Annonce
Annonce
Der findes i dag ingen ernæringsmæssige standardanbefalinger målrettet de økologiske grises behov, og de fodres derfor efter anbefalinger, der er til rådighed for de konventionelle grise, siger forskere fra Aarhus Universitet. Foto: Uffe Bregendahl
Nyt foderværktøj til økogrise skal reducere klimabelastningen og forbedre indtjeningen
Forskere fra Aarhus Universitet skal nu udvikle et digitalt værktøj, der skal hjælpe med at lave præcis den fodersammensætning, en økogris har brug for.
Økogrise har en hverdag, der ligger langt fra, hvordan de konventionelle griser lever. Men der findes i dag ingen ernæringsmæssige standardanbefalinger målrettet de økologiske grises specielle behov, og de fodres derfor efter de anbefalinger, der er til rådighed for konventionelle grise - men uden mulighed for at balancere fodringen med syntetiske aminosyrer.
De økologiske grise skal desuden fodres udelukkende med lokale råvarer og skal have grovfoder til rådighed ad libitum. Der tages på nuværende tidspunkt ikke højde for det protein, grisene får gennem grovfoderet eller forskelle i energibehov pga. opstaldningsform. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Overforsyning af råprotein
For at overholde de konventionelle anbefalinger til den først begrænsende aminosyre, lysin, er landmanden nødt til at øge tildelingen af den generelle råprotein.
”Men dette gør fodringen af grisene dyrere, og størstedelen af de økologiske foderblandinger vil føre til en overforsyning af råprotein, hvilket resulterer i øget kvælstofudskillelse til miljøet,” fortæller adjunkt Lene Stødkilde fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, som forsker i fodring af øko-grise.
Lene Stødkilde står i spidsen for et nyt forskningsprojekt ’ORIGIN’, der er støttet af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP), som har til formål at løse udfordringerne ved at udvikle lysin-normer specifikt til økologiske grise.
Med de nye lysin-normer i kombination med det digitale værktøj forventer vi at reducere kvælstofudvaskningen med 377 gram per produceret gris.
— Lene Stødkilde, adjunkt, Aarhus Universitet
Ny viden kan reducere kvælstofudvaskningen
I projektet vil man bestemme grisenes fysiologiske behov for fordøjeligt lysin. Desuden vil man indregne bidraget af protein fra grovfoder og det øgede energibehov fra termoregulering og fysisk aktivitet hos økologiske i forhold til konventionelle grise.
”I projektet vil vi mere specifikt bestemme de økologiske grises fysiologiske behov for lysin i tre vægtintervaller ud fra det bedst mulige kompromis mellem produktivitet og hensyn til miljøet. Derudover skal der udvikles et digitalt styringsværktøj til brug på bedriften baseret på de nye normer og aktuelle dagspriser på proteinfodermidler,” uddyber Lene Stødkilde og tilføjer:
”Med de nye lysin-normer i kombination med det digitale værktøj forventer vi at reducere kvælstofudvaskningen med 377 g/produceret gris og forbedre bedriftsøkonomien med 20-30 kr./gris."
Forsøgene i ORIGIN-projektet løber i perioden fra august 2023 til december 2025.
Flere artikler fra samme sektion
Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?
Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.
Nyt projekt vil udbrede den bedste praksis for landmandens økonomi
I et nyt projekt vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug stille skarpt på landmandens økonomi og afdække, hvilke tiltag på bedrifterne der fører til de bedste resultater på bundlinjen.
Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang
To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.