Regeringen præsenterer sit landbrugsudspil: Teknologi skal bringe branchen i mål

Bliver regeringens landbrugsudspil opfyldt til punkt og prikke, vil landbruget i 2030 have skåret 7,1 mio. ton CO₂ækvivalenter af sin udledning, svarende til ca. 50 pct. af de nuværende udledninger.

Det er dog et stykke fra de 70 pct., som Danmark samlet set skal reducere med - samtidig er over halvdelen af reduktionerne - ca. fem mio. ton - betinget af ny teknologi, som ikke er opfundet eller opskaleret endnu.

Overordnet set vil regeringen hente reduktionerne ud fra tre typer tiltag:

• Tiltag, der kan iværksættes her og nu: Bl.a. skovrejsning, udtagning af mindst 88.5000 ha lavbundsjorder og kvælstofreduktion. Skal give reduktioner for 1,6 mio. ton.

• Tiltag, der allerede ér vedtaget: På finansloven er der sat penge af til at omlægge lavbundsjorder til fri natur. Det fører til en reduktion på 0,5 mio. ton.

• Udvikling af nye tiltag: En fordobling af det økologiske areal, forbedret gyllehåndtering og måder at udnytte biomasse bedre på - eksempelvis ved hjælp af pyrolyse-teknologi - og fodertilsætning. Her skal findes reduktioner for fem mio. ton.

"For få år siden var pyrolyse og bioraffinering uvirkelige løsninger på landbrugets grønne omstilling. Nu er løsningerne tættere på end nogensinde. Med vores forhandlingsoplæg viser vi vejen til, hvordan Danmark kan gå forrest. Sådan en plan kalder på bred opbakning og et nationalt kompromis. Der er meget på spil. For erhvervet, for lokalsamfundene og for klimaet. Det skal vi have for øje i de kommende forhandlinger. Der er brug for, at vi står sammen, og at partierne går konstruktivt ind i den kommende tid, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri," siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse.

Finansieres primært af EU-midler

Langt det meste af finansieringen kommer fra EU's landbrugsstøtte. Ministeren fortalte på onsdagens pressemøde, at en større del af arealstøtten fremover skal gå til grønne tiltag på bedriften, så hvor det før var 7 pct. af landbrugsstøtten, der allokeres til grønne tiltag, skal det i fremtiden være 20 pct.

Derudover afsætter regeringen over 700 mio. kr. til grøn forskning, og arealstøtten til økologiske arealer skal forhøjes som led i regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal.

I 2023/24 skal omstillingen så genbesøges for at sikre, at den er på rette kurs, og Rasmus Prehn er parat til at skrue yderligere knapperne, hvis det ikke går efter planen:

"Gør vi ikke nok, må vi stramme ballerne yderligere eller sætte ind med andre tiltag."