Annonce

Annonce

Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening har modtaget en FN-pris sammen med Mette Gjerskov, tidligere fødevareminister, og Vibeke Mortensen fra den danske ambassade i Rom

Politisk direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck (t.v.) modtog FN’s Future Policy Award i sølv sammen med fhv. fødevareminister Mette Gjerskov (S) (midt) og Vibeke Mortensen fra den danske ambassade i Rom. Foto: Joachim Kjeldsen

Den danske økologipolitik er blevet tildelt en FN-pris

Pressemeddelelse

Danmark har netop modtaget en sølvmedalje for sin økologipolitik. Tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S) og Økologisk Landsforenings politiske direktør, Paul Holmbeck, modtog sammen med en repræsentant fra den danske ambassade prisen på Danmarks vegne.

Rom, Italien

Danmark modtager FN’s Future Policy Award i sølv for et af verdens mest effektive økologipolitiske initiativer. Prisen hylder politik, som fremmer overgangen til bæredygtig fødevare- og landbrugsproduktion – i tråd med FN’s verdensmål. Danmark modtog prisen for Økologiplan Danmark 2011-2020 – sammen om mere økologi’, 

Planen blev lavet af Fødevareminister Mette Gjerskov i 2011 og udbygget i 2015 under Dan Jørgensen. Økologisk Landsforening og vores medlemmer var dybt involveret i udviklingen af planen, der blandt andet satte mål om 60 procent økologi i offentlige køkkener.

- Forleden, da jeg skulle ned og hente min nevø i børnehaven, så var der et økologiskilt ude ved hoveddøren, hvor de med stolthed viser hvor meget økologi, børnene i lige præcis den børnehave får. Og det er jo det, der har været det fantastiske ved det her – at alle har taget det til sig. Ellers kunne det blive en succes. Det er jo ikke noget, jeg kunne tvinge nogen til at gøre, siger Mette Gjerskov i forbindelse med ceremonien i Rom.

FN hædrer dansk økologipolitik

- Det var også en omlægning til mindre spild, mindre kød og mere grønt og samtidig en meget mere klimavenlig og sundere kost. Vi havde en massiv mobilisering i branchen, hvor vi bragte landmænd og foodservicevirksomheder sammen, sådan, at de kunne udvide sortimentet af økologiske produkter, så da køkkenerne efterspurgte det, så de der også, siger Paul Holmbeck.

Se en kort reportage fra ceremonien i videoen herover.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed