Om Økologisk

Digitalmediet Økologisk og avisen Økologisk Landbrug produceres og drives af den selvstændige journalistiske redaktion i Økologisk Landsforening.

Nyhederne omhandler økologien i alle dens facetter; såvel på det politiske som faglige plan, og redaktionens journalister stiller også de kritiske spørgsmål om økologien og dens udfordringer.

Medarbejdere i Økologisk Landsforenings kommunikationsafdeling bidrager desuden løbende med artikler, eksempelvis om arrangementer og politiske resultater, og her vil en tydelig markering fortælle læserne, at den pågældende artikel er produceret af foreningens kommunikationsafdeling.

Avisen udkommer 11 gange årligt, mens det netbaserede Økologisk opdateres løbende. Dertil udsendes nyhedsbreve, så ofte som modtageren ønsker det.

Vision

At være Danmarks førende nyhedsmedie om den økologiske branche.

Mission

At dække den økologiske udvikling og formidle dette til både økologiske landmænd, virksomheder, forbrugere og politikere.

Ophavsret

Ophavsretten til redaktionelt materiale på okologisk.nu tilhører mediet Økologisk, som er en del af Økologisk Landsforening. Det er tilladt at citere fra artiklerne, så længe det sker inden for rammerne for god citatskik, herunder en tydelig henvisning til Økologisk som kilde tidligt i artiklen og gerne med indlagt link.

Det er ikke tilladt at kopiere, distribuere eller på anden måde videreudnytte materiale fra Økologisk uden forudgående aftale om tilladelse.

Det er tilladt at udprinte enkelte kopier af artiklerne til privat brug inden for husstanden, og denne tilladelse gælder således ikke i tilfælde, hvor udprintede artikler deles ud til eksempelvis medarbejdere i en virksomhed eller i forbindelse med undervisning.

Der må ikke linkes til Økologisk på en måde, så hjemmesiden kommer til at se ud, som om den er en del af en anden hjemmeside, medmindre dette er klart aftalt. Økologisk er heller ikke ansvarlig for indholdet på en hjemmeside, der linker til Økologisk, eller i et trykt medie, som omtaler Økologisk.

Læs mere om ophavsretsloven på retsinformation.dk.

Har du spørgsmål om ophavsret, eller ønsker du at købe artikler, kan du kontakte webredaktør Henrik Hindby Koszyczarek på hhk@okologi.dk eller tlf. 4190 2005.