Annonce

Annonce

Annonce

Anton Rasmussen sidder med Anders Lund på hug i Anders' mark og ser nærmere på afgrøderne

Mikrokløveren er veletableret i bunden af Anders Lunds byg-ærtemark. Projektleder Anton Rasmussen (t.v.), håber, at den efter høst breder sig og dækker jorden, så den skaber en god bund for etablering af næste års afgrøde. Foto: Karen Munk Nielsen Foto: Karen Munk Nielsen

Mikrokløver og multimaskine skal bane vejen for CA

Økologer tager nye midler i brug for at nå i mål med pløjefri dyrkning og conservation agriculture.

Mindre jordbearbejdning i økologiske marker ville gavne såvel jorden som biodiversiteten i markerne, men uden stål og skarpe skær har økologer svært ved at holde ukrudtet på et passende lavt niveau.

Det viser forsøg i projektet CarbonFarm, som derfor nu henter to nye værktøjer op af kassen. Mikrokløver og en multimaskine, der kan holde et grønt bunddække mellem afgrøderækkerne kort. 

Mikrokløver er en lav variant af hvidkløver. Tanken er, at den skal dække af for ukrudtet uden at blive så kraftig, at man ikke kan etablere afgrøden i smalle, opfræsede bånd.

"Vi har forsøgt at etablere afgrøder i et voksende plantedække på forskellig vis gennem de seneste fire år uden at få det store gennembrud. Vi har arbejdet med efterafgrøder, men enten bliver de for svage, så ukrudtet tager over, eller også bliver de for kraftige, så afgrøden bliver kvalt. Derfor prøver vi nu med mikrokløver," fortæller Anton Rasmussen, projektleder i Økologisk Landsforening fra forsøgsmarken hos Anders Lund ved Brædstrup.

Her er mikrokløveren etableret mellem rækkesået byg/ært i parceller, der ikke har været pløjet eller harvet siden 2018. Efter nogle år stort set uden høstudbytte i forsøgsmarken, ser det nu ud til, at projektet har fat i noget brugbart.

Trods en lidt træg start er afgrøden nu i god vækst i et forsøgsled, som hverken er pløjet eller harvet, men som er blevet fræset to gange i de øverste fem cm inden såning. I et forsøgsled uden fræsning står til gengæld en imponerende kraftig blanding af bynke, græsser, mælkebøtter, blodkløver og andre efterafgrødearter – uden skygge af den byg/ært-afgrøde, som blev etableret med strip-till såmaskine.

"Jeg tror ikke, conservation agriculture er mulig under økologiske forhold uden en eller anden form for jordbearbejdning. Men kan vi nøjes med at arbejde med sort jord i bånd og i fem cm's dybde, synes jeg, det er en succes og noget, jeg vil kunne forsvare til enhver tid, når jeg samtidig ikke bruger sprøjtemidler," siger Anders Lund, der har været økologisk planteavler i mere end 20 år.

Nyt tre-i-en-redskab

Forsøg med og uden pløjning

Fire landmænd lægger jord til forsøgene i CarbonFarm-projektet. Valg af afgrøde og efterafgrøder tilpasses den enkelte bedrift. I de økologiske forsøg er der disse fire led:

  • pløjning, radrensning
  • harvning, radrensning
  • begrænset harvning, radrensning, efterafgrøder
  • ingen jordbearbejdning, minimal radrensning, max efterafgrøder

Multimaskinen, der skal supplere mikrokløveren, skal både kunne fræse, så og slå. Ideen er, at de grønne baner mellem afgrøderækkerne holdes kortklippet gennem sæsonen, så frøukrudtet ikke opformeres. Efter høst får kløveren lov at brede sig. Når næste afgrøde skal sås, fræses der smalle baner i kløveren. Redskabet udvikles af Agro Intelligence, som på nuværende tidspunkt har bygget en prototype, der kan testkøres i marken. Agro Intelligence forventer at kunne demonstrere redskabet til efteråret.

Anders Lund deltager i udviklingen i projektet med stor interesse, selv om det endnu ikke har kastet en opskrift på økologisk CA af sig, som han kan bruge i praksis.

"Jeg håber, vi finder en model, der kan fungere under økologiske forhold. Det er spændende at være med i noget, der er svært, og jeg interesserer mig for biologien i jorden, så jeg glæder mig til at se, hvad forskerne i projektet finder ud af på det område" siger den garvede økolog.

Projektets forhåndsberegninger indikerer, at CA-dyrkning vil kunne hæve dækningsbidraget med ca. 800 kr. pr. hektar og reducere udledningen af drivhusgasser med 1 ton CO₂ pr. hektar. Hvis problemerne med ukrudt kan løses med mikrokløver og en intelligent multimaskine, forventer Anton Rasmussen, at CA-systemet vil have et stort potentiale i økologisk drift.

”Det passer godt til den økologiske tankegang. CA har potentialet til at blive fremtidens landbrug, fordi man kan få samme udbytte med mindre arbejde og lavere omkostninger. Man kan endda i nogle tilfælde få større udbytte uden pløjning, fordi jordens mikroliv yder en bedre service til afgrøderne i CA-systemet – men der er vi slet ikke endnu,” understreger han.

Flere artikler fra samme sektion

Crowdfunding blev ingen genvej til øget vækst for selskab bag økologiske måltidskasser

Simple Feast dropper crowdfunding som middel til at sikre yderligere kapital til selskabets ambitiøse vækstplaner.

16-07-2021 2 minutter finansiering

Tyrekalve skal have en økologisk fremtid

Forskere ved Aarhus Universitet vil udvikle to koncepter for kalve- og ungdyrkød fra den økologiske mælkeproduktion. Koncepterne er baseret på græs, og det hele begynder med kalve, der får masser af mælk hos ammetanter.

16-07-2021 4 minutter

Designergødninger testes i marken

Nye teknologier gør det muligt at raffinere kløvergræs og designe økologiske gødninger med forskelligt indhold af næringsstoffer, bl.a. svovlsur ammoniak. Det kan være en vej til et mere klimavenligt økologisk landbrug.

16-07-2021 3 minutter Næringsstoffer,   Planteavl,   Forskning