Annonce

Annonce

Gyllenedfælder på mark

Baggrunden for det nye kvælstofkort er, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har genberegnet behovet for kvælstofreduktionen for, at Danmark kan forbedre sit vandmiljø tilstrækkeligt. Indsatsen skal målrettes mere markant fra 2027, hvilket betyder, at færre arealer skal stå for reduktionen, idet nogle egne går fri. Arkivfoto: Økologisk Landbrug

ØL om det nye kvælstofkort: Det hænger ikke sammen

Det nyligt offentliggjorte kvælstofkort, der skal sikre, at Danmark kan forbedre sit vandmiljø, rammer økologerne urimeligt hårdt, mener Økologisk Landsforening.

Det hænger ikke sammen, at alle landmænd, uanset om de er økologiske eller konventionelle landmænd, skæres over én kam i det nye kvælstofkort. Det mener Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Også Hans Erik Jørgensen og Kirsten Lund Jensen, hhv. formand for økologisektionen og økologichef i Landbrug & Fødevarer, har for nylig udtrykt samme utilfredshed i Landbrugsavisen.

Per Kølster argumenterer, at økologien i forvejen ligger på et anderledes lavt N-niveau end de konventionelle landmænd, og at en økolog derfor skal reducere relativt mere, end en landmand, som i forvejen gøder eksempelvis dobbelt så meget.

»Det rammer på en måde, som er totalt konkurrenceforvridende,« siger Per Kølster til Økologisk Nu.

Han påpeger, at økologerne også med landbrugspakken i 2015 blev ramt urimeligt, da deres reduktioner skabte luft til det konventionelles muligheder for at gøde mere.

»Oveni vil kravene nu udsætte økologerne for endnu en reduktion, der skal afbøde det samlede landbrugs kvælstofforurening. Det hænger ikke sammen. Tværtimod kan økologien bruges som virkemiddel. Jo mere økologi jo mindre kvælstofbelastning. Og fordi vi ikke er i mål, så arbejder økologerne intenst på at forbedre effektivitet og reducere tab,« siger Per Kølster.

Baggrunden for det nye kvælstofkort er, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har genberegnet behovet for kvælstofreduktionen for, at Danmark kan forbedre sit vandmiljø tilstrækkeligt. Indsatsen skal målrettes mere markant fra 2027, hvilket betyder, at færre arealer skal stå for reduktionen, idet nogle egne går fri.

Kvælstofkortet viser, at kravene til kvælstofreduktion i tredje planperiode rammer særligt hårdt hos de midt- og vestjyske landmænd, der afvander til Skive eller Hjarbæk Fjord i Limfjorden, og Seges har beregnet, at i oplandet til Hjarbæk Fjord bliver den gennemsnitlige omkostning for en økologisk bedrift på 4.000 kr. per hektar.

Frygter økonomiske tab

Kirsten Lund Jensen og Hans Erik Jørgensen advarer derfor i deres fælles indlæg i Landbrugsavisen om, at det kan medføre »massive økonomiske tab« og konkurser i de hårdest ramte områder, når økologerne bliver reguleret på linje med deres konventionelle kolleger. De to bakker derfor op om Landbrug & Fødevarers overordnede synspunkt, at yderligere kvælstofindsatser bør ske ved hjælp af kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen.

Fødevareminister Rasmus Prehn har dog udtalt i et tidligere interview med Landbrugsavisen, at man vil arbejde på en løsning, der får »så få konsekvenser som muligt« - bl.a. foreslår han flere kollektive virkemidler end bare efterafgrøder. »Det, som det her handler om, er at få skruet noget sammen, der er mest muligt tåleligt for landbruget, så vi undgår konkurser,« sagde han til Landbrugsavisen

Flere artikler fra samme sektion

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT