Annonce

Annonce

Nedbøren i Danmark kan i flere år have været langt højere, end de officielle tal har vist. Det har betydning for udvaskningen af fosfor og kvælstof, der forurener det danske vandmiljø. Foto: Colourbox

Muligt rod i målinger af nedbør påvirker tal for landbrugets forurening

En mulig regnefejl betyder, at landbruget kan have udledt mere kvælstof og fosfor end hidtil antaget, fordi det har regnet mere, end officielle tal viser.

Der er ingen, som rigtig ved, hvor fejlen ligger, eller hvor langt den går tilbage. Men mistanken om fejlagtige målinger af landbrugets udvaskning af kvælstof og fosfor samt nedbørsmængderne i Danmark er så reel, at miljøminister Lea Wermelin (S) nu reagerer.

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) vurderer, at der kan være problemer med Danmark Meteorologiske Instituts (DMI) nedbørstal. 

Nedbørstal, der danner grundlaget for beregninger af, hvor meget kvælstof og fosfor der bliver skyllet ud i havet, og dermed har betydning for de danske vandområdeplaner og rapporteringer til EU. DCE og Geus mener, at DMI kan have undervurderet nedbørsmængderne med op mod 25 pct.

Årsagen til problemstillingen skal findes i en modernisering af DMI's nedbørsstationer, da instituttet for ca. ti år siden erstattede godt 140 manuelle målere med 60 automatiske målere. For de områder, som ikke er dækket af målere, foretager man komplicerede beregninger af nedbøren. Det er dem, som DCE og Geus - der begge køber data fra DMI - nu kritiserer.

Mangler målere flere steder

en redegørelse fra DCE påpeges det bl.a., at der er relativt få målere i den centrale del af Jylland, Fyn og Sjælland, selvom det er her, det regner mest. DCE vil heller ikke udelukke, at fejlmålingerne kan være opstået før moderniseringen omkring 2011. Måske skal beregninger fra de seneste 30 år korrigeres. 

'DCE har sammen med GEUS sandsynliggjort, at nedbøren i en årrække har været underestimeret og at DMI’s nedbørsdata er inkonsistente. Da udvaskningen af næringsstoffer afhænger af nedbørsmængden betyder dette f.eks., at den del af næringstoftransporten, der er baseret på modellering, potentielt kan være underestimeret,' skriver DCE.  

I redegørelsen er Marianne Thyrring, direktør hos DMI, citeret for at sige:

'Vi på DMI er naturligvis indstillede på at få fundet ud af, hvad der er op og ned i denne problematik mhp. at kunne finde brugbare løsninger. Jeg anerkender naturligvis nødvendigheden af, at vi får redt trådene ud."

Til Ritzaus Bureau fortæller hun, at man ikke på nuværende tidspunkt kan se, hvor fejlen er, og at DMI heller ikke kan se, at der skulle være fejl i instituttets data.

Opklaring kan tage flere år

Miljøminister Lea Wermelin oplyser i en pressemeddelelse, at hun har orienteret Folketinget om sagen, og at hun forventer, at institutioner "hurtigt kommer til bunds i det her".

"Usikkerhed om så væsentlige dele af vores miljødata skal vi tage meget alvorligt," siger ministeren.

Hun venter nu på en faglig redegørelse fra forskerne, og Aarhus Universitet, Geus og DMI vil blive indkaldt til et møde om sagen for at beskrive løsninger, og hvordan de vil undgå sådanne fejl fremover.

Der kan dog gå flere år, før man har fundet svar på alle spørgsmålene, vurderer DCE. Instituttet tror dog på, at der kan findes en løsning på "nogle af de væsentligste problemstillinger" sidst på året.

Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, tror dog ikke, at den mulige fejl vil få den helt store betydning i forhold til vandplanerne eller miljøets tilstand:

"Men regnestykket over for udlandet bliver endnu værre, fordi vi har et så ekstremt intensivt landbrug og derfor udleder meget mere end udlandet. Desuden vil også ubalancen i forhold til tiden, inden vi gjorde landbruget så intensivt, blive større. Men landbruget behøver ikke frygte en væsentlig skrappere indsats," lyder hans vurdering til jp.dk.

Tredje gang på et år

Bekræftes det, at der er en fejl i målingerne, vil det være tredje gang på ét år, at beregninger af landbrugets påvirkning af miljøet og klimaet viser sig at være behæftet med fejl. 

Ved udgangen af 2019 konkluderede Aarhus Universitet, at arealet af lavbundsjord i Danmark var væsentligt højere end hidtil antaget, hvilket betyder, at landbrugets klimaaftryk er tilsvarende højere. 

Senere opdagede forskere, at man har overvurderet kvælstofudledningen fra 1990-2018 - nu er det så muligvis den modsatte fejl; at man har undervurderet udledningen, fordi nedbørsmængderne har været højere, end de officielle tal har vist.

I april opjusterede forskere desuden tallet for, hvor meget metan kvæggylle udleder - denne opjustering skyldtes dog ikke en regnefejl, men derimod en forbedret regnemodel.

Flere artikler fra samme sektion

Den store madkamp

BLOG: Drop kampagnerne - de flytter simpelthen for lidt og for langsomt. Hvis vi skal via hjernen til maven, skal der andre veje til.

25-02-2021 5 minutter Blog,   Bæredygtighed,   Klima,   Mere grønt

Økolog efterlyser nuancer i debatten om køers klimaaftryk

Preben Lauridsen, næstformand i Økologisk Landsforening, er bekymret over sagligheden eller mangel på samme i den offentlige debat om køernes klimaaftryk.

25-02-2021 8 minutter Mere grønt,   Klima

Øko-kampagne løfter salget markant hos Lidl

Lidl har succes med at bruge rabat på økologi som lokkemad til at få flere til at tilmelde sig discountkædens loyalitetsprogram, Lidl Plus

25-02-2021 2 minutter Detailhandel