Annonce

Annonce

En ko står på en græsmark under blå himmel - bag den ses den øvrige flok

SF foreslåer, at de mest kulstofrige jorde tages ud af drift og forventer, at det mindre landbrugsareal vil føre til færre husdyr. Foto: Colourbox

SF vil mindske dansk landbrug og reducere antallet af husdyr

65.000 ha landbrugsjord skal tages ud af drift for at gøre landbruget mere klimavenligt, foreslår SF.

Dansk landbrug skal gøres mere klimavenligt ved at udtage syv pct. af landbrugsarealet fra at blive dyrket. 

Sådan lyder det fra SF i partiets nye landbrugsudspil 'En ægte klimaindsats i landbruget', der har til hensigt at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser med 3,5 mio. ton CO2 frem mod 2030 svarende til ca. 25 pct. af den samlede belastning fra landbruget.

"Landbruget er en lavthængende frugt, som regeringen slet ikke tager fat på. Det skal vi i gang med," siger partiets formand, Pia Olsen Dyhr, til Information.

SF foreslår konkret, at 65.000 ha af landbrugets mest kulstofrige jord skal udtages fra drift, hvilket svarer til ca. 7 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark, og desuden skal der rejses skov på de områder, der tages ud af brug. Det mindskede areal forventes samtidig at føre til en tilsvarende reduktion på 7 pct. i antallet af husdyr.

Jørgen E. Olesen, sektionsleder og professor i jordbrug ved Aarhus Universitet, vurderer udspillet som "et klogt indspark til debatten, hvis man sammenligner med nogle af de andre politiske udspil, der er kommet". 

"Der er mange gode tanker i udspillet. Der står også, at noget mere må gøres forskningsmæssigt og innovationsmæssigt. Det er jeg fuldstændig enig i," siger han til Information.

Frygter at produktionen flytter

Jørgen E. Olesen frygter dog, at det mindre areal og de færre husdyr betyder, at en del af produktionen vil flytte til udlandet, hvor drivhusgasudledningerne er højere end i Danmark.

Et synspunkt, som SF selv tager op i udspillet, hvor partiet dog skriver:

"Om det er tilfældet i dag er dog ikke undersøgt til bunds, og den politiske konsekvens af synspunktet bør efter SF's opfattelse være markante stramninger af klimakravene til husdyrproduktionen."

Udspillet indeholder i alt ni initiativer. Ud over det mindskede landbrugsareal og mere skov lyder forslagene:

  • Klimavenlige afgrøder og dyrkningsteknikker skal fremmes

  • Importen af proteinfoder - især soja - skal begrænses

  • Stop for ubehandlet staldgylle fra husdyrbrug, krav om bioforgasning, gylleforsuring mv.

  • Mere klimavenlig fodring af kræv - mere kraftfoder, tilsætning af fedt mv.

  • Landbrugset maskiner pålægges dieselafgift, der føres tilbage til erhvervet

  • Klimavenligere kostvaner understøttet af klimaafgifter på produktionen af fødevarer

  • Mindre madspil

  • Forskning, udvikling og demonstrationsanlæg

Udspillets samlede udgifter i 2030 lyder på 604 mio. kr. for staten og 84 mio. kr. for landbruget, og SF vil finansiere det ved at bruge puljemidler fra energiaftalen og ændre landbrugsstøttemidlerne i EU's landbrugslov, så de i højere grad går til klimavenlige tiltag.

Gennem en EU-aftale er Danmark forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005 i den ikke-kvotebelagte sektor, som indbefatter landbruget, transportsektoren og boligsektoren.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg