Tænketank: Landbruget står over for en surrealistisk udfordring

De seneste 26 år har landbruget reduceret sit klimaaftryk med ca. to mio. ton. De næste 30 år skal det reducere yderligere 10 mio. ton for at nå målet om at være klimaneutralt i 2050. Altså rundt regnet en femdobling af reduktionen over nogenlunde samme tidshorisont.

Dét bliver svært, påpegede Michael Minter, der er programleder for klima-tænketanken Concitos program om fremtidens fødevarer.

"Det er en næsten surrealistisk udfordring at komme i nul på 30 år, når vi har brugt 26 år på at skære to mio. ton af udledningen. Det er et udtryk for, at vi endnu ikke har de produktionsmetoder og teknologier, som vi skal have for at nå i mål, og et udtryk for, at der er behov for et teknologisk kvantespring," sagde Michael Minter, da han holdt oplæg på Økologi-kongres 2019 om, hvordan landbruget kan leve op til Paris-aftalen.

Og selvom han og en lang række eksperter taler for en langt mere plantebaseret kost, er dét heller ikke nok.

"Vi kan ikke reducere eller spise os ud af problemet ved at blive veganere allesammen - det er ikke nok til at nå i nul. Det illustrerer, hvor omfattende og stor en udfordring det er. På den korte bane skal kurven knækkes meget snart," tilføjede han.

I 2017 udledte landbruget ca. 10,6 mio. ton CO₂-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO₂'s effekt, red.), hvilket godt nok er et fald på ca. 2 mio. ton i forhold til 1990, men samtidig er en stagnation set over de seneste ca. 10 år. 

Finn Tang, der er formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, ser dog mere optimistisk på udfordringen.

"I de 26 år var der ingen, der havde tænkt den tanke, at vi skulle reducere udledningen - det er bare sket. Der er en kæmpe forskel på at have et mål for øje og så sejle derudad uden et mål. De første 50 pct. skal vi nok nå på 10 år, og så rammer vi nul bagefter. Det er jeg ikke så bekymret for," svarede han.

Han har selv sænket sin bedrifts udledning efter i 2017 at have fået udarbejdet både en Rise-bæredygtighedsplan af Landbrug & Fødevarer og en klimahandlingsplan af Økologisk Landsforening, hvor bedriften blev gennemgået, og konsulenten udpegede udfordringerne og initiativer, der kunne sænke udledningen. 

Hans udfordringer bestod i en stor andel af drøvtyggere, at 15 ha jord lå mindst 10 km fra gården, håndteringen af gylle og forbruget af fossil energi. Til gengæld er det godt for klimaet, at han har mange træer på ejendommen, har fokus på en høj levealder hos køerne, får energi fra solceller, har et stort græsareal med mange permanente græsmarker, autostyret LED-belysning og frekvensstyrede pumper. 

"Vi kunne reducere udledningen med ca 10 pct., og det var altså bare med de små nemme tiltag," fortalte han.

Udfordringen kan dog blive større end som så. Samme dag som oplægget bragte Politiken nemlig en artikel om, at landbrugets udledning af drivhusgasser formentlig er langt større end hidtil antaget, fordi Aarhus Universitet pga. en regnefejl har undervurderet arealet af lavbundsjorde, der er meget kulstofholdige.

Hidtil har man troet, at der var 108.000 hektar lavbundsjord i Danmark, men nu viser det sig, at det rigtige antal er 171.000 hektar.

Universitetet er nu i gang med at beregne, hvor meget udslippet i virkeligheden lyder på.