Annonce

Annonce

Rasmus Prehn giver hånd til Britta Riis - bag dem står Per Kølster

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) (t.v.), Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, var blandt tilhørerne til mandagens stormøde. Foto: Marendine Krainert Ladegaard

Rasmus Prehn vil mobilisere politikere og branchen i Europa for at komme brækkede brystben til livs

"Vi tager det her fuldstændig alvorligt. Vi finder os ikke i, at dyr lider," sagde fødevareministeren efter mandagens stormøde om brækkede brystben hos høner. Han vil have ministre rundt om i Europa til at lægge pres på avlerne.

Der skal lægges pres på avlerne for at få løst problemet med brækkede brystben hos høner i ægproduktionen. Derfor vil fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu kontakte sine europæiske kolleger, så de sammen kan få lagt pres på avlerne, der leverer høner til verdensmarkedet, i håbet om at få gang i en udvikling hvor høner ikke længere brækker brystbenet, når de lægger æg.

Det fortalte ministeren til Økologisk Nu efter branchemødet mandag, som Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse har taget initiativ til, efter et studie har vist, at ca. 85 pct. af de danske æglæggere har brud på brystbenet. Meget tyder på, at problemet bunder i, at man har avlet sig frem til nogle produktionsracer, der ikke når at udvikle et tilstrækkeligt robust skelet, før æglægningen begynder.

"Vi tager det her fuldstændig alvorligt. Vi finder os ikke i, at dyr lider, og det er der noget, der tyder på, når de har brystbensfrakturer," sagde Rasmus Prehn efter mødet, som både brancheorganisationer, producenter, detailbranchen og forskere deltog i.

Flere mulige løsninger har været nævnt i form af at udsætte æglægningen ved at kontrollere lyset og fodringen, men ifølge Rasmus Prehn har der været tilbagemeldinger fra producenterne om, at disse tiltag ikke er uden problemer - også Jens Peter Christensen fra Københavns Universitet, der står bag studiet, har advaret om, at udskudt æglægning kan have negative effekter på velfærden, hvis den ikke udføres med omhu.

"Skal vi sætte gang i noget her og nu, skal vi sikre os, at det er det rigtige, vi gør. Jeg tror, at det først og fremmest er at få ændret avlsarbejdet. Det vil jeg lægge pres på at få gjort, men det skal ikke kun ske ved, at jeg tager kontakt til mine kolleger i udlandet - også Økologisk Landsforening, Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer skal aktivere deres netværk for at få fokus på det her," sagde Rasmus Prehn.

Hvorfor har lige det her velfærdsproblem ført til så hastigt et indgreb fra politikerne og branchen?

"Det virker så voldsomt. Man kan se for sig, hvordan det er at rende rundt med noget brækket, og det er forbundet med smerte - derfor er vi nødt til at tage det alvorligt."

Kan man godt gå ud og købe æg og sige, at de kommer fra dyr med høj velfærd?

"Hele vejen rundt har vi bedre dyrevelfærd, end man har så mange andre steder, men vi har 85 pct. høner med frakturer, og det er uacceptabelt. Så længe det problem er der, synes jeg, det er svært at tale om høj dyrevelfærd, men der er i hvert fald bedre velfærd i Danmark end så mange andre steder," svarede ministeren.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg