Rydning af natur kan føre til flere pandemier som coronaen

Rydningen af vild natur til fordel for landbrug og anden bebyggelse kan føre til fremtidige pandemier som den nuværende corona-pandemi.

Det viser en ny analyse af datasæt fra 184 studier, der dækker over 6.801 naturområder fordelt på seks kontinenter og knap 7.000 dyrearter, hvoraf 376 af dem er kendt for at bære på zoonoser - sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker. 

Resultaterne viser, at rydningen af vild natur enten decimerer eller helt udrydder de større arter, mens mindre og mere tilpasningsdygtige arter som rotter og flagermus, der samtidig kan bære på patogener, som kan overføres til mennesker, klarer sig bedre og sågar kan stige i antal.

"Det globale arealbrug er primært karakteriseret ved omdannelse af naturområder til landbrug, især fødevareproduktion. Vores resultater understreger behovet for at håndtere landbrugsarealer på en måde, der både værner om de lokales sundheds, samtidig med at man sikrer fødevaresikkerheden," siger medforfatter på studiet Kate Jones fra det britiske University College London (UCL) Centre for Biodiversity & Environment Research til UCL's hjemmeside.

Antallet af dyr, der er værter for zoonoser, kan stige med op mod 144 pct. i nedbrudte økosystemer, og andelen af dem med op mod 70 pct. sammenlignet med urørte naturområder. Jo mere intensivt et område bruges af mennesker, desto større er risikoen for smitteeksponering.

"Måden, som mennesket ændret landskabet på rundt om i verden - for eksempel fra naturlig skov til landbrug - har konsekvenser for mange vilde dyrearter og får nogle til at gå tilbage, mens andre holder stand eller øges i antal. Vores resultater viser, at de dyr, der bliver tilbage i menneske-dominerede miljøer, er dem, som med større sandsynlighed bærer rundt på smitsomme sygdomme, der kan gøre mennesker syge," forklarer studiets hovedforfatter, Rory Gibb, fra UCL Centre for Biodiversity & Environment Research.

Studiet får Ibrahima Socé Fall, epidemiolog og leder af globale nødsituations-aktioner ved Verdenssundhedsorganisationen WHO, til at understrege vigtigheden i, at verdenssamfundet udvikler sig i en bæredygtig retning.

"Hvis vi fortsætter med dette niveau af skovfældning, uorganiseret minedrift og uplanlagt udvikling, vil vi få flere udbrud," siger han til tidsskriftet Nature.

Der har været en udbredt misforståelse

I en kommentar til studiet - også publiceret i Nature - skriver Richard Ostfeld, Cary Institute of Ecosystem Studies i USA, og Felicia Keesing, Bard College i USA, at corona-pandemien har fået verdens øjne op for zoonosernes trussel mod mennesket, men at der samtidig hersker en udbredt misforståelse om, at den vilde natur er den største kilde til zoonoser:

"Denne antagelse er forstærket af populærkulturens fremstilling af jungler, som vrimler med mikrobielle trusler, og at nogle tidligere studier. Gibb et al. (det nye studie, red.) bringer en vigtig rettelse: Den største zoonose-trussel kommer, når naturområder omdannes til dyrkede marker, afgræsningsarealer og byer," skriver de.

Ifølge Our World In Data udgør landbrug halvdelen af klodens beboelige landareal. 77 pct. af landbrugsarealet bruges på den animalske produktion, herunder foderproduktion.

Netop den markante overvægt af husdyrproduktion i verdens landbrug er noget, som Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, flere gange har problematiseret. Senest i denne uge, da han på baggrund af ny teknologi, der kan udvinde græsprotein som erstatning for en del af dansk landbrugs sojaimport, sagde:

"Det er ikke nogen mirakelkur, for der er en overordnet udfordring i, at vores husdyr fylder for meget, og det skaber problemer."

Forskerne selv skriver i studiet: 

"Den globale udvidelse af landbrugs- og det urbane land, som er spået de kommende årtier - meget af den særligt i lav- og mellemindkomstlande med eksisterende sårbarheder over for naturlige trusler - har derfor potentialet til at skabe en voksende, farlig platform for eksponeringen af zoonoser."