Annonce

Annonce

Karsten Kjærgaard går blandt Angus-kvæg på øko-landbruget på Livø

En ny politisk aftale om mere natur i Danmark går ud over det økologiske landbrug på Livø, der drives af Karsten Kjærgaard. Arkivfoto: Jakob Brandt

Regeringen vil omlægge Livøs landbrug til natur

Regeringen og Dansk Folkeparti vil gennemføre nye indsatser, som skal sikre øget biodiversitet og forbedret natur i Danmark. Seks økologisk drevne statslige landbrugsarealer tages dermed ud af drift.

Danmark skal have et rigt og varieret plante- og dyreliv. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 150 mio. kr. til en række nye indsatser, der skal styrke biodiversiteten i Danmark. Det skriver aftaleparterne i en pressemeddelelse

"Danmark får med de nye indsatser et grønnere og vildere land, så vi kan aflevere en natur i balance og med stor mangfoldighed til vores børn og børnebørn," siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

I aftalen afsættes penge til større og bedre sammenhængende naturområder med flere levesteder for sjældne og truede arter, mere vild natur og bedre muligheder for at opleve naturen. Det får imidlertid konsekvenser for en række økologiske landbrug. 

Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig besluttet at omlægge landbrugsdriften til lysåben natur på seks større statsejede ejendomme: Arrenæs, Dybbøl Banke, Fussingø, Hald Hovedgård, Kalø Hovedgård og Livø, der alle drives økologisk.

Vores samarbejde med Livø Avlsgård rækker langt ud over øen. Vi har prøvedyrket over 20 kornsorter som goldblume og dalarhvede på Livø, som vi senere har sat andre landmænd i gang med at dyrke. Så samarbejdet har været med til at skabe nye, unikke produkter i dansk planteavl.

— Brian Nybo, adm. direktør i Aurion

Beslutningen møder kritik fra både Økologisk Landsforening (ØL) og mølleriet Aurion.

"Danmark har i den grad behov for mere ren natur. Men Danmark, landbruget og naturen har også behov for modeller, hvor landbrug udvikles mere i pagt med naturen. Det er netop, hvad det økologiske Livø har været et eksperimentarium for i flere årtier. Det er perspektivløst, at netop fremtidens naturvenlige landbrug skal være det første, staten nedlægger for at skabe mere ren natur," siger ØL's formand, Per Kølster.

Brian Nybo, der er adm. direktør i Aurion og næstformand i ØL, understreger, at det nordjyske mølleris samarbejde med det statslige landbrug på Livø har dybe rødder. Blandt andet var Livø et af de allerførste steder i Danmark, der blev eksperimenteret med at dyrke økologisk spelt – som danskere langt senere tog til sig.

"Vores samarbejde med Livø Avlsgård rækker langt ud over øen. Vi har prøvedyrket over 20 kornsorter som goldblume og dalarhvede på Livø, som vi senere har sat andre landmænd i gang med at dyrke. Så samarbejdet har været med til at skabe nye, unikke produkter i dansk planteavl," siger Brian Nybo, der mener, at de udviklingsmuligheder vil forsvinde med regeringens beslutning, da en privat landmand ikke vil kunne foretage prøvedyrkninger i samme regi. 

LA: Staten skal gå forrest

I pressemeddelelsen nævner Carsten Bach, naturordfører for Liberal Alliance, at det er vigtigt med en indsats for at forbedre naturtilstand, og at staten efter hans mening skal gå forrest.

"Derfor har vi besluttet at omlægge store dele af Naturstyrelsens arealer med landbrugsdrift til natur. Nu skal der fokuseres på målrettet pleje primært med store græssere," siger han.

I en artikel på landbrugsavisen.dk giver Karsten Kjærgaard, der driver det økologiske demonstrationslandbrug på Livø udtryk for, at han ikke er enig i den ’silo-tænkning’, som, han mener, det er, når man vil adskille natur og landbrug for at fremme biodiversitet. Livøs landbrug er beviset på, at de to ting kan gå hånd i hånd, mener han.

"Jeg synes i al beskedenhed, at Livø er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at drive bæredygtigt agerbrug og frembringe fødevarer i samspil med naturen og miljøet. Hvor vi bidrager til biodiversiteten og til, at vi får noget at spise. Ville det ikke være et godt signal, at staten gik forrest med det?" siger Karsten Kjærgaard til avisen.

Valg kan standse aftale

Efter offentliggørelsen af aftalen skrev Lisbeth Bech Poulsen, der er medlem af Folketinget for SF, på sin Facebook-profil:

"Regeringen, specielt LA, vil fjerne landbrug på Livø og fem andre steder i landet. Det er deres ideologiske korstog imod, at der må tjenes penge på landbrug og skovbrug på statens arealer. Livøs landbrug er særligt, fordi det bruges til forskning og udvikling. (...) Det er netop den slags landbrug, vi skulle udbrede!"

I stedet for at staten lukker de økologiske landbrug, ønsker Lisbeth Bech Poulsen det konventionelle landbrug omlagt til mere bæredygtigt landbrug.

Hun opfordrer derfor sine følgere på Facebook til at lægge pres på andre partier, så aftalen kan annulleres efter valget til Folketinget.

Regionsrådsmedlem og folketingskandidat for de Radikale i Himmerlandskredsen Gitte Lopdrup kommenterer aftalen i et debatindlæg i Farsø Avis. Hun mener ikke, at idéen med at ophøre med landbrugsdrift på Livø er så god, som den umiddelbart lyder:

"Livø er et pragteksempel på en smuk balance mellem natur og landbrug. 2/3 af øen er særdeles varieret natur: Strandenge, hede og overdrev, skov og krat, mens landbruget, der dækker ca. 1/3 af øen, gennem 25 år er drevet økologisk som et demonstrationsbrug, hvor der, foruden vinterfoder til dyrene, dyrkes en række specialafgrøder med god afsætning. En besætning af Angus-kvæg sikrer en perfekt pleje af de fine naturarealer."

Gitte Lopdrup sammenligner nedlæggelsen af landbrugsdriften på Livø med, at man indfører nye færdselsregler for dem, der i forvejen overholder hastighedsbegrænsningerne. Det batter ingenting.

"Det, der batter, ville være at kigge på driften i det øvrige landbrug, omlægning af en del af landbrugsjorden til natur og sigte mod et giftfrit landbrug," skriver Gitte Lopdrup.

Flere overdrev

I aftalen er der andre tiltag. Blandt andet afsættes der samlet godt 114 mio. kroner til at forøge Danmarks overdrevsarealer med et areal på 930 ha eller, hvad der svarer til ca. 1.500 fodboldbaner, ved at opkøbe private arealer og konvertere landbrugsarealer til overdrev. Samtidig bliver der skabt mere sammenhængende og bedre lysåben natur.

Herudover afsætter regeringen og Dansk Folkeparti penge til initiativer, der skal bidrage til at bevare og fremme biodiversiteten i det åbne land, blandt andet gennem tilskud til plantning af læhegn og småbeplantninger og ved en målrettet indsats for flere levesteder i det åbne land for såvel sjældne som jagtbare arter.

Økologisk har anmodet Miljø- og Fødevareministeriet om at få en kommentar fra minister Jakob Ellemann-Jensen til kritikken, men ministeriet har henvist til LA's ordfører Carsten Bach. Økologisk arbejder på en kommentar fra ham.

Flere artikler fra samme sektion

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT