Annonce

Annonce

Ny støtteordning for akvakultur vil flytte en større andel af det danske fiskeopdræt til intensive produktioner i lukkede betonanlæg, hvor det er yderst vanskeligt at producere økologiske fisk, lyder den fælles kritik fra Villy Larsen fra Akvakons og Økologisk Landsforening. Foto: Colourbox

Tilskudsordning giver rødt kort til grønne fisk

Både Dansk Akvakultur og Økologisk Landsforening kritiserer ny tilskudsordning til den hjemlige fiskeproduktion, som er målrettet store intensive produktionsanlæg og ikke levner plads til økologien.

Fiskeristyrelsen har netop åbnet en ny tilskudspulje på knap 40 mio.kr. til grøn omstilling af eksisterende salt- eller ferskvandsdambrug, men i modsætning til tidligere støtteordninger er kriterierne for tildelingen af støtte skruet sammen på en måde, som gør det yderst vanskeligt for de økologiske producenter at få tilsagn til støtten.

Det møder kritik fra både Dansk Akvakultur og Økologisk Landsforening. Udfordringen for de økologiske dambrugere er, at støtten bliver tildelt til de anlæg, der kan producere flest kg fisk målt i forhold til vandforbruget og udledningen af kvælstof, fosfor og organisk materiale. Den prioritering tager hverken særlig hensyn til dyrevelfærden, kvaliteten af det økologiske fiskefoder eller forbruget af medicin og kemikalier. I ekstensiv økologisk akvakulturproduktion er blandt andet disse parametre i høj grad i fokus som følge af det økologiske regelsæt.

Økologisk akvakultur i Danmark

De danske økologisk omlagte akvakulturanlæg omfatter i 2020 42 anlæg:

  • 8 ferskvandsdambrug
  • 2 havbrug
  • 28 linemuslingeanlæg
  • 2 tanganlæg
  • 1 krebsebrug

Kilde: Akvakons/Økologisk Landsforening

Villy Larsen fra Akvakons, som er landets mest erfarne omlægningskonsulent af økologiske akvakulturanlæg er meget kritisk over for kriterierne, som i realiteten sætter økologerne bagerst i køen, når der skal søges støtte.

”Hvis man gerne vil have en økologisk produktion, skal kriterierne for støtte skrues sammen på en helt anden måde," siger Villy Larsen og fortsætter:

”I den tilsvarende bekendtgørelse for investering i akvakultur fra 2017 tog man netop højde for disse betragtninger, og havde dengang to parallelle støttegrupper – en for økologisk produktion og en for konventionel produktion. Den tilgangsvinkel er nu væk til skade for økologien men burde genindføres til gavn for mange af landets op mod 100 små og mellemstore dambrug. De ligger ofte i landets yderområder, hvor de ville få økonomisk mulighed for at investere i økologisk akvakultur og omlægge produktionen til gavn for miljøet og i mange tilfælde for deres økonomi”.

Også brancheforeningen Dansk Akvakultur efterlyser bedre støttemuligheder for økologerne.

"Vi er glade for, at regeringen afsætter penge til udvikling af akvakultur, men vi beklager, at ordningen ikke prioriterer økologisk akvakultur," siger Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur i en kommentar til den nye tilskudsordning.

I udgangspunktet støtter Dansk Akvakultur investeringer, der kan bidrage til både øget produktion og lavere udledninger af næringsstoffer per kg produceret fisk, men foreningen forstår ikke, hvorfor tilskudsordningen samtidig er skruet sammen, så den reelt vil udelukke en udvikling af økologisk fiskeopdræt.  

"Økologiske opdrætsanlæg kan naturligvis ikke leve op til de samme miljøkrav som intensive teknologitunge anlæg målt på udledninger per kg fisk, og vi havde gerne set, at ordningen også havde fokus på at udvikle økologisk fiskeopdræt på land og på havet og den klimavenlige og bæredygtige akvakultur i bred forstand, i stedet for kun at fokusere på en teknologisk intensiv opdrætsform," siger Brian Thomsen.

Fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed ser også et stort potentiale i at udvikle det ekstensive fiskeopdræt.

"Den økologiske produktionsform er en alternativ vej til at undgå tab af næringsstoffer til omgivelserne ved at indrette en mere ekstensiv produktion, hvor der i alt anvendes færre næringsstoffer,” pointerer hun.

Behovet for at øge den økologiske produktion understøttes ifølge Villy Larsen af en dansk markedsanalyse

som Københavns Universitet lavede for Fiskeristyrelsen i foråret 2020. Den dokumenterer, at der er stor efterspørgsel efter økologiske ørreder, og så giver det efter hans vurdering ikke meget mening så ensidigt at satse på at støtte de intensive produktionsanlæg.

Det har nærmest karakter af et rødt kort til den økologiske produktion, som fremover vil få meget vanskeligt ved at få del i støttekronerne fra Den europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

Fremtidens fisk skal opdrættes på land

I denne uge har miljøminister Lea Wermelins under overskriften 'Slut med flere eller større havbrug i Danmark' netop fremsat to nye lovforslag, der sætter en stopper for planerne om flere og større havbrug i Danmark. Det sker af miljøhensyn, oplyser den socialdemokratiske minister. Hun mener, at væksten i fremtiden skal hentes på land i form af fiskeopdræt i salt- og ferskvandsdambrug.

Ifølge Sybille Kyed aktualiserer det kun behovet for, at den økologiske akvakulturproduktion bliver tilgodeset – både i forhold til ovennævnte støtteordning og bekendtgørelsen for 'Fællesindsatser i akvakultur 2021'.

I et høringssvar til Fiskeristyrelsen fra 19. oktober betegner Økologisk Landsforening det som bemærkelsesværdigt, at økologien slet ikke er tænkt ind i Fiskeristyrelsens udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til Fællesindsatser for akvakultur under EHHF. Det er dambrugernes eneste mulighed for at få støtte, da akvakultur ikke betragtes som landbrug, og dermed heller ikke kan få del i landbrugsstøtten.

"Foreningen har særligt hæftet sig ved, at økologi ikke længere er et prioriteret område, hvilket vi i Økologisk Landsforening stiller os meget uforstående overfor, idet det står i modsætning til både ”Strategi for akvakultur 2014-2020”, regeringens planer for fordobling af økologi og EU-kommissionens målsætning for økologi," skriver ØL i sit høringssvar.

Foreningen opfordrer til, at det danske akvakulturerhverv bør stå på to ben, så der også fremover bliver plads til en mere ekstensiv, økologisk produktion, hvor dyrevelfærd og et lavt medicin- og kemikalieforbrug bliver prioriteret højere, end der er lagt op til i de to nye støtteordninger. Sybille Kyed pointerer desuden, at det er vigtigt at sikre, at økologien bliver tænkt ind, når EU vedtager rammerne for de kommende fem års drift af Den europæiske Hav- og Fiskerifond.

Formålet med den nye støtteordning

Støtteordningen på 40 mio. kr. skal styrke akvakultursektorens konkurrenceevne og omstilling mod en mere miljøvenlig produktion.

Ordningen giver støtte til:

  • Miljøinvesteringer med henblik på at reducere udledningen af kvælstof, fosfor og organisk materiale samtidig med at produktionen øges.
  • Produktive investeringer med henblik på at øge produktionen uden der samtidig sker en reduktion i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk materiale.

Tilskuddets størrelse:

  • Det samlede offentlige tilskud kan udgøre op til 40 pct. af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet, hvis tilskudsmodtager er mikro-, små og mellemstore virksomheder og 30 pct, hvis tilskudsmodtager er store virksomheder. Tilskuddet kan højest udgøre 4,0 mio. kr. pr. projekt.

  • Den Europæiske Hav- og Fiskerifond finansierer 75 pct af støtten, mens resten består af nationale midler.

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter