ØL om det nye kvælstofkort: Det hænger ikke sammen

Det hænger ikke sammen, at alle landmænd, uanset om de er økologiske eller konventionelle landmænd, skæres over én kam i det nye kvælstofkort. Det mener Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Også Hans Erik Jørgensen og Kirsten Lund Jensen, hhv. formand for økologisektionen og økologichef i Landbrug & Fødevarer, har for nylig udtrykt samme utilfredshed i Landbrugsavisen.

Per Kølster argumenterer, at økologien i forvejen ligger på et anderledes lavt N-niveau end de konventionelle landmænd, og at en økolog derfor skal reducere relativt mere, end en landmand, som i forvejen gøder eksempelvis dobbelt så meget.

»Det rammer på en måde, som er totalt konkurrenceforvridende,« siger Per Kølster til Økologisk Nu.

Han påpeger, at økologerne også med landbrugspakken i 2015 blev ramt urimeligt, da deres reduktioner skabte luft til det konventionelles muligheder for at gøde mere.

»Oveni vil kravene nu udsætte økologerne for endnu en reduktion, der skal afbøde det samlede landbrugs kvælstofforurening. Det hænger ikke sammen. Tværtimod kan økologien bruges som virkemiddel. Jo mere økologi jo mindre kvælstofbelastning. Og fordi vi ikke er i mål, så arbejder økologerne intenst på at forbedre effektivitet og reducere tab,« siger Per Kølster.

Baggrunden for det nye kvælstofkort er, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har genberegnet behovet for kvælstofreduktionen for, at Danmark kan forbedre sit vandmiljø tilstrækkeligt. Indsatsen skal målrettes mere markant fra 2027, hvilket betyder, at færre arealer skal stå for reduktionen, idet nogle egne går fri.

Kvælstofkortet viser, at kravene til kvælstofreduktion i tredje planperiode rammer særligt hårdt hos de midt- og vestjyske landmænd, der afvander til Skive eller Hjarbæk Fjord i Limfjorden, og Seges har beregnet, at i oplandet til Hjarbæk Fjord bliver den gennemsnitlige omkostning for en økologisk bedrift på 4.000 kr. per hektar.

Frygter økonomiske tab

Kirsten Lund Jensen og Hans Erik Jørgensen advarer derfor i deres fælles indlæg i Landbrugsavisen om, at det kan medføre »massive økonomiske tab« og konkurser i de hårdest ramte områder, når økologerne bliver reguleret på linje med deres konventionelle kolleger. De to bakker derfor op om Landbrug & Fødevarers overordnede synspunkt, at yderligere kvælstofindsatser bør ske ved hjælp af kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen.

Fødevareminister Rasmus Prehn har dog udtalt i et tidligere interview med Landbrugsavisen, at man vil arbejde på en løsning, der får »så få konsekvenser som muligt« - bl.a. foreslår han flere kollektive virkemidler end bare efterafgrøder. »Det, som det her handler om, er at få skruet noget sammen, der er mest muligt tåleligt for landbruget, så vi undgår konkurser,« sagde han til Landbrugsavisen