Annonce

Annonce

Portrætfoto af Per Kølster

"Vi ser på Radikale Venstres forslag som et meget konstruktivt og spændende udspil, i forhold til hvordan vi skal tænke det her videre," siger ØL-formand Per Kølster, som samtidig advarer mod at trække gulvtæppet væk under landmændene. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

ØL om Radikales forslag: Pas på med at trække gulvtæppet væk under landmanden

Radikale Venstres forslag om at omlægge en tredjedel af al landbrugsjord til natur er "spændende", mener Økologisk Landsforening.

Radikale Venstres forslag om at udtage en tredjedel af det nuværende landbrugsareal og omdanne det til natur mødes med interesse fra Økologisk Landsforening (ØL).

“Der er ingen tvivl om, at der skal ske noget i forhold til at møde alle de samfundsdagsordener, der er, og det skal landbruget være med til at levere på. Vi ser på Radikale Venstres forslag som et meget konstruktivt og spændende udspil, i forhold til hvordan vi skal tænke det her videre,” siger Per Kølster, formand for ØL, i et interview på P1.

Interessen for forslaget er dog ikke ensbetydende med, at foreningen bakker fuldt op om at afgive en tredjedel af økologernes jord.

“Ja og nej. Man kan jo ikke bare trække gulvtæppet væk under landbruget, og der er jo ikke bare penge til det,” svarer Per Kølster og tilføjer:

“Det er en langsigtet strategisk tænkning, der skal til. Vi står med den udfordring, at vi gerne vil have, der skal være mere natur, vi vil gerne have, at biodiversiteten bliver genoprettet, vi vil gerne sikre vores drikkevand, og vi vil gerne sikre klimaet.”

Han peger på, at en løsning skal findes i EU’s landbrugsstøtteordning, der efter hans mening bør omlægges, så den i højere grad går til samfundsgoder ydet af landmanden - eksempelvis klimatiltag på bedriften. Han mener også, at vi dels bør få mere beskyttet natur herhjemme, dels tænker mere over hvordan den øvrige natur kan eksistere i pagt med landbruget.

Zenia Stampe, miljø- og fødevareordfører for Radikale Venstre, ser det som oplagt, at man i første omgang udtager lavbundsjorder fra omdrift, da de både er dårlig landbrugsjord og samtidig særligt klimabelastende at dyrke på grund af deres høje indhold af organisk kulstof.

Ifølge Aarhus Universitet stammer over en fjerdedel af landbrugets udledning af drivhusgasser fra dyrkningen af lavbundsjorde.

Knud Jeppesen, der primært er konventionel landmand, men også har en lille økologisk produktion, mener også, at det er lavbundsjordene, man skal koncentrere sig om. Han finder forslaget om en tredjedel af al landbrugsjord for “voldsomt”, siger han til P1.

Radikale Venstres målsætning lyder, at omlægningen skal være fuldendt inden 2050, og at arbejdet skal begynde alle med dette års finanslov. I første omgang ønsker partiet, at finanssektoren skal finansiere omlægningen på én mia. kr. årligt via selskabsskatter, men ambitionen er, at få forhandlet EU’s kommende landbrugspolitik på en måde, der gør, at landbrugsstøtten fra 2021 kan dække omkostningerne.

“Landbruget er et af de største problemer, vi har i forhold til at løse klimaproblemerne. Og noget af det, der virkelig virker, er at tage jorde ud af drift, især de sårbare jorde. Og det skal vi bare i gang med nu,” siger partiets klimaordfører, Ida Auken, ifølge tv2.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Organisationer frygter, at fejl i it-system kan koste landmænd dyrt

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer opfordrer i en fælles henvendelse Landbrugsstyrelsen til at ændre i sit elektroniske indberetningssystem.

16-10-2019 2 minutter Økologiregler

Flere lande kræver mere betaling til landbrugsstøtten

Briternes EU-exit efterlader et økonomisk hul i landbrugsstøtten, som skal dækkes, mener flere EU-lande.

16-10-2019 2 minutter CAPEU

Økologer åbner døren på klem for Crispr-teknologien

Der er en væsentlig forskel på Crispr-metoden og GMO, mener Økologisk Landsforening.

14-10-2019 2 minutter GMONye løsningerPolitik