Tre vinkler på dyrevelfærd

• Koen er halt, og derfor æder den mindre, og mælkeproduktionen falder.

• Koen er halt og har smerter. Derfor ligger den meget ned og hviler sig. Her vil den opleve sult, fordi den ikke kommer så ofte til foderbordet som før.

• Koen er halt og har problemer med at følge med flokken ud på græs samt at bide græsset af ude på marken.

De tre udsagn herover er eksempler på tre forskellige måder at forstå dyrevelfærd på.

Biologisk funktion

Den første er udbredt blandt landmænd, rådgivere og dyrlæger. Den har dyrenes biologisk/fysiske behov og sundhed i fokus. Meget forenklet sagt: hvis dyrene ikke er syge, og de producerer godt, er det udtryk for, at de også har et godt liv og god dyrevelfærd. Dyrevelfærd betragtet på denne måde kan måles på mange måder, og dermed er det også relativt let at opstille mål for velfærden, for eksempel procent døde, antal behandlede yverbetændelser etc. Der registreres et hav af sundhedsdata på ko- og besætningsniveau, som er udgangspunkt for driftsledelse, rådgivning og kampagner.

Følelser

Den anden forståelse tager udgangspunkt i dyrene og deres sansninger og følelser. Hvis dyrene oplever, de har det godt, har de det godt. Denne synsvinkel deles i en vis grad af forbrugere og almindelige borgere. Den ligger også til grund for blandt andet dyreværnsloven, der i §1 foreskriver, at ’Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe’. Vi ved ikke, hvad dyr føler, men vi kan i nogle tilfælde måle eller aflæse dyrenes reaktioner, for eksempel frygt og smerte.

Naturlighed

Den tredje måde at betragte dyrevelfærd på er forbundet med naturlighed. Heri indgår, at dyret har mulighed for at udføre sin naturlige adfærd, for eksempel optage foder ved selv at bide græsset af på marken, lede efter egnede foderemner, udføre pelspleje/støvbade, have kontakt med artsfæller – for eksempel ko og kalv, bevæge sig frit og hvile efter behov. Det er bredt anerkendt, at dyr har behov for en vis grad af naturlighed i form af lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt og for pattedyr mulighed for at patte som små.

Jo mere naturligt dyrene lever, jo større velfærd er det forbundet med. Denne synsvinkel skaber stor genklang hos mange forbrugere og i økologiske kredse. Det er for eksempel begrundelsen for, at alle økologiske dyr skal på græs, at bindestalde ikke er tilladt, og at høns skal kunne skrabe og sandbade.

Kend dit ståsted

Det er en god idé som landmand at være bevidst om sit syn på dyrevelfærd, fordi det har stor indflydelse på, hvordan man handler, tager beslutninger og kommunikerer om dyrevelfærd i hverdagen. Forskellige velfærdssyn kan være grunden til, at landmand og for eksempel kunder, kolleger, rådgiver/dyrlæge taler forbi hinanden.

I praksis vil de færreste landmænd se meget ensidigt på velfærd men agere efter et miks af synsvinklerne.

Et af de fire økologiske grundprincipper, retfærdighedsprincippet, rummer alle tre indfaldsvinkler:

Retfærdighedsprincippet iflg. Ifoam insisterer på, at dyr skal tilbydes forhold og livsmuligheder, der er i overensstemmelse med deres fysiologi, naturlige adfærd og trivsel.

Den økologiske landmand bør således stræbe efter at tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov i naturlige omgivelser, samtidig med at vedkommende har ansvaret for at værne dyrene mod oplevelser af smerte og frygt, som for eksempel et sygdomsforløb kan være forbundet med.