Annonce

Annonce

Staben bag gårdbutikken på Jernbjerggaard

1. december åbner Jernbjerggaard sin egen gårdbutik, som skal ruste eleverne til at arbejde med lokal afsætning. Fra venstre: Jessica Di Nota, Randi Vinfeldt, Sebastian Christensen, Frederikke Tom-Petersen, Peter Møller Nielsen, Anders Gøtø og Jeppe Fabrin Ditzel. Foto: Irene Brandt-Møller

På Jernbjerggaard er bæredygtighed, økologi og nicheproduktion omdrejningspunktet

Landbrugsskolen Jernbjerggaard i Slagelse har både omlagt sin jord og sit undervisningstilbud til økologi.

Efter sommerferien startede Jeppe Fabrin Ditzel på 2. Hovedforløb på Jernbjerggaard i Slagelse, hvor han forinden havde afsluttet både 2. Grundforløb og 1. Hovedforløb.

Han har altså været med både før og efter, at landbrugsskolen lagde både sin jord og undervisning om til økologi.

»Vi får meget mere ud af undervisningen nu, end vi gjorde før, skolen lagde om til økologi,« siger han.  

Siden 2015 har han arbejdet på en maskinstation, og hans mester syntes, at han skulle tage en landbrugsuddannelse. Først tog han dog dansk og matematik på VUC, og så faldt valget på Jernbjerggaard, fordi der var jord til skolen. 

“Jeg har ikke fortrudt, at jeg blev her efter omlægningen. Min mester synes godt nok, at økologi er noget pjat, men jeg synes, det er fornuftigt, at vi lærer om økologisk landbrug, for det er helt klart her, fremtiden ligger inden for landbruget, for det er økologi, forbrugerne efterspørger,« fortæller Jeppe Fabrin Ditzel.

Han drømmer om en dag at komme til at arbejde med naturafgræsning med Dexter-kvæg, og han er sikker på, at hans uddannelse ruster ham godt til dette arbejde.

»Vi arbejder med virksomhedsudvikling, og i denne forbindelse udvikler og opfinder vi selv løsninger, som kan lette arbejdsgangene. Det, synes jeg, er rigtig godt,« siger Jeppe Fabrin Ditzel.

Han tilføjer:

»Og selvom min mester ikke er så meget for økologi, så har han alligevel forstået et eller andet - i hvert fald har han ombygget en 24 m sprøjte, så den i stedet for at sprøjte kan så efterafgrøder i en kornmark, en uges tid inden marken skal høstes, og det var en rigtig god løsning, som gav en vældig fin efterafgrøde.«

Anders Gøtø er som Jeppe Fabrin Ditzel i gang med sit 2. Hovedforløb. Han valgte at fortsætte på Jernbjerggaard på grund af kammeratskabet og sammenholdet på holdet fra 1. Hovedforløb, og økologien måtte han så tage med.

»Jeg arbejder også på en maskinstation, og jeg har da arbejdet med økologi før, men jeg synes, økologerne laver for meget jordbehandling, men hvis det er økologi, folk efterspørger, så kan jeg godt arbejde med økologisk landbrug,« siger Anders Gøtø.

Er han lunken over for økologidelen på skolen, så er han til gengæld begejstret for innovationsdelen.

»Jeg synes, det er meget spændende, at vi selv udvikler og bygger løsninger, så vi kan imødekomme den efterspørgsel, der er,« siger han.

Peter Møller Nielsen benytter fotograferingen i krydderurtehaven til at fylde lidt ekstra lærdom i eleverne, som fra venstre er Jeppe Fabrin Ditzel, Sebastian Christensen, Anders Gøtø og Jessica Di Nota
Peter Møller Nielsen benytter fotograferingen i krydderurtehaven til at fylde lidt ekstra lærdom i eleverne, som fra venstre er Jeppe Fabrin Ditzel, Sebastian Christensen, Anders Gøtø og Jessica Di Nota. Foto: Irene Brandt-Møller.

Jessica Di Nota og Sebastian Christensen har i modsætning til Anders Gøtø og Jeppe Fabrin Ditzel, som på en måde blev omlagt sammen med skolen, aktiv tilvalgt Jernbjerggaard på grund af det nye økologiske islæt på skolen.

Sebastian Christensen har, siden han smagte kobe-kød på en restaurant i Paris, drømt om at producere denne delikatesse.

»Og mikset af økologi, bæredygtighed og nicheproduktion passer rigtig godt til det, jeg ønsker at arbejde med,« fortæller Sebastian Christensen, der er i gang med 2. Grundforløb og allerede klar til at starte sin produktion op til næste sommer.

»Det tager tre år, før dyrene er klar til slagt, og hvis jeg skal have noget at leve af, når jeg er færdiguddannet, så skal jeg i gang nu,« forklarer han.

Jessica Di Nota har som beboer i Permatopia også allerede fødder og hænder dybt begravet i den sjællandske muld.

»Jeg drømmer om at lave bæredygtig planteproduktion - gerne med flerårige afgrøder, og jeg valgte at tage min landbrugsuddannelse her, fordi skolens bæredygtighedsprofil passer mig rigtig godt. Jeg skulle egentlig være startet på gartneruddannelsen, men så søgte jeg på nettet, om der ikke var en landbrugsskole, som underviste i økologi her på Sjælland, for Kalø Økologisk Landbrugsskole er for langt væk, og så dukkede Jernbjerggaard op i min søgning, og det er jeg rigtig glad for, fordi vi her også undervises i dyrehold,« fortæller Jessica Di Nota.

Skriften på væggen

Eleverne på Jernbjerggaard er ikke ene om at have gennemskuet, at økologi er kommet for at blive, fortæller landbrugsskolens områdeleder, Frederikke Tom-Petersen.

»Sidste år så vi skriften på væggen, og det var tydeligt, at der manglede et tilbud til elever, der gerne vil arbejde med økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd kombineret med fokus på iværksættervirksomhed her på Sjælland,« fortæller Frederikke Tom-Petersen.

Randi Vinfeldt, der er faglærer på Jernbjerggaard, supplerer:

»Vi lægger vægt på at lære eleverne, at de kan starte i det små og producere højværdiafgrøder på lidt jord. Det er et rigtig godt alternativ til at starte med 100 ha af Danmarks dyreste landbrugsjord.«

Frederikke Tom-Petersen understreger sammenfaldet mellem hendes egne, landbrugsskolens læreres og landbrugsskolens værdier.

»For os alle handler det om økologi og bæredygtighed og udvikling af landbrugseleverne. Vi ønsker at klæde vores elever på til at kunne starte en produktion og til at kunne gebærde sig i erhvervet,« siger Frederikke Tom-Petersen.

I skolens mission ligger også et ønske om at bevidstgøre eleverne om, at klimaspørgsmålet stiller krav til landbruget om at udvikle innovative og bæredygtige løsninger.

»Når klimaet ændrer sig, og vores somre bliver varmere og vådere, så skal landbruget tilpasse produktionen og nedbringe sin egen klimabelastning, og mit håb er, at vi kan klæde eleverne på til at bringe os videre til en bedre fremtid,« siger Frederikke Tom-Petersen.

Peter Møller Nielsen er også faglærer på Jernbjerggaard, og han lægger vægt på, at eleverne får betydningen af jordfrugtbarheden helt ind under huden i løbet af deres uddannelse.

»Hvis eleverne som færdiguddannede landmænd skal stå for en produktion, der er bæredygtig - både økonomisk og for miljøet - så er det en forudsætning, at de har lært at opbygge en frugtbar jord,« forklarer Peter Møller Nielsen.

Han hjælper også eleverne med at udvikle de redskaber, de skal bruge, når de skal imødekomme kundernes krav til skolens råvarer.

»Jernbjerggaard er en del af ZBC, som driver mange erhvervsskoler på Sjælland, og vi samarbejder med nogle af de andre skoler og leverer for eksempel kartofler til en af kantinerne; men kartoflerne skal både være vaskede og overholde meget specifikke målkrav, så vi er i gang med at udvikle en maskine, der både kan vaske og sortere kartoflerne, samtidig med at vi udvikler et filter, der kan rense vandet, så det kan genbruges i processen,« forklarer Peter Møller Nielsen.

Fra teori til praksis

Uddannelsesbekendtgørelsen er den samme på Jernbjerggaard som på alle andre landbrugsskoler, men som Frederikke Tom-Petersen formulerer det, så er der mange måder at undervise i fotosyntese på.

»Meget grundviden om planters vækst og næringsstofbehov, dyrs anatomi og fysiologi osv., er grundlæggende viden, som er ens for alle. Naturen skelner ikke. Dertil kommer, at vi regner den økologiske produktionsform som værende akkurat lige så legitim som den konventionelle, og det er afsættet for  undervisningen på Jernbjerggaard. For mig er det ikke banebrydende, at vi nu har en økologisk landbrugsskole på Sjælland, det er nærmere en selvfølgelighed. Men det  banebrydende er, at vores undervisningsform er målrettet mod at giver eleverne  kompetencer til at være medudviklere af fremtidens bæredygtige landbrugsproduktion,« siger Frederikke Tom-Petersen.

Hun tilføjer:

»Vi har derfor valgt den praksisnære  tilgang til undervisningen, hvor eleverne skal udvikle løsninger på virkelige problemstillinger i samarbejde med landbrugsvirksomheder.«

Randi Vinfeldt supplerer:

»Vi ruster eleverne gennem deres uddannelse med en grundviden, så de har et grundlag for at eksperimentere og give sig i kast med nye produktioner. Derfor er eleverne også nødt til at have viden, vi kan diskutere ud fra, så de hele tiden kan rette op og udvikle sig på baggrund af deres viden kombineret med de praktiske erfaringer, de gør sig - og målet er jo hele tiden, at de gennem helhedstænkning lærer, hvordan de kan være med til at skabe en bedre verden.«

Vil du vide mere: zbc.dk/jernbjerggaard

Flere artikler fra samme sektion

Drikkevandet er under pres – det økologiske landbrug har en løsning

"Vi foreslår, at alle landbrug i de kritiske drikkevandsarealer tilbydes et økologisk omlægningstjek,” siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening.

09-12-2019 2 minutter PesticiderOmlægningØkologisk Landsforening

EU forbyder to farlige sprøjtemidler

Trods et nyt EU-forbud kan forbrugerne stadig købe konventionelle varer med de bandlyste pesticider.

09-12-2019 3 minutter PesticiderEUPolitik

Finansloven giver milliarder til klima- og naturindsats i landbruget

Landmænd skal kompenseres for at udtage lavbundsjord, og en fond skal finansiere skovrejsning.

03-12-2019 2 minutter KlimaPolitik