Annonce

Annonce

En mark i Frankrig efter høst - i baggrunden ses bjerge

Arealet for økologisk planteavl blev øget med hele 31 pct. til 514.000 ha i 2018. Foto: Colourbox

Rekordmange franskmænd lagde om til økologi

EU's største landbrugsland tilføjede 5.000 økologiske landbrug i 2018.

Aldrig før har så mange landmænd omlagt til økologi i Frankrig som i 2018. Landet, der er EU’s største målt på antal dyrkede hektar, fik ca. 5.000 nye økologiske landbrug, hvilket overgik rekorden på 4.200 omlægninger i både 2016 og 2017. Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en ny opgørelse fra den økologiske landbrugsorganisation Agence Bio.

Dermed er 9,5 pct. af alle landbrug i landet nu økologiske, og det økologiske areal er udvidet med 17 pct. til to mio. ha, svarende til 7,5 pct. af det samlede landbrugsareal. 

Til sammenligning er der i Danmark i alt 3.800 økologiske bedrifter med tilsammen 280.000 ha jord - men procentuelt er økologien mere udbredt herhjemme, da 10,5 pct. af Danmarks samlede landbrugsareal er økologisk.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, hvor meget af planteavlen der blev omlagt; her blev arealet nemlig øget med hele 31 pct. til 514.000 ha i 2018.

“Vi har taget et skridt frem i sektoren for planteavl. Før var det ikke normen at omlægge til økologi, nu er det blevet normalt,” siger Philippe Henry, der er landmand og præsident for Agence Bio, ifølge Reuters.

Den franske regering oplyser på sin hjemmeside, at forbruget af økologi samtidig steg med 15 pct. til 9,7 mia. euro, svarende til ca. 72,4 mia. kr.

Der var desuden en massiv øko-vækst på 27 pct. i forhold til 2017 i catering-branchen.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening er blevet forfremmet

ØL er blevet udnævnt til såkaldt programorganisation på ulandsområdet. Det medfører et endnu tættere samarbejde med partnere i Uganda og Tanzania om økologi.

19-11-2019 3 minutter UlandsarbejdeUdlandØkologisk Landsforening

OECD råder Danmark til at stoppe brug af pesticider ved drikkevandsområder

Danmark skal gøre mere for biodiversiteten og beskyttelse af drikkevandet, lyder det i en miljøevaluering fra OECD.

Jordbrugsfond frygter udlændinges indtog i dansk landbrug

Kapitalfondene har næppe en interesse i at fremme biodiversiteten og beskytte drikkevandet, mener direktøren for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

14-11-2019 4 minutter GenerationsskifteØkonomi