Hjemmeblandere kan udnytte naturlig fytase i rug
Rug indeholder fytase, som øger grises optag af fosfor. Rug i svinefoder kan derfor mindske behovet for tilsat fosfor og dermed også udledningen til miljøet gennem gødningen.

Rug indeholder fra naturens hånd meget fytase. Der er dog sortsforskelle viser de seneste undersøgelser af korn fra høsten 2018-2019. Foto: Økologisk Landsforening
Fytase er et enzym i korn, der frigør fosfor, så det bedre optages i dyrene. Jo mere naturlig fytase i foderet, jo mindre er behovet for
at tilsætte mineralsk fosfor til foderet, og dermed bliver miljøbelastningen
fra fosfor i gødningen også mindre.
Naturlig fytase ødelægges af varmebehandling, og derfor er det hjemmeblandere, der umiddelbart har størst gavn af at optimere foderet mht. naturlig fytase. Foder i pilleform varmebehandles og mister derved fytasen. Sættes kornet i støb, øges fytasaktiviteten yderligere, fremgår det af en artikel i magasinet Svin.
Vil man udnytte den naturlige fytase, skal foderet optimeres med hensyn til indholdet af rug. Rug indeholder mest fytase efterfulgt af triticale, hvede og byg, mens havre stort set ikke indeholder fytase.
Der er dog grænser for, hvor meget rug, der bør være i foder til svin, da rug er mere fiberholdigt og har et lavere energiindhold end fx hvede. Til gengæld kan rug øge kødprocenten, mæthedsfornemmelsen og give mere rolige dyr.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.