Annonce

Annonce

En Roundup-flaske står på nogle fliser

Aktivstoffet i Roundup, glyphosat, påvirker bakterier og fremmer dermed antibiotikaresistens, advarer professor Hans Jørgen Kolmos. Foto: Tim Reckmann/flickr/CC BY NC 2.0

Professor advarer: Roundup øger risikoen for antibiotikaresistens

Glyphosat, der er aktivstoffet i Roundup, øger risikoen for antibiotikaresistens, advarer en professor i klinisk mikrobiologi.

Debatten om Roundup og dets aktivstof glyphosat har i høj grad været præget af risikoen for kræft.

Men der er altså andre negative følger ved at bruge pesticidet, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Han forklarer, at glyphosat groft sagt virker som et antibiotikum, fordi midlet også virker på enzymer i bakterier og dermed udløser en række af de samme bivirkninger såsom resistensudvikling og forstyrrelser i bakteriesammensætningen.   

Det påvirker de gode tarmbakterier, som er med til at holde os raske, hvilket betyder, at sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og clostridier får lettere ved at brede sig i husdyr.

“Vi kan også se, at glyphosat forstyrrer den unikke sammensætning af gode bakterier i honningbiers honningmave, så de lettere inficeres med sygdomsfremkaldende bakterier og i sidste ende dør,” siger Hans Jørn Kolmos i et interview til universitetets egen nyhedsside.

Han fortæller, at når store arealer oversprøjtes med glyphosat kan man således ikke undgå, at stoffet i sidste ende finder vej til mennesker.

“Glyphosat er altså på den måde med til at skubbe til den accelererende resistenskrise,” siger han og tilføjer:

“Scenariet er, at vi kan miste muligheden for at behandle mennesker med en række livsvigtige antibiotika, fordi vi misbruger glyphosat. Der er således meget mere i spil end kræftrisiko, når vi taler om glyphosat, og jeg vil mene, der må være andre og klogere måder at klare ukrudtsbekæmpelsen på. Man kunne jo spørge økologerne.”

Læs hele interviewet med Hans Jørn Kolmos på SDU’s side

Flere artikler fra samme sektion

Den grønne omstilling kræver stærk politisk investering i økologi

Når man lytter til beslutningstagerne, kan det lyde, som om den grønne omstilling er noget, der opstår nærmest helt af sig selv. Men faktum er, at den grønne omstilling kræver menneskelig handling, den kræver menneskelige løsninger – og så kræver den penge, investeringer og midler – og så kræver den det vanskeligste af det hele, nemlig omstillingsparathed.

25-09-2020 3 minutter Leder

Danmarks første, store el-lastbil skal nu levere mælk i København

I et helt nyt forsøg, som Arla netop har sat i gang, testes Danmarks første store el-lastbil over 18 ton, der leverer mælken på grøn strøm.

25-09-2020 3 minutter Klima,   Mejeri

»Vi har altid sagt, at økologien har den bedste velfærd, men dér bliver vi altså presset nu«

Frivillige initiativer i det konventionelle landbrug løfter dyrevelfærden, og spørgsmålet er, om det presser økologiens salgsargument om, at økologi har bedre dyrevelfærd. Ja, mener nogle aktører i branchen, mens andre mener, at debatten ligefrem kan gavne økologien.

25-09-2020 8 minutter Dyrevelfærd