Danmark er selvforsynende med økologisk foderkorn, men mangler protein

En stram forsyningssituation og voldsomme prisstigninger på korn og proteinfoder bekymrer i den økologiske branche. EU ser på mulighederne for at dispensere fra 100 pct. økologisk fodring, og foder- og markplaner bliver mange steder fintunet for at sikre større selvforsyning.

Vejen til national selvforsyning med korn er i realiteten ikke særlig lang, viser en frisk analyse fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Behovet for foderkorn sammenholdt med produktionen i marken er - set over en årrække - tæt på balance ifølge beregninger, som chefkonsulent Sven Hermansen har foretaget sammen med kvægkonsulent Arne Munk.

"Vi har et meget præcist overblik over arealanvendelsen og af bestanden af økologiske husdyr. Udbytter og foderplaner derimod er vi nødt til at anslå så kvalificeret, som det nu er muligt. Vi synes selv, at det billede, vi kan tegne, stemmer ret godt overens med det, vi hører fra erhvervet. Vi importerer foderkorn, men vi eksporterer også afgrøder, så i et normalt dyrkningsår er vi i princippet selvforsynende med foderkorn," forklarer Sven Hermansen.

Kløvergræs skal dække en større andel

Skal behovet for protein også dækkes af indenlandsk producerede råvarer, rækker det nuværende areal ikke, selv hvis sædskifterne optimeres. For at dække behovet for foderprotein til det nuværende husdyrhold skal det økologiske areal øges med mindst 60.000-70.000 hektar, viser beregningerne.

Bælgsæd alene kan ikke dække behovet. Proteinkvaliteten passer fint til drøvtyggernes behov, men aminosyresammensætningen kan ikke tilfredsstille de enmavede, grisenes og fjerkræets behov.

Noget, der ligner en fuldstændig egenforsyning med økologisk protein, forudsætter, at bioraffineret græsprotein bliver tilgængeligt, at køernes proteinoptag fra kløvergræs øges, og at raps og øvrige olieplanter udgør en større andel af foderarealet.

"60.000-70.000 ha nyt økologisk omdriftsareal er en markant stigning i en tid med stor usikkerhed om markedsvilkårene. Men set i forhold til målsætningen om fordobling af det økologiske areal frem mod 2030, er det en nødvendig vækst. Det er dog en forudsætning for beregningerne, at dyreholdet er uændret. Øges det, og stiger efterspørgslen efter proteinafgrøder til fødevarer, skal arealet naturligvis øges yderligere for at sikre stabil forsyning," understreger Sven Hermansen.