Ny skattereform sparker CO2-afgift til hjørne. Et svigt af klimaet, lyder kritikken

Et flertal i Folketinget er netop blevet enige om en skattereform, der bliver uden det måske største stridspunkt: En ensartet CO₂-afgift.

I stedet vil regeringen og aftalepartierne nedsætte en ekspertgruppe, som skal vurdere fordele og ulemper frem til 2022, og først derefter kan det komme på tale at udvikle en model for en ensartet afgift. Aftaleparternes ambitioner er, at høj ensartet afgift kan være fuldt indfaset om ti år, og det forsinker landbrugets omstilling, mener Økologisk Landsforening (ØL).

"Det er længe at vente, især taget i betragtning at der allerede foreligger et oplagt værktøj i form af landbrugsstøtten, og EU-Kommissionen har fremlagt sin jord-til-bord-strategi, der taler sit tydelige sprog om landbrugets fremtid i EU," siger ØL's landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed.

ØL mener, at en CO₂-afgift er vejen frem for at gøre landbruget mere klimavenligt, hvis man samtidig ændrer i EU's landbrugsstøtte, så den tilgodeser landbrug, der implementerer klimaforbedrende tiltag, mens landbrug, der overskrider et endnu ikke defineret loft over udledningen mister en del af støtten.

"På den måde bliver de mindst belastende produkter de billigste, og de mest belastende produkter de dyreste. Det er et vigtigt redskab, fordi vi skal bruge markedskræfterne til at trække den grønne omstilling. Det må og skal ikke være gratis at belaste klima og natur," siger hun og henviser til foreningens eget forslag til en model kaldet 'Pris på bæredygtighed'.

Skattereformen er opdelt i to faser, hvor første fase begynder nu og løber frem til og med 2022. Energiafgiften på fossile brændsler for erhverv øges med 6 kr. per gigajoule. Anden fase fra 2023 skal forsøge at fastlægge rammerne for en ensartet CO₂-afgift.

De Radikales klimaordfører, Ruben Kidde, oplyser, at en ensartet afgift ventes vedtaget i 2023 og så vil blive indfaset gradvist frem mod 2030.

Samlet forventes første fase at medføre reduktioner i de klimabelastende udledninger på ca. 0,5 mio. ton CO₂-ækvivalenter frem mod 2025.

Rød blok er splittet

Både Klimarådet og de økonomiske vismænd har anbefalet CO₂-afgiften, fordi den er en relativt billig måde at nedbringe klimagasserne på, og flere organisationer ud over Økologisk Landsforening har bakket op. Danmarks Naturfredningsforening, Kraka, SMV Danmark og tænketankene Cepos og Concito har sågar stiftet samarbejdet Alliancen for en CO₂-afgift.

Regeringens argumenter for ikke at medtage en CO₂-afgift i skattereformen er bl.a., at det er vanskeligt at beregne og opgøre klimabelastningen fra landbruget, hvilket er noget, som den netop nedsatte ekspertgruppe skal se nærmere på.

Det Radikale Venstre havde inden forhandlingerne meldt ud, at man ønskede en CO₂-afgift, men endte med at bakke op om aftalen. Også SF er med, selvom partiets formand, Pia Olsen Dyhr, gerne så, at den grønne omstilling gik hurtigere, og erkender, at aftalen ikke er "perfekt".

Til gengæld forlod Enhedslisten forhandlingerne netop på grund af den manglende CO₂-afgift. Partiets klimaordfører, Mai Villadsen, kalder aftalen for et "kæmpe klimasvigt", og TV 2's politiske journalist Hans Redder påpeger, at det er første gang i S-regeringens periode, at rød blok bliver splittet om en grøn aftale.

Frederik Roland Sandby, formand for Klimabevægelsen i Danmark, er ligeledes stærkt kritisk over for aftalen og mener, at både SF og Det Radikale Venstre har lagt stemmer til et "klimabedrag".

Også Dansk Industri er utilfreds med, at der ikke er blevet plads til en CO₂-afgift, da den mener, at det giver bedre mening at beskatte klimabelastningen direkte frem for energiforbruget.

"Det er langt bedre for klimaet, at vi indfører en model, hvor vi direkte beskatter CO₂-udledninger frem for energiforbrug. Og hvor vi selvfølgelig tænker EU’s kvotesystem og de danske regler sammen, så virksomheder ikke skal beskattes to gange for den samme udledning. Vores klare opfordring er, at arbejdsgruppen arbejder hurtigt, så vi får en robust model for en CO₂-afgift, og Danmark kan få gennemført den bedst mulige grønne skattereform," siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.

Han peger dog også på flere positive elementer, som for eksempel at et provenu fra afgiftsstigningerne efter 2025 tilbageføres til virksomhederne, og at 130 pct.'s-forskningsfradraget er forlænget til 2022.

I juli udkom det største studie af sin art, da forskere undersøgte CO₂-udledningerne fra 142 lande. 43 af disse havde indført en CO₂-afgift, og efter at have taget flere faktorer i betragtning, udregnede forskerne, at væksten i den årlige CO₂-udledning i gennemsnit stiger ca. 2 pct.-point mindre i lande med en CO₂-afgift.