Annonce

Annonce

Greg Ibach, undersekretær for USDA, det amerikanske landbrugsministerium, står på podiet og holder tale

Det amerikanske landbrugsministeriums undersekretær, Greg Ibach, der her ses tale ved en begivenhed tidligere på året, har luftet muligheden for at indlemme GMO i økologien. Foto: Lance Cheung/flickr

USA åbner for at tillade GMO i økologi

Det amerikanske landbrugsministerium er åbent for at starte en debat om at tillade genmodificering i den økologiske produktion.

For få måneder siden antændte Det Etiske Råd en debat om genmodificerede fødevarer i Danmark, og nu kører debatten i USA, hvor den her går på at tillade genmodificering i den økologiske produktion, som ellers altid har bandlyst metoden.

"Jeg synes, at der nu er en mulighed for at åbne en diskussion, hvor man overvejer, om det er passende at tillade nogle af disse nye teknologier, som indebærer genmodificering, til at styrke den økologiske produktion og til at få tørke- og sygdomsresistente sorter samt højere udbytter," sagde Greg Ibach, undersekretær i landbrugsministeriet (USDA), da han for nylig deltog i en høring om emnet.

På baggrund af hans udtalelse har den økologifremmende organisation The Cornucopia Institute iværksat en underskriftsindsamling, hvori folk opfordres til at skrive under på deres modstand mod GMO. Organisationen frygter, at en tilladelse kan svække økologiens brand og henviser til en undersøgelse fra 2017, der viste, at 70 pct. af alle øko-forbrugere går efter økologi specifikt for at undgå GMO.

"Tilladelsen af visse genmodificerings-teknologier under det økologiske mærke vækker alvorlige bekymringer om en glidebane. USDA vil få svært ved at finde ressourcerne til at spore de genmodificerings-teknologier og -produkter, som tillades i økologien - hvis altså man ønsker at gå så langt," siger organisationens politiske leder, Marie Burcham, i en skriftlig udtalelse.

I juni underskrev USA's præsident, Donald Trump, et dekret, som skal slække på godkendelseskravene for genmodificering i fødevareproduktionen og sætte gang i flere investeringer i GMO-udviklingen.

Herhjemme blev GMO-debatten startet i foråret, da Det Etiske Råd i en udtalelse skrev, at det er "uetisk" at afvise GMO, og at der var brug for en fornyet debat om reglerne.

Økologerne stod dog fast på deres modstand mod at inddrage GMO i økologien.

"Det bygger på et forsigtighedsprincip, som er nødvendigt, især når der er så lidt uafhængige forskning i, hvad GMO betyder for vores sundhed og naturen. Nye bioteknologiske metoder, som ikke involverer gensplejsning, er foreningen ikke imod, men foreningen stiller krav om transparens—så landmænd og forbrugere ved, hvilke metoder bruges,” lød et af argumenterne fra formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik