Så mange danske hektar er på udenlandske hænder

En ny evaluering fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at ca. 300 udenlandske selskaber ejer 16.800 ha. dansk landbrugsjord. 

Det skriver landbrugsavisen.dk. 

Derudover ejer ca. 1.750 personer med udenlandsk statsborgerskab 49.700 ha., hvilket svarer til, at i alt ca. 66.500 ha. dansk landbrugsjord - 2,5 pct. - er på udenlandske hænder. De fleste udenlandske selskaber og privatpersoner er fra EU. 

Sidste år nedsatte fødevareminister Mogens Jensen (S) en ekspertgruppe, der skal undersøge udviklingen af opkøb af dansk jord, efter at en lempelse af landbrugsloven i 2015 gjorde det nemmere for udenlandske købere at købe dansk jord. 

Et tiltag, som Lone Andersen, formand for Familielandbruget i Landbrug & Fødevarer, finder nødvendigt.

»Danmarks jord er et værdifuldt spisekammer og vores landdistrikter er sårbare for yderligere affolkning. I Familielandbruget mener vi, at det er vigtigt, at ejerne af landbrugsjorden bor i lokalområdet, og derved er en aktiv del af de store udfordringer, vi står med i forhold til klima og biodiversitet, den multifunktionelle jordfordeling og ikke mindst udfordringerne med afvanding og kvælstofreduktionen. Derfor håber vi, at Miljø- og Fødevareministeriet vil opdatere analysen jævnligt,« siger hun til landbrugsavisen.dk.

Kim Qvist, der er direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som opkøber landbrugsejendomme rundt om i Danmark med henblik på at drive dem økologisk, har også tidligere udtrykt bekymring over udviklingen.

“Jeg bliver foruroliget, når de dårlige investeringer i landbruget før finanskrisen skal reddes af kapitalfondene. Jeg er bange for, at den danske natur og vores fælleseje står for skud,” sagde han i november, da Kristeligt Dagblad bragte nyheden om, at udenlandske kapitalfonde købte stadigt flere danske landbrugsejendomme.

Dengang udtrykte han også undren over, at udlændinge frit kan opkøbe landbrugsjord i Danmark, mens der er restriktioner, når en udlænding vil købe et sommerhus. Man bør som minimum registrere, hvem der køber landbrugsejendommene og stille krav til dem, mener han.