økologisk Landsforenings Jens Peter Hermansen senest den 1. oktober.

Kun godt seks pct. af den bornholmske landbrugsjord dyrkes i dag økologisk, hvilket er ca. halvt så meget som landsgennemsnittet. Kommunalpolitikerne har dog fastholdt ambitionen om at nå op på 20 pct. økologi i 2025.

Der kan også være hjælp at hente fra Bornholms Økojord A/S, der blev stiftet i januar. Selskabet har til formål at opkøbe landbrugsjord, som skal dyrkes økologisk, og i foråret kunne selskabet skrive under på købet af sin første landbrugsejendom, da man købte en knap 10 ha stor bedrift fem km nordøst for Hasle.

Målsætningen om mere økologisk landbrug er ikke kun forbeholdt Bornholm. Regeringen har en målsætning om at fordoble økologien frem mod 2030, mens EU har sat et mål om, at 25 pct. af landbruget skal være økologisk dyrket i 2030. Lykkes EU-målsætningen, vil det betyde en tredobling i økologien, der aktuelt udgør ca. 8 pct. af landbruget i unionen. Herhjemme udgør det økologiske landbrugsareal knap 12 pct. (2020-tal).

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed