Annonce

GreenF-september.png

Annonce

Daka_oktober-compressed.jpg
Ålegræs

Havgræs, heriblandt ålegræs, er det økosystem på Jorden, der lagrer mest kulstof per m2 - kun tundra er mere effektivt. Foto: Fachon, Evie, CC BY 4.0 , via Wikimedia Commons

Vigtigt klima- og kvælstofværktøj forsvinder verden over

Ålegræs er en af de mest effektive naturlige metoder til at lagre kul- og kvælstof, men græsset er på tilbagetog over hele verden presset af bl.a. udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet.

Ålegræs er et af naturens mest effektive værktøjer til at lagre kulstof og kvælstof, hvilket dermed hjælper klimaet og vandmiljøet. Derfor er det et problem, at ålegræs forsvinder mange steder i verden, for ikke nok med, at der så optages mindre kul- og kvælstof - ålegræsbede, der forsvinder, frigiver stofferne igen, hvilket bidrager til klimaforandringer og truer biodiversiteten.

Det viser et nyt studie af forskere fra danske SDU, svenske Stockholms og Göteborgs Universitet samt finske Åbo Akademi.

I studiet har forskerne sammenlignet to områder i det vestlige Sverige. Det ene område har i hele perioden været bevokset med ålegræs, mens det andet har mistet sine ålegræsenge siden 1980'erne. I tabsområdet findes der i dag markant mindre kulstof og kvælstof i de havbundssedimenter, hvor der tidligere voksede ålegræs. Forskerne vurderer, at et sedimentlag på mindst 35 cm siden 1980'erne er eroderet væk, og i den proces er dets indhold af kul- og kvælstof frigivet til miljøet til skade for klimaet og vandmiljøet og dermed biodiversiteten.

"Ålegræsenge kan have kulstof- og kvælstoflagrende sedimentlag under sig, som kan være adskillige meter tykke, og det gør dem til globale hotspots for lagring af kulstof og kvælstof," siger studiets ledende forsker, Per Moksnes, der er lektor på Göteborg Universitet, i en pressemeddelelse.

Forskerne vurderer, at der – konservativt beregnet – frigives mere end 60 ton kulstof og 6,6 ton kvælstof for hver hektar ålegræsbed, der forsvinder. 60 tons kulstof svarer til 220 tons co2 og dermed til 17 gennemsnitsdanskeres årlige CO2-aftryk. 6,6 tons kvælstof svarer til det årlige gennemsnitsudslip fra en fiskefarm i Sverige.

Iflg. det nye studie ligger prisen på lige knap 1.038.000 kr., hvis der skal kompenseres for tabet af en hektar ålegræsbed i det område, som forskerne har undersøgt. De 984.000 kr. går til kompensation for kvælstof, de 53.800 kr. til kompensation for kulstof.

"Derfor giver det god mening at passe på de ålegræsbede, vi har, og dermed få naturens egen hjælp til at optage og lagre kulstof og kvælstof," siger Marianne Holmer, der er ekspert i kystzoneøkologi og professor på Syddansk Universitet.

Alene i fjordene omkring Marstrand ved Göteborg er der siden 1980'erne forsvundet næsten 10 km2 ålegræsbede, hvilket har frigivet 60.000 ton kulstof og 6.600 ton kvælstof over en 20-årig periode. Et tab, der værdisættes til over én mia. kr. En af årsagerne til, at havgræs, herunder ålegræs, forsvinder, er, når udslippet af næringsstoffer til vandmiljøet øger væksten af alger, hvilket forhindrer lys i at nå ned til græsset, som dermed får dårligere vækstbetingelser.

Og ålegræsbedene er på tilbagetog i alle egne af verden, fortæller Marianne Holmer:

"Det er ikke kun i Sverige, at ålegræsbede forsvinder. Havgræsser går tilbage i alle egne af verden, specielt i områder med høj aktivitet indenfor byggeri og turisme, og det understreger vigtigheden af at bevare de bede, der stadig findes og at gøre en indsats for at genetablere tabte ålegræsenge."

Både i Danmark og Sverige arbejder man nu flere steder på at udplante små nye ålegræsskud på steder, hvor der tidligere har været ålegræs. Og effekten af ålegræs kan nærmest ikke overvurderes. Faktisk er havgræs, heriblandt ålegræs, det økosystem på Jorden, der lagrer mest kulstof per m2 - kun tundra er mere effektivt.

Når havgræsplanterne dør, bliver de begravet i sedimentet, og i den proces tager de kulstoffet med sig, så det ikke udledes, medmindre sedimentlaget forsvinder.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Ecosphere.

Flere artikler fra samme sektion

Forbrugerrådet Tænk: Læg klimakrav ind i Ø-mærket

Der blev luftet frustrationer fra fødevarebranchen, da greenwashing og klimamærkning blev diskuteret på årets økologikongres. Flere mener, at klimakrav med fordel kan lægges ind i økologimærket.

26-11-2021 6 minutter Økologikongres 2021,   Forbrug,   Klima

Ministerium lancerer en vild julekalender

Miljøministeriet lancerer 1. december en julekalender med 24 fantastiske fortællinger om alt fra padder og præstebiller til Danmarks vildeste naturforvalter.

26-11-2021 3 minutter Biodiversitet

Hegnsholts høns lever af restprodukter som mask, pulp og chillisovs

Ægproducent Johanne Schimming har så gode erfaringer med at fodre sine høns med økologiske restprodukter fra fødevareindustrien, at der efter hendes vurdering bør være basis for at etablere en foderfabrik, der kan stå for produktion og distribution af foder til flere landbrug, som ønsker at være en del af den cirkulære økonomi.

26-11-2021 4 minutter Økologikongres 2021,   Æg og fjerkræ