Annonce

Annonce

Mette Frederiksen bliver interviewet af journalister ifm. en debat under folketingsvalget

Regeringen med Mette Frederiksen (S) i spidsen får ikke just ros for det grønne aftryk i sit finanslovsforslag. Foto: Jens Astrup/flickr/CC BY-NC-ND 2.0

Regeringen vil puste nyt liv i populær støtteordning, men får også kritik

Regeringens finanslovsforslag afsætter penge til skovrejsning og forskning i en klimastrategi i landbruget, men kritiseres for ikke at være grønt nok.

Trods nogle millionindsprøjtninger er finanslovsforslaget slet ikke grønt nok, lyder det fra flere parter, efter at regeringen har fremlagt sit finanslovsforslag.

Et af de områder, der tilgodeses, er støtteordningen, der giver midler til privat skovplantning. Ordningen har været så populær, at den er ved at løbe tør for penge, og derfor har regeringen afsat 65 mio. kr. ekstra. 

Beløbet er næsten det dobbelte af de 35 mio. kr., der blev afsat årligt i perioden 2016-2020, hvoraf kun fem mio. kr. resterer til 2020. Med de ekstra millioner vil der således være 70 mio. kr. at søge om i 2020.

“Vi oplever en massiv interesse for at hjælpe klimaet, naturen og biodiversiteten ved at plante ny skov. Pengene er blevet revet væk de seneste år, og for at kunne imødekomme flere ansøgere har vi fundet penge til at gøre puljen dobbelt så stor som oprindeligt. Nye skove er helt centrale i at beskytte vores vandmiljø mod kvælstof og samtidig optage CO2 til gavn for klimaet”, siger fødevareminister Mogens Jensen (S) i en skriftlig kommentar til landbrugsavisen.dk.

Siden 2016 har i alt 650 private ejere af landbrugsjord fået tilsagn om støtte til at etablere minimum to hektar skov. Hensigten med ordningen er at beskytte drikkevandet, reducere kvælstofudledningen og optage CO2.

Ud over penge til mere skov vil regeringen også afsætte ca. 30 mio. kr.  til forskningstiltag som led i en klimastrategi i landbruget.

Finanslovsforslaget kritiseres imidlertid for at afsætte for få midler til den grønne omstilling og mangle ambitioner. 

Der er eksempelvis ikke afsat yderligere midler, ud over de 150 mio. kr., der blev afsat i 2018, til den multifunktionelle jordfordelingsreform, som Danmarks Naturfredningsforening sammen med Landbrug & Fødevarer foreslog tidligere på året med ønsket om at få én mia. kr. til projektet. 

“Det ærgrer mig voldsomt, at man ikke tager på fat i de initiativer på for eksempel klimaområdet, som ligger lige for. Vi har lige haft en historisk grøn valgkamp, og der er et kæmpe momentum for den grønne dagsorden. Jeg havde regnet med en rigtig grøn finanslov,” siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding ifølge jp.dk.

Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, skriver bl.a. på sin Facebook-profil:

“Bred frustration over at økologien, naturen og klimaet ikke har fået den finanslov som alle har forventet. Nu er det op til regeringens støttepartier og en vanskelig udfordring med finansieringen.”

Gruppeformand for De Radikale Sofie Carsten Nielsen mener, at regeringens udspil er for uambitiøst på klimaområdet, og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen ser heller ikke, at forslaget indeholder store og afgørende tiltag vedrørende CO2-udledningen i 2020:

“Havde man sat næsen op efter, at der allerede fra 2020 ville ske en opbremsning i CO2-udledningen, så er det svært at se,” siger professoren ifølge jp.dk.

Finansminister Nicolai Wammen (S) forsvarer udspillet:

“Jeg mener bestemt, at vi viser meget klare grønne ambitioner med denne finanslov. Vi fordobler den grønne forskning, målretter udviklingsbistanden og tager initiativer for i alt 2,1 mia. kr.,” siger han og tilføjer, at finanslovsforslaget ikke står alene, da der også kommer en klimahandlingsplan senere på året.

Flere artikler fra samme sektion

Organisationer frygter, at fejl i it-system kan koste landmænd dyrt

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer opfordrer i en fælles henvendelse Landbrugsstyrelsen til at ændre i sit elektroniske indberetningssystem.

16-10-2019 2 minutter Økologiregler

Flere lande kræver mere betaling til landbrugsstøtten

Briternes EU-exit efterlader et økonomisk hul i landbrugsstøtten, som skal dækkes, mener flere EU-lande.

16-10-2019 2 minutter CAPEU

Økologer åbner døren på klem for Crispr-teknologien

Der er en væsentlig forskel på Crispr-metoden og GMO, mener Økologisk Landsforening.

14-10-2019 2 minutter GMONye løsningerPolitik