Annonce

Annonce

Lars Christensen (t.v.) og Rasmus Krogaard (midt) står med en stor check på 10.000 kr. fra Danish Agro

Lars Christensen (t.v.) og Rasmus Krogaard (midt) fik tildelt 10.000 kr. i legat fra Danish Agro for deres opgave om økologiske solbærkyllinger. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Kyllinger, der spiser nedfaldne solbær, vinder pris

I GANG FOR 1 MIO: Idéen om en økologisk kyllingeproduktion, hvor kyllingerne spiser nedfaldne solbær, blev belønnet med 10.000 kr.

Lars Christensen og Rasmus Krogaard fra Bygholm Landbrugsskole vandt i 'I gang for 1 million' for deres koncept med økologiske solbærkyllinger.

De vil kombinere Lars Christensens fars økologiske solbærmark med kyllingeproduktion. De har valgt kyllinger, fordi de hjælper med at holde solbærrene rene for ukrudt og tilfører dem gødning. 

Håbet er, at kyllingerne ved at spise nedfaldne solbær vil få en special smag og en rødlig farve af solbær - sidstnævnte del skal dog testes.

”Vi forholder os til klima, dyrevelfærd og sundhed over for mennesker. Kyllinger udleder mindre CO2 sammenlignet med oksekød og svinekød. Solbær og kylling er sundt for mennesker, og disse overvejelser viser forbrugeren, at vi har taget stilling til nogle af de største udfordringer, der er i verden i dag,” skriver de i opgaven.

Skal supplere produktionen

De vil benytte mobile hønsehuse og vil have to hold á 3.000 kyllinger hver, så der i alt produceres 6.000 kyllinger om året. Af sundhedsmæssige årsager må kyllingerne ikke gå på marken, når der er bær på solbærbuskene, så de bliver først sat ud lige efter høst, hvor de kan spise nedfaldne bær.

Dagen efter at have modtaget legatet fremlagde Lars Christensen (t.v.) og Rasmus Krogaard deres opgave. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Kyllingerne skal sælges til Økogårdene, der også står for markedsføreingen og salg via nettet, mens bærrene skal sælges til Søbogård.

"Det er et super gennemarbejdet projekt, som på mange måder er helt køreklart, og de viser, at det kan lade sig gøre at starte en produktion op uden gældssætning. De har også tænkt over bæredygtighed og klima," sagde Allan Hansen fra Danish Agro, som tildelte legatet til Lars Christensen og Rasmus Krogaard.

De to studerende anerkender dog, at produktionen ikke kan være en helårsproduktion, og derfor skal de - såfremt de vælger at føre projektet ud i livet - finde en anden produktion, som kan supplere indtægten.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik