Professor advarer: Roundup øger risikoen for antibiotikaresistens

Debatten om Roundup og dets aktivstof glyphosat har i høj grad været præget af risikoen for kræft.

Men der er altså andre negative følger ved at bruge pesticidet, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Han forklarer, at glyphosat groft sagt virker som et antibiotikum, fordi midlet også virker på enzymer i bakterier og dermed udløser en række af de samme bivirkninger såsom resistensudvikling og forstyrrelser i bakteriesammensætningen.   

Det påvirker de gode tarmbakterier, som er med til at holde os raske, hvilket betyder, at sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og clostridier får lettere ved at brede sig i husdyr.

"Vi kan også se, at glyphosat forstyrrer den unikke sammensætning af gode bakterier i honningbiers honningmave, så de lettere inficeres med sygdomsfremkaldende bakterier og i sidste ende dør," siger Hans Jørn Kolmos i et interview til universitetets egen nyhedsside.

Han fortæller, at når store arealer oversprøjtes med glyphosat kan man således ikke undgå, at stoffet i sidste ende finder vej til mennesker.

"Glyphosat er altså på den måde med til at skubbe til den accelererende resistenskrise," siger han og tilføjer:

"Scenariet er, at vi kan miste muligheden for at behandle mennesker med en række livsvigtige antibiotika, fordi vi misbruger glyphosat. Der er således meget mere i spil end kræftrisiko, når vi taler om glyphosat, og jeg vil mene, der må være andre og klogere måder at klare ukrudtsbekæmpelsen på. Man kunne jo spørge økologerne."

Læs hele interviewet med Hans Jørn Kolmos på SDU's side