Annonce

Annonce

Annonce

Som bedriftsdyrlæge kommer Niels Peter Baadsgaard meget tættere på de enkelete besætninger og kan hurtigere gribe ind, hvis grisene har behov for behandling

Som bedriftsdyrlæge har Niels Peter Baadsgaard det overordnede ansvar for at dokumentere medicinforbrug og behandling af dyrene, som han er meget tættere på, end en almindelig dyrlæge ville kunne være. Foto: Hestbjerg Økologi

Egen dyrlæge sikrer bedre dyrevelfærd for Bertels grise

Hestbjerg Økologi har ansat en bedriftsdyrlæge, hvis vigtigste opgave er at sikre, at grisene ikke skal behandles.

Beslutningen om at ansætte egen dyrlæge på Hestbjerg Økologi har på flere områder forbedret dyrevelfærden, og ifølge Bertel Hestbjerg, som driver produktionen sammen med hustruen Marianne Fløe Hestbjerg og 26 ansatte, behøver andre økologer ikke at producere over 25.000 slagtesvin for at gøre det samme.

Han vurderer, at flere mindre producenter med fordel kan gå sammen om at dele en dyrlæge, som på den måde får et mere dedikeret forhold og kendskab til den enkelte gård med de åbenlyse fordele, som det giver for både grisene og landmanden.

»Det virker rigtig godt hos os,« siger den driftige landmand, der beskriver fordelene som ret indlysende for en storskalaproduktion, hvor det er nødvendigt at holde fokus på forebyggelse og robuste dyr.

Han skal helst være dyrlæge på en måde, som gør det unødvendigt at behandle dyrene, og jeg er sikker på, at vi har fået taget fat på nogle forhold, som vi ellers ikke ville have tænkt på. På den måde får jeg mere ud af det, end hvis jeg bestilte en almindelig dyrlæge.

— Bertel Hestbjerg, økologisk svineproducent

Det gør Hestbjerg Økologi ved at tilfredsstille flest muligt af grisenes basale behov, og hvis grisene i en af staldene bliver syge, har dyrlæge Niels Peter Baadsgaard siden 2016 stillet diagnosen og sikret, at dyrene hurtigt kommer i behandling. Det er vigtigt for at begrænse smittespredningen i Hestbjergs produktionssystem, hvor 400 grise går i samme sti, når grisene efter 10 uger på faremarken flyttes til slagtestalden.

Poppelgrisen og Bertels Grise

Hestbjerg Økologi driver to kødkoncepter. "Poppelgrisen" og "Bertels Grise". Førstnævnte er målrettet detailhandlen og bliver markedsført via et partnerskab med Coop, mens Bertels Grise sigter mod foodservicemarkedet. Kødet til begge koncepter kommer fra økologiske grise, hvor dyrevelfærden har fået et ekstra løft på flere områder:

  • Tilplantning af skov på faremarken
  • 10-ugers fravænning (økologireglerne kræver kun syv uger)
  • Grisene har adgang wellness områder, hvor de kan rode med trynen i muld og flis
  • Grisene får hver dag frasorterede rodfrugter som hakkes og blandes med ensilage.

»Det der er fagligt rigtigt, er også ofte det, der bedst betaler sig økonomisk, og det skulle gerne være sådan, at når jeg invester en kr., får jeg 1,05 kr. tilbage,« lyder devisen fra landets største producent af øko-grise.

Mindre brug af antibiotika

”Når det handler om at undgå dårlig trivsel, skal vi ikke flytte ret meget, før det får en positiv betydning for økonomien, når vi har så mange dyr. For hvis noget går galt, spreder det sig hurtigt til hele stalden,” siger Bertel Hestbjerg. Han er ikke i tvivl om, at flere af de små og større ændringer, som Niels Peter Baadsgaard har været med til at indføre, har haft en positiv effekt på dyrevelfærden.

”Han skal helst være dyrlæge på en måde, som gør det unødvendigt at behandle dyrene, og jeg er sikker på, at vi har fået taget fat på nogle forhold, som vi ellers ikke ville have tænkt på. På den måde får jeg mere ud af det, end hvis jeg bestilte en almindelig dyrlæge,” konkluderer Bertel Hestbjerg.

Samtidig har dyrlægens faste gang i staldene gjort det muligt at systematisere det løbende arbejde med at forebygge sygdomme og dermed bidrage til at nedsætte medicinforbruget, idet Bertel Hestbjerg arbejder mod et ambitiøst endemål om en helt antibiotikafri produktion.

»Det er ikke sikkert, at vi nogensinde når dertil, men uden et pejlemærke bliver kursen let lidt slingrende, og vi er allerede kommet monster langt,« siger han.

Nøgleordet er robusthed

På det mere overordnede plan peger Niels Peter Baadsgaard på, at konceptet bag Poppelgrisen skaber et mere naturligt miljø, som generelt gør grisene mere modstandsdygtige.

»Det giver færre syge dyr, og når du samtidig tilgodeser flest muligt af grisens basale behov, får de også et større vækstpotentiale,« siger dyrlægen, som har lært, at ændrede rutiner, som både gavner dyrevelfærden og Bertel bundlinje, er meget velkomne.

Niels Peter Baadsgaard bruger det meste af dagen på faremarkerne og i staldene, hvor han har god tid til at diskutere problemstillinger og løsningsforslag med de øvrige medarbejdere
Niels Peter Baadsgaard bruger det meste af dagen på faremarkerne og i staldene, hvor han har god tid til at diskutere problemstillinger og løsningsforslag med de øvrige medarbejdere. Foto: Hestbjerg Økologi

”Nøgleordet er robusthed, og hvis du vil skabe robusthed, kræver det, at du kender den enkelte ejendom godt,” siger dyrlægen, som minder om, at praktiserende dyrlæger hurtigt kan komme til at arbejde på 70 forskellige bedrifter, mens han selv som fast bedriftsdyrlæge kun kommer på Hestbjergs ni landbrug.

Med sig har han et solidt CV, idet han tidligere har arbejdet i ti år som praktiserende dyrlæge. I en periode stod der forskningsassistent ved landbrugets forskningscenter i Foulum på visitkortet, inden han fra 2005 til 2014 havde titel af forskningschef ved Videnscenter for Svin i Skejby. Et job, han forlod på grund af stress, og det var i et forsøg på at finde en bedre balance i arbejdslivet, at han i 2015 blev ansat som grisepasser på deltid hos Hestbjerg Økologi.

Den jyske økolog var på det tidspunkt i færd med at udvikle wellness-konceptet Poppelgrisen, og da det fysiske arbejde var god medicin for Niels Peter Baadsgaard, blev der langsom skruet op for arbejdstiden. Hestbjerg Økologi nød godt af hans store faglige viden, og i foråret 2016 blev det besluttet, at ansætte ham som fast dyrlæge.

Mange forhold er forbedret

Selv om poppelgrisene elsker at rode i deres særlige wellness-området med lyngflis eller kompost, var der i starten en del udfordringer med halebid.

”Der er sket en væsentlig forbedring på flere områder, siden jeg kom,” siger Niels Peter Baadsgaard og henviser til en positiv udvikling i nøgleparametre som antallet af fravænnede grise pr. so og grisenes tilvækst, som næppe bør give Bertel Hestbjerg grund til at fortryde ansættelsen af en dyrlæge.

Jeg synes ikke længere, vi har de store udfordringer, som står og blinker rødt, men vi kan altid forbedre os. Vi ved bare endnu ikke, hvilke håndtag, vi skal skrue på.

— Niels Peter Baadsgaard, bedriftsdyrlæge

”På faremarken har vi fundet ud af, at afstanden fra hytte til foder betyder meget for tilvæksten, og vi har aldrig registreret så stor tilvækst som nu. Med en vægt på knap 30 kg, når grisene fravænnes ved 10 uger, matcher vi fint grise, der vokser op i indendørs staldsystemer,” påpeger Niels Peter Baadsgaard.

For at sikre grisene bedst muligt mod diarré og luftvejsinfektioner, har han udviklet intensive vaccineprogrammer.

”Det giver en mere stabil produktion,” siger Niels Peter Baadsgaard, og forklarer, at han er nødt til at skræddersy vaccinationsprogrammet til den enkelte gård, for selv om de arbejder med ens moderdyr og pasningsrutiner, er der ikke to besætninger, som er helt ens.

Fordele ved ny genetik

”En af udfordringerne i grisenes første leveuger er, at miljøet på faremarkerne varierer meget i løbet af året. Vejret har en stor betydning. Når det er tørt og forår, er det fantastisk, men når vi slutter på de gamle faremarker, er smittetrykket højt,” forklarer dyrlægen.

Derfor er det vigtigt, at de nyfødte grise er stærke fra fødslen, og i 2018 skiftede Hestbjerg Økologi alle søer fra det danske avlsselskab Danavl ud med søer fra det norsk/hollandske selskab TopigsNorsvin, hvis avlsmål flugter bedre med økologisk produktion, hvor grisene bliver født i hytter på marken.

Den sene fravænning gør smågrisene meget mere robuste og modstandsdygtige over for sygdomme, viser Niels Peter Baadsgaards erfaringer fra Hestbjergs faremarker
Den sene fravænning gør smågrisene meget mere robuste og modstandsdygtige over for sygdomme, viser Niels Peter Baadsgaards erfaringer fra Hestbjergs faremarker. Foto: Hestbjerg Økologi

”De nye søer får ikke flere grise, end de selv kan passe. Tidligere var det ingen sensation, hvis en so fik 25 grise. Det betød, at nogle af dem vejede helt ned til 500-600 g og knap var færdigudviklede i livmoderen. Nu får vores søer typisk 16 grise, som vejer ca. 1,5 kg og er meget mere robuste.”

Det har halveret so-dødeligheden fra 10 til fem pct. og nedbragt dødeligheden blandt pattegrisene til 18-20 pct., hvilket kun er nogle få pct. højere end i de indendørs produktioner.

Rullende melbuffet

Niels Peter Baadsgaards rådgivning har de seneste fem år ført til flere ændringer.

”Der blev brugt en del zink, da jeg kom. Det er helt udfaset, og der er sat større fokus på forebyggelse og sunde dyr,” siger dyrlægen, som fremhæver overgangen fra varmebehandlet pillefoder til hjemmeblandet melfoder som et andet væsentligt fremskridt for dyrevelfærden.

Hver uge kommer CR-Foderservice og blander 120 til 140 ton melfoder af tilskudsfoder, der blandes med rug og byg fra Hestbjerg Økologi, og grisenes nye menu kan aflæses direkte i form af færre tilfælde af diarré, øget tilvækst og færre halebid.

”Vi ved ikke helt, hvad det er, der gør det, men det har formentlig noget at gøre med den manglende varmebehandling, der giver en ændring i grisenes mæthedsfornemmelse. Det gør dyrene mere rolige,” siger Niels Peter Baadsgaard.

Selvom melfoderet – inden det ender i fodersiloen – er lidt dyrere end det traditionelle pillefoder, har Bertel Hestbjerg ingen planer om at gå tilbage til pillerne.

”Det hjemmeblandede foder har givet et enormt løft for dyrevelfærden,” siger den vestjyske økolog, som er enig, når hans medicinmand konkluderer:

”Jeg synes ikke længere, vi har de store udfordringer, som står og blinker rødt, men vi kan altid forbedre os. Vi ved bare endnu ikke, hvilke håndtag, vi skal skrue på.«

Flere artikler fra samme sektion

Crowdfunding blev ingen genvej til øget vækst for selskab bag økologiske måltidskasser

Simple Feast dropper crowdfunding som middel til at sikre yderligere kapital til selskabets ambitiøse vækstplaner.

16-07-2021 2 minutter finansiering

Tyrekalve skal have en økologisk fremtid

Forskere ved Aarhus Universitet vil udvikle to koncepter for kalve- og ungdyrkød fra den økologiske mælkeproduktion. Koncepterne er baseret på græs, og det hele begynder med kalve, der får masser af mælk hos ammetanter.

16-07-2021 4 minutter

Designergødninger testes i marken

Nye teknologier gør det muligt at raffinere kløvergræs og designe økologiske gødninger med forskelligt indhold af næringsstoffer, bl.a. svovlsur ammoniak. Det kan være en vej til et mere klimavenligt økologisk landbrug.

16-07-2021 3 minutter Næringsstoffer,   Planteavl,   Forskning