Annonce

Annonce

Landbrugsmaskiner kører på en mark - i forgrunden ses afgrøder

Økologisk Landsforening forventer, at nye krav, som er sendt i høring, kan føre til tidligere udbetaling af arealtilskud. Foto: Joachim Kjeldsen

Udsigt til tidligere udbetaling af øko-arealtilskud fra 2020

Landbrugsstyrelsen har netop sendt en ny bekendtgørelse om økologisk arealtilskud i høring. Økologisk Landsforening forventer, at de nye regler vil føre til tidligere udbetaling af det økologiske arealtilskud, som i de senere år har været meget forsinket.

I de senere år har de økologiske landmænds likviditet været sat på prøve, fordi udbetalingen af det økologiske arealtilskud har været endog meget forsinket. En ny bekendtgørelse er netop sendt i høring af Landbrugsstyrelsen, og Økologisk Landsforening forventer, at de nye krav kan føre til tidligere udbetaling.


"Forsinkelserne har i alt for mange tilfælde skyldtes små afvigelser mellem areal i markblokken og ansøgt tilskud, hvilket har resulteret i, at mange sager har skullet behandles manuelt. Disse afvigelser skulle gerne forsvinde ved at markblokken låses fast, som det er forslået i høringsmaterialet," siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Det bliver dog tidligst fra 2020, at landmændene vil mærke resultatet af ændringerne. Økologisk Landsforening gør derfor opmærksom på, at der fortsat er et stort behov for, at alle Økologiske Arealtilskud for 2018 senest er udbetalt ved udgangen af første kvartal 2019. Det er en væsentlig tørkehjælp til økologerne.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik