Annonce
Annonce
Solcellepaneler på marken medfører ikke nødvendigvis et lavere udbytte - arealet under panelerne kan eksempelvis bruges til afgræsning eller dyrkning af afgrøder, som nyder godt af panelernes skygge. Foto: Oregon State University
Solceller på under én pct. af klodens landbrugsareal kan dække verdens elforbrug
Det koster ikke nødvendigvis på udbytterne, hvis der placeres solceller på under 1 pct. af verdens landbrugsareal - til gengæld kan hele vores elforbrug dækkes af solenergi. I teorien.
Opsætter man solceller på under én pct. af verdens landbrugsareal, kan hele vores elforbrug potentielt dækkes af solenergi. Det viser et nyt studie udarbejdet af forskere fra Oregon State University (OSU), USA. Studiet er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.
"Vores resultater indikerer, at der er et kæmpe potentiale i, at sol og landbrug arbejder sammen for at sikre pålidelig energi," siger studiets medforfatter Chad Higgins, lektor ved OSUs College of Agricultural Sciences, i en pressemeddelelse.
Solcellernes effektivitet varierer i høj grad alt efter vejrforholdene. Forskerne indsamlede derfor data fra allerede opsatte solceller for at se, hvordan vejrforholdene påvirkede ydelsen, og de kunne se, at jo varmere og mere fugtigt, der er, desto mindre strøm producerer solcellerne. En moderat temperatur, mild vind og lav fugtighed giver derimod den højeste effektivitet.
Solcellerne yder således bedst under de samme vejrforhold, som en stor del af landbruget nyder godt af.
Forskerne laverede herefter en computersimulering, som viste elproduktionen fra solceller, når man placerede dem på landbrugsmarkerne rundt om i verden, og her kunne de se, at en placering i det vestlige Amerika, det sydlige Afrika og i Mellemøsten giver den højeste ydelse.
Selvom man så kunne tro, at solceller på markerne vil føre til en lavere ydelse og dermed et økonomisk tab for landmanden, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Forskerne henviser nemlig til tidligere studier, der viser, at panelerne ligefrem kan øge udbytterne, hvis landmanden sår afgrøder, som trives under den skygge, som panelet giver. Det er blandt andet aloe vera, tomater, græs og nogle varianter af salat. Der er desuden solcellepaneler, som er delvist gennemsigtige og kan bruges som en form for drivhus. Denne integration af solceller på landbrugsarealer betegnes på engelsk som agrivoltaics.
Dansk professor: Interessant, men teoretisk
Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, finder studiet interessant, men påpeger også, at det er meget teoretisk.
"Vores forbrug er jo langt væk fra de områder, som forskerne peger på, at man kan placere solcellerne i. Der er jo også et økonomisk aspekt i at transportere strømmen, hvilket betyder rigtig meget. Men studiet skal nok snarere illustrere, at der er et stort potentiale for solceller globalt set, og at placeringen af anlæggene har betydning for deres effektivitet," siger han til Okologisk.nu.
I Danmark er flere landbrugsmarker allerede ved at blive dækket til med solcellepaneler. I foråret kunne dr.dk berette om flere store solcelleprojekter, og Landbrug & Fødevarer vurderede dengang, at næsten 1.000 hektar jord var fyldt med solcelleanlæg - og at nye var på vej.
En af producenterne - Better Energy - fortalte, at man på daværende tidspunkt havde opstillet solcelleanlæg på knap 200 hektar, og at man enten var i gang med eller i dialog om at bygge anlæg på ca. 3.800 hektar yderligere.
Der er penge at hente
Landmænd kan enten tjene penge på at leje jorden ud eller installere solceller til eget forbrug for at spare på elregningen. Landboforeningen Agri Nord opfordrer ligefrem sine medlemmer til at installere solpaneler.
Et af de landbrug, der har fået et solcelleanlæg, er Lercenborg Gods i Kalundborg.
"Når man driver et landbrug, er det vigtigt at sprede sine udfordringer. Nu havde vi den tørreste sommer sidste år, som vi sandelig godt kunne mærke på landbruget. Til gengæld havde vi også rigtig meget sol," sagde grev Christian Lerche-Lerchenborg, til dr.dk.
Dengang advarede Brian Vad Mathiesen dog mod at udbrede solcellerne i for stort omfang på landbrugsarealerne.
Han fastholder, at det er bedre for elforsyningen, at man placerer panelerne tæt på de mest elkrævende områder, som er taget i brug af mennesker: p-arealer og tagene på industribygninger. Han forklarer, at cellerne producerer mere el, når de placeres tæt på hinanden på tagene frem for mere spredte placeringer på marker rundt omkring, hvor strømmen muligvis skal transporteres over en længere distance.
Flere artikler fra samme sektion
EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder
Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.
Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år
Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.
Forskere mistænker, at visse pesticider kan forårsage Parkinsons sygdom, og skaden begynder muligvis i maven
Mere og mere forskning viser, at bl.a. glyphosat kan give såkaldt oxidativt stress, som er koblet sammen med udviklingen af Parkinsons sygdom. Dansk toksikolog finder dog ikke evidensen robust nok. Parkinson er den hastigst voksende neurologiske sygdom i verden.