10 års klimakamp i Mammen

Jørgen Sønderby skridter stolt over græsset mellem de høje tuer i den fugtige lavbundsjord. Engen her er ikke bare et stykke naturskøn eng ved Korreborg Bæk. Det er en del af hans livsfilosofi og livsværk. Som nu har fået en helt ny rolle.

”Lavbundsjorden her bliver virkelig noget det batter i CO₂-regnskabet,” forklarer han, og viser nogle af de kvier, der går på græs i hans idylliske engarealer ved Mammen vest for Bjerringbro.

Køerne i hans besætning laver græs om til mælk til det specielle Thisebrand 'græsmælk'. Dyrene skal hovedsageligt leve af græs og må ikke fodres med proteiner udefra.

Jørgen Sønderby er passioneret økolog og naturplejer. Derfor passer det fint ind i hans verden, at han nu her på engen, sammen med en række andre landmænd, skal gennemføre et lavbundsprojekt: Stoppe drænrørene og sætte jorden ud af drift. Når lavbundsprojektet på engen snart bliver realiseret – altså lavet til våde enge så det stopper med at afgive CO₂ – kan Jørgen Sønderby vinge endnu et klimatiltag af på en lang liste, som allerede er blevet realiseret på hans bedrifter.

”Vi har arbejdet med klima gennem 10–15 år, så vi er ved at have taget de fleste initiativer, så der er ikke så meget tilbage at flytte på,” siger han med stolthed.

”Vi har nogle konsulenter, der kommer jævnligt, og det er klart, at vi stadig tager mod gode råd. Desuden mødes vi i erfa-grupper, blandt andet arrangeret af Thise, hvor vi deler erfaringer med andre landmænd og bliver vist rundt hos dem. Det giver sommetider mere at se, hvordan tiltag virker hos landmænd, der har prøvet noget af hjemme, det er det bedste for mig,” siger Jørgen Sønderby.

Planter læhegn

På bilturen tilbage fra lavbundsjordene på engen mod Jørgens Sønderbys bedrift, Knebberhedegaard, bliver markerne mindre og mindre, efterhånden som vejen snor sig mellem hans egne marker. Modsat de fleste landmandskollegers kæmpemarker, har han nemlig gennem 35 år konsekvent indkapslet sine marker i mindre felter med kilometervis af læhegn, som nu optager omkring 13 hektar af hans jord. Og som egentlig også gør det mere besværligt at tage slæt på markerne og drive landbrug.

”Hver gang vi får mere jord, så planter vi det til med læhegn, for vi synes ligesom, det hører til. Oprindeligt var det mest for give mere liv og styrke biodiversiteten. Det var ikke tænkt ind i en klimasammenhæng, men det får vi så ros for nu,” siger han med et stort smil.

Solceller og færre køer

I 2022 havde Jørgen Sønderby besøg af to klimakonsulenter fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der skulle hjælpe ham med at give bedriften endnu et nøk i den rigtige retning i kampen mod CO₂-udslip.

”De var blandt andet med til at give det sidste skub til mit solcelleprojekt, og fik mig også overbevist om, at jeg skulle lave et endnu mere reduceret opdræt, end vi havde i forvejen. Det vil sige, at jeg har skåret endnu mere ned i besætningen, og det tæller selvfølgelig en del i klimaregnskabet,” fortæller Jørgen Sønderby, der siden har reduceret besætningen fra 285 til 250 malkekøer.

”Når man kigger i klimahandlingsplanen, så var det fornuftigt at gøre. Og så blev der også lidt mere plads til køerne, vi bruger lidt mindre halm, og så yder de også lidt mere. Men der skulle lige et lille skub til fra konsulenterne,” siger han.

Malkekøerne går i dag under et tag, der er siden 2022 har været delvist dækket af solceller, som sender klimavenlig strøm direkte ind i driften af besætningen og især til den energikrævende malkeproces.

Solcellerne leverer først og fremmest strøm til et nyt og særligt energieffektivt isvandsanlæg, der skal køle mælken, men solcellestrømmen hjælper også til at opvarme vandet til køerne. Systemet er tilkoblet en simpel timer, så solcellerne som sommeren laver isen om dagen, mens det om vinteren laves om natten, når strømmen er billigst. Og strømmen fra solcellerne blev mere værd en beregnet.

”Vi planlagde ud fra, at hvis vi kunne spare 30 øre pr. kilowatt, jamen, så var det fint. Nu sparer vi nærmest en krone. Det gør det ikke ringere,” forsikrer han.

Thise og rettidig omhu

Leverandørerne hos konkurrenten Arla er nu blevet underlagt et skemalagt system, der betyder, at mælkeproducenterne bliver belønnet for at gennemføre tiltag, der nedsætter CO₂-aftrykket - som dem Jørgen Sønderby har gennemført. Thise har endnu ikke lavet et tilsvarende system, men Jørgen Sønderby er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid.

”Thise har jo opfordret landmændene til det, så jeg tror egentlig, at deres leverandører er foran, men vi skal selvfølgelig blive bedre. Det er rart at være på forkant med nogle af de tiltag, for så kommer det jo ikke som en overraskelse, hvis vi også bliver præsenteret for sådan et skema,” siger Jørgen Sønderby.

Rødbeder og gulerødder

I foderladen præsenterer Jørgen Sønderby mig for et farveorgie af rodfrugter i store bunker, som består af blandt andet pastinakker, persillerødder og rødbeder – men farverne i stalden domineres af orange fra en gigantisk bunke af gulerødder. Rodfrugterne er affaldsprodukter fra den økologiske producent DanRoots i Tange, som han også har et marksamarbejde med. Hver uge får han leveret omkring 70 ton gennem de cirka 10 måneder om året, der er sæson. Rodfrugterne udgør omkring 10 pct. af foderet.

”I stedet for at gå til spilde eller ende i et biogasanlæg, fodrer vi køerne med dem,” forklarer han og tilføjer, at når de får en blanding, der hovedsageligt består af rødbeder, kan det tydeligt ses i køernes urin.

”Men mælken bliver ikke rød af det,” forsikrer han med et smil og tilføjer, at der er mange vitaminer i rodfrugterne, som køerne får glæde af.

Som producent af Thise Græsmælk skal dyrene fodres efter princippet om 'feed no food', der betyder, at dyrene ikke må fodres med afgrøder, der kan spises af mennesker.

CO₂-tiltag gav plus på bundlinjen

Han har desuden valgt at blande malkeracerne jersey, Dansk Holstein og RDM, så han får stærkere dyr, der kan holde i flere år. Og han vælger at lade græsmarkerne ligge i fred uden pløjning i flere år end normalt, hvilket er med til både at binde CO₂ og spare brændstof til traktorerne. Efter mere end 10 års kamp mod den usynlige CO₂-fjende, vurderer Jørgen Sønderby, at de mange løbende investeringer har givet plus på bundlinjen.

”På de fleste områder giver det rigtig god mening. Der været nogle investeringer helt klart, men totalt set, tror jeg, at det ender i plus. Men det er klart, at hvis man bliver smidt ud i det og skal foretage det hele i løbet af et år, så er det svært at finde finansieringen til det. Hvis man får nogle år til at implementere det, så tror jeg, de fleste vil sige, det løber rundt, men det skal ikke komme for pludselig," fastslår han.

Kemikalier er grænsen

Efter mange års målrettet indsats, er udledningen stadig ikke i nul og kommer det aldrig, så længe der er dyr på gården. Efterhånden som de fleste råd fra klimakonsulenter og kollegaer er fulgt, bliver det bliver det sværere og sværere at finde på nye tiltag.

”Vi er ved at være der, hvor det begynder at blive svært, for jeg føler, at vi er ved at være der, hvor vi har lavet det meste. Og skal vi til at fodre køerne med kemikalier for at sænke CO₂’en, så er jeg sikker på, at jeg ikke er med længere. Der tror jeg nok, vi stopper. Vi har nogle holdninger til, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil. Der er politikere, der har en holdning til, at alt kan lade sig gøre, men der tror jeg, at der er der nogle landmænd der siger: Nu holder vi.”

Artiklen er skrevet for Projektet ”Økologisk planteavl som nationalt virkemiddel for klima,” der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.