Per Kølster: Økologisk Landsforening skal være kendt af alle

Der dufter af kaffe og nybagt kage i den hyggelige spisestue hos Klaus Søgaard og Jytte Bach. Det er første tirsdag i februar, og parret, der ejer Gartneriet Markhaven på Fyn, lægger i aften stue til en aftenkaffe-snak, som Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, og Martha Marie Jensen, bestyrelsesmedlem i foreningen, har taget initiativ til.

"For mig er det vigtigt at ha’ en god føling med, hvad der sker rundt omkring i landet, så jeg vil gerne ud at høre græsset gro, og jeg håber, jeg i aften bliver klogere på, hvad I går og tænker om vores forening og om vores alles økologi," sagde Per Kølster.

Han gentager aftenkaffe-snakken i Varde og i Sydthy senere på måneden, og medlemmer af ØL vil modtage en invitation til at deltage. Planen er efter generalforsamlingen at afholde åbne medlemsmøder over hele landet.

Tre emner til debat

Per Kølster lagde op til debat omkring tre emner: Økologisk Landsforenings vision, foreningens synlighed og ny struktur i foreningen.

"Jeg synes faktisk, at vores vision er langtidsholdbar og meget visionær; og i forbindelse med strategiprocessen sidste år foldede vi visionen ud, så vi nu til forskel fra før i dag faktisk har tal på, hvad vi skal arbejde hen imod inden 2030: 30 pct. af landbrugsarealet skal være omlagt, og 30 pct. af afsætningen skal være økologisk," sagde Per Kølster.

Klaus Søgaard ser gerne, at foreningen bliver endnu mere ambitiøs i sin målsætning:

"Jeg er skuffet over, at vi kun siger 30 pct. For min skyld må målsætningen gerne være 100 pct. Det er det, vi altid har arbejdet for, og jeg vil gerne opleve det, inden jeg dør," sagde han og fortsatte:

"Og så tror jeg faktisk, at 25 pct. bliver et vendepunkt. Når vi når dertil, starter en sneboldeffekt, og så kommer det til at gå hurtigt."

Per Kølster svarede:

"Dels er Økologisk Landsforenings mål mere ambitiøse end regerings mål om fordobling, og dels er det konkret og dermed målbart, hvilket har været meget vigtigt for os. Det vil kræve meget at nå til 30 pct. Og med dette konkrete mål har vi et specifikt pejlemærke for vores indsats."

Alle kender Ø-mærket, men ingen kender Økologisk Landsforening. Og der var bred enighed rundt om spisebordet om, at det er et problem.

"Økologisk Landsforening er tæt forbundet med udviklingen af økologien i Danmark. Det er der bare ikke ret mange uden for foreningen, der ved. De kender stort set alle Ø-mærket; men de kender ikke os," sagde Per Kølster.

Den efterfølgende diskussion startede med at handle om Ø-mærket:

Jytte Bach foreslog, at ØL køber Ø-mærket, så mærket kan blive frigjort fra EU's regelsæt.

"Og så skal ØL eje mærket, og kun medlemmer af foreningen kan få lov til at bruge det," sagde hun.

"Det har været undersøgt meget grundigt og afvejet frem og tilbage, hvad det vil betyde, såfremt Ø-mærket skulle privatiseres. Og konklusionen har været entydig, at der er langt flere fordele ved at bevare Ø-mærket som et statsligt mærke," svarede Per Kølster.

Camilla Varming Nielsen fra Fyens Økologi mente, at Ø-mærket er ved at blive undergravet, fordi mærket også kan bruges til markedsføring af udenlandske produkter, der er pakket i Danmark.

"Vi skal lave et nyt mærke, som er forbeholdt danske, økologiske produkter. Og så skal vi løfte et nyt mærke derop, hvor det er fuldstændig gennemskueligt, hvad mærket garanterer," sagde hun.

"Det er klart, at der er tale om en problematisk konkurrence, når Ø-mærket både kan dække anonyme udenlandske produkter og meget lokale danske produkter. Så dette er forslag, vi kan arbejde videre med i Økologi 3.0, som vi har arbejdet med siden sommerferien. Her har vi fokus på at flytte opmærksomheden væk fra mærket og i stedet gøre økologi til en mærkesag. I dette regi arbejder vi videre med ØkologiLØFT, hvor landmænd frivilligt kan vælge ekstra tiltag på bedriften," sagde Per Kølster.

Er ØL synlig i medierne?

Camilla Varming Nielsen efterlyste også en mere proaktiv fortælling om ØL på for eksempel de sociale medier.

"Jeg ser aldrig opslag fra ØL, som bliver delt på de sociale medier - med mindre det er noget, Martha har delt," sagde hun.

Per Kølster svarede:

"Vi skal blive meget bedre til at kommunikere, hvad det er, vi arbejder for, så vi kan tiltrække endnu flere medlemmer," sagde han og fortsatte:

"Men vi befinder os også i et dilemma. Ingen her i lokalet vil sætte spørgsmålstegn ved en kampagne, der fortæller, at økologi beskytter grundvandet mod rester af sprøjtegift; men i andre egne af landet bliver vi mødt med protester - for eksempel i forbindelse med Ren Madglædes kampagne for rent vand, hvor Gulddrengen var med i en musikvideo. Nogle af vores medlemmer finder disse kampagner problematiske, fordi de føler, at de forværrer deres forhold til deres konventionelle naboer.

Karsten Hansen fra Søsted Økologi gav udtryk for, at det er vigtigt for foreningens synlighed, at man tør oplyse og fortælle om tingene, som de er. Og Martha Marie Jensen var ikke bange for at miste et medlem, hvis der til gengæld kom endnu flere nye.

"Når man tager et skridt i den rigtige retning, skal der helst være mindst ét medlem, der melder sig ud, ellers står vi stille, og så kommer der i hvert fald ikke nye til," sagde hun.

"Ja, men det handler også om retorik - om at sige tingene på den rigtige måde, så måden, hvorpå man siger tingene, ikke står i vejen for det, vi gerne vil," svarede Per Kølster.

Taber ØL de unge?

Trækker vi Per Kølster og journalisten ud af regnskabet, var der en ligelig fordeling af unge og gamle rundt om bordet - fire af hver.

Jytte Bach, der sammen med Klaus Søgaard hører til pionererne inden for økologien, mener, at ØL bør satse mere på de unge, fordi fællesskabet i foreningen var så vigtigt for parret, da de startede som økologiske gartnere i 1983.

"Det 3. emne, jeg gerne vil drøfte med jer, handler om, hvordan vi i foreningen ønsker at bevæge os fra en brancheorganisation til en interesseorganisation, fordi vi kan se os selv på mange forskellige måder og være en bred organisation, som tager sagen på os," sagde Per Kølster. Han fortsatte:

"Vi har valgt ikke at være en lille, smal og højtråbende organisation. Vi tager vores egen målsætning alvorligt. Vi er offensive, og vi vil selvfølgelig være en del af det landbrug og samfund, vi ønsker at forandre. Og vi bygger bro over de store forskelligheder, der allerede er i foreningen - mellem landmænd og virksomheder - mellem store og små?"

Martha Marie Jensen havde et svar til dette dilemma:

"Det er vigtigt, at vi fokuserer på retningen, i stedet for at være optaget af, hvem vi kan få med. De store landmænd og virksomheder kan ofte klare sig selv, men vi, der er små, er lige så afhængige af, at der er et marked, som de store er. Og jeg synes, det er vigtigt, at ØL har fokus på at passe på de små, fordi det er dem, vi kan gøre en forskel for," sagde hun.

Klaus Søgaard gav udtryk for, at hvis ØL har noget at byde på til forbrugere, virksomheder og landmænd, så vil medlemsfremgangen komme.

"Men vi skal forstå, at vi kommer frem og skaber forandring gennem samarbejde," sagde han.

Camilla Varming Nielsen tænker i helt andre baner:

"Er der i virkeligheden brug for to grupper i ØL? En gruppe, der koncentrerer sig om det politiske arbejde, og nogle Greta Thunberg-typer, der kan råbe befolkningen op?"

"Vi har faktisk for nogle år siden haft oppe til overvejelse, om vi skulle lave en ungdomsafdelingen i foreningen; men det strandede på, at vi ikke havde kræfterne til at løbe det i gang. I dag er der mange unge, som interesserer sig rigtig meget for økologisk landbrug. De rejser hele verden rundt og lærer om permakultur, regenerativt landbrug og skovlandbrug. Men når de kommer hjem, løber de langt væk, bare de hører vores navn: Økologiske Landsforening. De gider ikke være medlem af en landsforening! Men vi skal ikke give op, men række ud efter dem, og vise dem, at hvis de vil ændre verden, så skal de finde sammen med ligesindede," sagde Per Kølster.

Camilla Varming Nielsen:

"I taler ikke de unges sprog. Vi kan samle dem op lokalt, hvor vi er. Jeg foreslår derfor, at vi gør noget for at styrke de lokale netværk. Det behøver ikke at være dyrt og kræve en masse sekretariatsbistand, for vi kan hjælpe hinanden," sagde hun.

Hertil svarede Per Kølster:

"Det er faktisk også min drøm. 20-25 velorganiserede, selvgroede lokale afdelinger af foreningen, som kan organisere sig omkring mange aktiviteter; men hvis vi også skal hedde noget andet, for at tiltrække flere. Hvad skal vi så hedde?"

Det har Klaus Søgaard et bud på:

"Vi skal da hedde Økologerne," svarede han.