Annonce

null

Regeringen vil foreslå delvist pesticid-forbud

Et borgerforslag om at forbyde sprøjtemidler til private får nu regeringen til at se på mulighederne for et delvist forbud.

14. januar 2020
Læsetid: 2 minutter
Lea Wermelin indvier Bisonstien gennem Almindingen

Miljøminister Lea Wermelin (S) vil undersøge mulighederne for et delvist forbud mod brugen af pesticider på offentlige og private arealer, da regeringen vurderer, at et komplet forbud hos private er i strid med EU-reglerne. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

Regeringen agter at fremsætte et lovforslag, der delvist forbyder sprøjtemidler i private haver og på offentlige arealer. Det fortæller miljøminister Lea Wermelin (S) til Politiken.

Et borgerforslag med over 53.000 underskrifter førte til en behandling i Folketinget, men da regeringen vurderer, at forslaget er i strid med EU's regler, vil den ikke støtte det. I stedet vil den se på, hvordan et forbud kan udformes, uden at det overtræder EU-reglerne.

"Regeringen deler ambitionen om et forbud mod sprøjtemidler på offentlige og private arealer. På den måde er vi helt enige med alle dem, der har skrevet under på det her forslag. Derfor er jeg i øjeblikket i gang med at se på, præcis hvordan man kan lave et sådant forbud i forhold til EU-reglerne," siger Lea Wermelin til Politiken.

Adspurgt om hun vil love, at der kommer et forslag, svarer hun: "Ja, det er klart min ambition".

Regeringens vurdering er, at et land hverken med øjeblikkelig varsel eller over en bred kam kan forbyde midler, der er godkendt i EU. Det kan derimod forbyde bestemte anvendelser af midlerne på bestemte områder, og det er dét, som regeringen vil undersøge nærmere, inden den fremsætter sit forslag.

Samtidig mener Lea Wermelin, at det kan være nødvendigt med fortsat tilladelse til at bruge sprøjtemidler ved for eksempel jernbaner og forsvarets arealer.

Heller ikke Venstre eller Dansk Folkeparti vil støtte borgerforslaget.

Flere artikler fra samme sektion

Økologien får et rygstød i ny politisk aftale

En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.

12-04-2025 6 minutter Politik,   Tilskud,   Grøn trepart

Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider

Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.

11-04-2025 3 minutter Pesticider

Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet

Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.

07-04-2025 3 minutter Pesticider