Annonce

Annonce

Jens Peter Hermansen taler i en mikrofon med konkurrencernes vindere i baggrunden

Jens Peter Hermansen ledte projektet med konkurrencerne 'I gang for 1 million' og 'I gang for 2 millioner'. Fredag aften præsenterede han vinderne, som fik overdraget legater á 10.000 kr. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Studerende vinder priser for whiskeygrise, solbærkyllinger, kirsebær og vegansk is

Vinderne i konkurrencerne 'I gang for 1 million' og 'I gang for 2 millioner' er nu fundet.

Bæredygtighed og forbrugertendenser er fællesnævnerne i de fire studieopgaver, som netop har vundet priserne i konkurrencerne for landbrugsstuderende, 'I gang for 1 million' og 'I gang for 2 millioner'.

Tre af opgaverne blev hver honoreret med et legat på 10.000 kr. for at have vundet 'I gang for 1 million', mens den fjerde opgave fik samme beløb for at have vundet 'I gang for 2 millioner', der er en udløber af den oprindelige konkurrence, men med et større fokus på virksomhedsudvikling.

Læs om opgaverne her:

Hensigten er at hjælpe de studerende med at skærpe deres fokus på mulighederne i markedet og for produktionen, så generationsskiftet i landbruget, hvor det for nye kræfter kan blive dyrt at komme i gang, kommer til at foregå mere gnidningsfrit.

I gang for 1 million

Konkurrencen fandt sted første gang i 2017.

Landbrugseleverne skal skrive en forretningsplan for opstart af drift med et budget på maksimalt én mio. kr.

I gang for 2 millioner

Blev afholdt for første gang og er en udløber af den ovenstående konkurrence.

Studerende ved Erhvervsakademi Aarhus skal skrive en opgave om virksomhedsudvikling, der viser bæredygtighed på alle parametre, med et budget på to millioner kr.

Et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Erhvervsakademi Aarhus.

Der blev afleveret 38 opgaver i 'I gang for 1 million' og 10 i 'I gang for 2 millioner', hvoraf de fleste var gruppeopgaver.

"Det har været en kæmpe fornøjelse at mærke, at der er et drev i det her, og at I gerne vil det," sagde projektleder Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening (ØL), efter at de studerende lørdag havde fremlagt deres opgaver for ca. 25 tilhørere.

Aftenen forinden var de blevet offentliggjort som vindere foran ca. 200 tilhørere, som havde været med til ØL's årlige generalforsamling.

Idéerne bliver ikke nødvendigvis realiseret

'I gang for 1 million', der fandt sted for anden gang, drives af ØL i samarbejde med landets landbrugsskoler. Den giver de studerende udfordringen, at de skal skrive en opgave om at kunne starte en landbrugsvirksomhed op for maksimalt én million kr.

To af legaterne på 10.000 kr. blev uddelt af Nordea, mens det tredje på samme beløb blev uddelt af Danish Agro. Dommerpanelet blev udgjort af ØL, Nordea, Vækstfonden, AB Catering, Landbrug & Fødevarer, Østdansk Landboforening og Ungerådet. 

I gang for 2 millioner', der fandt sted for første gang, drives af Økologisk Landsforening i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus. 

Her skal de studerende med et loft på to mio. kr. udvikle en gennemarbejdet forretningsplan, der viser bæredygtighed på alle parametre. Legatet på 10.000 kr. blev uddelt af Danmarks Økologisk Jordbrugsfond. 

Dommerpanelet i denne opgave var ØL, Erhvervsakademiet samt bestyrelsen bag Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

Vinderne blev kåret fredag den 8. marts efter Økologisk Landsforenings årlige generalforsamling. Koncepterne er idéer og bliver ikke nødvendigvis realiseret.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed