Proteiner skal fremover komme fra Danmark

Der skal skub i den danske produktion af bæredygtig protein til bl.a. foder, fødevarer og lægemidler. Derfor har forskningsinstitutioner og virksomheder slået sig sammen under navnet Dansk Protein Innovation for at udbrede dyrkningen af proteinafgrøder herhjemme. Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

"Det er egentlig meget enkelt: Flerårige afgrøder som græsser og kløver kan samle kvælstof og kulstof op til gavn for miljøet og klimaet. Så der er klare gevinster, og græsprotein kan erstatte soja en-til-en, hvis ellers teknologierne udvikles. Men der er stadig nogle udfordringer og med de nuværende vilkår kan det ikke betale sig. Derfor er det nødvendigt med yderligere forskning og samarbejde," siger Erik Steen Kristensen, der er institutleder ved Institut for Agroøkologi og repræsentant for CBIO Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi i Dansk Protein Innovation.

En af de første indsatsområder bliver at styrke forskningen og udviklingen af græs til udvinding af foderprotein. Det koncentrerede, bioraffinerede græsprotein kan anvendes til foder til grise og fjerkræ, som ikke er i stand til at fordøje græs direkte fra marken. Det mindre proteinholdige restprodukt kan bruges til kvægfoder, og græssaften kan indgå i biogasproduktionen, så næringsstofferne recirkuleres.

Skal gøre det konkurrencedygtigt

Samtidig skal Dansk Protein Innovation udvikle en strategi for, hvordan græsprotein kan blive et konkurrencedygtigt produkt.

Foderstofbranchen oplever allerede i dag stor interesse fra danske landmænd, der efterlyser nærproduceret protein som en del af et ønske om øget bæredygtighed, lyder det fra Asbjørn Børsting, der er direktør for brancheforeningen for korn- og foderstofhandelen i Danmark, Dakofo, og formand for regeringens bioøkonomipanel. 

Han mener, at en form for godskrivning af miljø- og klimagevinsten ved at dyrke flerårigt græs eller kløver, der bliver forarbejdet på et bioraffineringsanlæg, kan være med til at gøre det til en fornuftig forretning for hele kæden.

Bestyrelsesformanden for Dansk Protein Innovation, Lars Hvidtfeldt, der repræsenterer Landbrug & Fødevarer, som deltager i projektet, ser store potentielle gevinster for miljøet og klimaet.

"Med græsprotein forfølger vi den cirkulære tankegang og skaber ikke kun et produkt, men flere. Samtidig forventer vi at kunne løse nogle udfordringer i landbruget: For det første vil vi kunne reducere importen af sojaprotein, fordi vi får lokalproducerede proteiner. For det andet er sidegevinsten ved større græsarealer i landbruget, at vi binder mere kulstof i jorden - og dermed CO₂ - og mindsker udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Det giver store muligheder i forhold til miljøet og klimaet," siger han.

Sukkertang i stedet for soja

Også i Norge undersøger man mulighederne for at reducere sojaimporten. I et nyt forskningsprojekt på Norges tekniske universitet NTNU har forskere gennem en miljøanalyse sammenlignet produktionen af brasilianske sojabønner og norsk sukkertang som foder til fisk, skriver ing.dk.

Konklusionerne viser, at der er en række miljøfordele ved at fodre laksen med tang frem for soja, fordi tang renser havet for både fosfor og kvælstof, som til gengæld skal bruges sammen med kunstgødning for at producere sojabønner. 

Tangproduktionen er dog fortsat så ineffektiv, at den kræver mere energi at producere end soja og vil være dyrere. Derfor opfordrer forskerne til, at man udvikler og forbedrer processen i tangproduktionen.