Grønne piller er det nye sort: Stor interesse for produktion af græsprotein

På Ausumgaard kunne op mod 90 besøgende få lov til at stå med nyskabende piller med græsprotein mellem hænderne. Et produkt, der er udset til at have et stort potentiale for klima, biodiversitet og dyrevelfærd.

”Jeg tror, interessen er stor, fordi produktet spiller rent ind i dagsordenen med klima og biodiversitet, hvor vi alle ved, at der er brug for at finde nye løsninger for landbruget. Og her kan de faktisk se noget nyt, der allerede kører,” siger chefkonsulent Erik Fog fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der har speciale i proteinraffinering.

Produktion af protein fra græs er udset som en af landbrugets grønne løsninger, der især kan hjælpe økologer med at skaffe økologisk protein som erstatning for den importererede soja. Den transporteres langt og er ofte forbundet med skovfældning i de pågældende områder.

Specialudviklet græsvogn

På Ausumgaard fik gæsterne indsigt i den udvikling, de færdige proteinpiller har været igennem: Med at finde kløver- og græssorter med størst muligt biogaspotentiale, finde den mest hensigtsmæssige høstmetode til netop proteinproduktion – og se hvordan afgrøderne opsamles og transporteres til anlægget på gården.

”Vi har blandt andet fået lavet en specialversion af en 'Greenloader', der sikrer os, at græssaft ikke spildes på vejen fra slåmaskinen til anlægget på gården. Vognen har monteret et system, der sikrer at al græssaft bliver pumpet over i lastbilen,” siger chefkonsulent Erik Fog.

Det handler om at få mest mulig ”saft” ud af græsset, for det er herfra, man udvinder proteinet. Græsset bliver derfor straks kørt fra høsteren hjem til presning i raffineringsanlægget.

Gennem tre år er anlægget blevet testet på Ausumgaard med blandt andre Vestjyllands Andel som investor. Projektet har fået tilskud på 14 mio kr. fra Landbrugsstyrelsen, men den samlede investering på anlægget er i dag på op mod 40 mio. kr.

Nu kommer der en ny udbudsrunde hos Landbrugsstyrelsen, hvor der kan søges om tilskud til 65 pct. af materialeomkostningerne til nye anlæg fra en pulje på 260 mio. kr. Ansøgningsfristen er 9. januar 2024.

Fem nye anlæg fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel har sammen med en række partnere planer om at søge tilskud til yderligere fem græsproteinanlæg. Får de støtten, tager det ikke lang tid at etablere selve anlæggene.

”Det kan vi få op og stå på et halvt til trekvart år, men der kan gå lang tid, før de står der, for det er en del bureaukrati, der kan tage tid,” siger direktør Steen Bitsch, Vestjyllands Andel.

”Produktion af græsprotein er stadig ikke noget, der kan forrente sig i sig selv, så foreløbig er vi desværre afhængige af støtte,” siger han.

Samme udbytte som soja

Proteinanlægget i Ausumgaard har altså nu kørt i tre år, og de har lovende erfaringer med udbyttet fra det danske modsvar til Sydamerikansk soja.

”Når alt lykkes på et godt år, kan vi producere op mod 1.000 kilo rent græsprotein per hektar, og det svarer nogenlunde til udbyttet fra en sojamark,” siger Steen Bitsch.

Under raffineringen af græsset, er der et restprodukt på 80 til 90 pct. græspulp og brunsaft, som ved Ausumgaard bliver udnyttet i deres biogasanlæg. Og det er helt afgørende for forrentningen af græsproteinproduktionen.

”Det er nødvendigt, at nye proteinanlæg skal bo sammen med biogasanlæg, hvis det skal kunne lade sig gøre at drive det. Jeg kan i hvert fald ikke se, hvordan det ellers skal kunne forrente sig,” siger Steen Bitsch.

Der findes lige nu to forsøgsanlæg i Danmark. Foruden Ausumgaard er der et lignende anlæg ved Varde, som blandt andre DLG har investeret i. Ni ’formodningsprojekter’ er i gang, som forbereder sig på at ansøge om tilskud til anlæg – heriblandt de fem anlæg, Vestjyllands Andel håber på at få skudt i gang.

Steen Bitsch pointerer, at selv om Vestjyllands Andel nu er med i fem nye projekter, har de ikke ambitioner om at eje en masse produktionsfaciliteter.

”Vi vil lige så gerne aftage det fra andre, og er først og fremmest interesserede i at kunne levere græsproteinet til kunderne,” siger han.

Indtil videre kan græsproteinet ligge på en forholdsvis lille hylde på lageret hos Vestjyllands Andel, som dog fortsat har stor tiltro til projektet.

”Vi håber, at vi også i det kommende år lykkes at øge mængden af protein produceret på anlægget, men det er jo stadigvæk kun en brøkdel af det samlede proteinforbrug,” siger produktkonsulent hos Vestjyllands Andel, Kristian Knage-Drangsfeldt, der tilføjer, at det derfor er vigtigt, at andre bliver inspireret og kommer i gang, så der kan laves en produktion, der ”batter”.

Græsproteinet fra Ausumgaard bliver solgt rent og i foderblandinger - fortrinsvis til griseproducenter. Noget er også gået til kyllingeproducenter og til forskningsforsøg på blandt andet Aarhus Universitet i Foulum.