Annonce

Annonce

Annonce

Jo mere intensivt et område bruges af mennesker, desto større er risikoen for overførsel af sygdomme fra dyr til mennesker. Foto: Colourbox

Rydning af natur kan føre til flere pandemier som coronaen

Omdannelsen af natur til landbrug og by øger risikoen for smitte mellem mennesker og dyr, viser ny forskning.

Rydningen af vild natur til fordel for landbrug og anden bebyggelse kan føre til fremtidige pandemier som den nuværende corona-pandemi.

Det viser en ny analyse af datasæt fra 184 studier, der dækker over 6.801 naturområder fordelt på seks kontinenter og knap 7.000 dyrearter, hvoraf 376 af dem er kendt for at bære på zoonoser - sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker. 

Resultaterne viser, at rydningen af vild natur enten decimerer eller helt udrydder de større arter, mens mindre og mere tilpasningsdygtige arter som rotter og flagermus, der samtidig kan bære på patogener, som kan overføres til mennesker, klarer sig bedre og sågar kan stige i antal.

"Det globale arealbrug er primært karakteriseret ved omdannelse af naturområder til landbrug, især fødevareproduktion. Vores resultater understreger behovet for at håndtere landbrugsarealer på en måde, der både værner om de lokales sundheds, samtidig med at man sikrer fødevaresikkerheden," siger medforfatter på studiet Kate Jones fra det britiske University College London (UCL) Centre for Biodiversity & Environment Research til UCL's hjemmeside.

Hvis vi fortsætter med dette niveau af skovfældning, uorganiseret minedrift og uplanlagt udvikling, vil vi få flere udbrud.

— Ibrahima Socé Fall, epidemiolog og leder ved WHO

Antallet af dyr, der er værter for zoonoser, kan stige med op mod 144 pct. i nedbrudte økosystemer, og andelen af dem med op mod 70 pct. sammenlignet med urørte naturområder. Jo mere intensivt et område bruges af mennesker, desto større er risikoen for smitteeksponering.

"Måden, som mennesket ændret landskabet på rundt om i verden - for eksempel fra naturlig skov til landbrug - har konsekvenser for mange vilde dyrearter og får nogle til at gå tilbage, mens andre holder stand eller øges i antal. Vores resultater viser, at de dyr, der bliver tilbage i menneske-dominerede miljøer, er dem, som med større sandsynlighed bærer rundt på smitsomme sygdomme, der kan gøre mennesker syge," forklarer studiets hovedforfatter, Rory Gibb, fra UCL Centre for Biodiversity & Environment Research.

Studiet får Ibrahima Socé Fall, epidemiolog og leder af globale nødsituations-aktioner ved Verdenssundhedsorganisationen WHO, til at understrege vigtigheden i, at verdenssamfundet udvikler sig i en bæredygtig retning.

"Hvis vi fortsætter med dette niveau af skovfældning, uorganiseret minedrift og uplanlagt udvikling, vil vi få flere udbrud," siger han til tidsskriftet Nature.

Der har været en udbredt misforståelse

I en kommentar til studiet - også publiceret i Nature - skriver Richard Ostfeld, Cary Institute of Ecosystem Studies i USA, og Felicia Keesing, Bard College i USA, at corona-pandemien har fået verdens øjne op for zoonosernes trussel mod mennesket, men at der samtidig hersker en udbredt misforståelse om, at den vilde natur er den største kilde til zoonoser:

"Denne antagelse er forstærket af populærkulturens fremstilling af jungler, som vrimler med mikrobielle trusler, og at nogle tidligere studier. Gibb et al. (det nye studie, red.) bringer en vigtig rettelse: Den største zoonose-trussel kommer, når naturområder omdannes til dyrkede marker, afgræsningsarealer og byer," skriver de.

Ifølge Our World In Data udgør landbrug halvdelen af klodens beboelige landareal. 77 pct. af landbrugsarealet bruges på den animalske produktion, herunder foderproduktion.

Netop den markante overvægt af husdyrproduktion i verdens landbrug er noget, som Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, flere gange har problematiseret. Senest i denne uge, da han på baggrund af ny teknologi, der kan udvinde græsprotein som erstatning for en del af dansk landbrugs sojaimport, sagde:

"Det er ikke nogen mirakelkur, for der er en overordnet udfordring i, at vores husdyr fylder for meget, og det skaber problemer."

Forskerne selv skriver i studiet: 

"Den globale udvidelse af landbrugs- og det urbane land, som er spået de kommende årtier - meget af den særligt i lav- og mellemindkomstlande med eksisterende sårbarheder over for naturlige trusler - har derfor potentialet til at skabe en voksende, farlig platform for eksponeringen af zoonoser."

Flere artikler fra samme sektion

Nøglen til succes: Start med de nemme og hurtige afgrøder

Jes Hjort-Malmberg var nødt til lynhurtig at spore sig ind på, hvilke afgrøder han skulle dyrke, da han droppede jobbet som assurandør for at forfølge drømmen om at leve af et økologisk gartneri på kun 800 kvm

03-03-2021 9 minutter Serie: Økotopen

Samdyrkning af spidskål og hestebønner – et godt match

Et forsøg med samdyrkning i rækker af spidskål og hestebønner har vist gode takter, når det gælder næringsstofudnyttelse og samlet udbytte. Friske hestebønner dyrket som grønsag har potentiale til at blive et højværdi-produkt. Hestebønne kan samtidig være gavnlig på flere måder i økologiske systemer. Det kræver dog, at udfordringer eksempelvis omkring høst løses

03-03-2021 3 minutter frugt-baer-groent,   Grøntsagsproduktion,   Forskning

Naturlig immunitet mod rødpletsyge kan forhindre værditab i økologisk ørredproduktion

KRONIK: Rødpletsyge (RMS) er en sygdom, der forårsager røde sårlignende mærker på regnbueørreder. Sygdommen slår ikke fiskene ihjel, men fisken bliver et mindre attraktivt produkt, og værdien falder. At skabe naturlig immunitet hos yngre fisk skal måske være en del af løsningen.

03-03-2021 7 minutter Kronik,   Akvakultur