Annonce

Annonce

Annonce

Fravænningsgrise

Omfanget af antibiotikabehandlinger ifm. fravænning, dvs. antal standard-doser pr. 100 dyr pr. dag, er 0,48 i den økologiske produktion og 7,20 i den konventionelle. Arkivfoto: Carsten Markussen

Økologiske grise får sjældent antibiotika

Forbruget af antibiotika til økologiske fravænningsgrise er meget lavt og udgør 6,2 pct. af forbruget i den konventionelle smågriseproduktion, viser nye data.

Der er langt mellem økologiske grise, der får antibiotika i forbindelse med fravænningen. Et studie fra Aarhus Universitet fra 2016 til 2018 opgør omfanget af behandlinger, dvs. antal standard-doser pr. 100 dyr pr. dag, til 0,48 i den økologiske produktion og 7,20 i den konventionelle.

Omtrent midt imellem disse ligger den konventionelle frilandsproduktion. Halvdelen af de økologiske besætninger med fravænningsgrise har slet ikke anvendt antibiotika i perioden, fremgår det af analysen.

Fravænningsgrise er i risiko for at få diarre, når de adskilles fra soen og skal klare sig selv på fast føde. For økologiske grise sker dette tidligst efter syv uger og for konventionelle grise efter tre til fire uger.

Antibiotika bruges til behandling af diarre, og medicinsk foderzink bruges til at forebygge. Begge kan føre til uønsket udvikling af resistente bakterier, og zink kan desuden forurene miljøet. Foderzink udfases i 2022, og et interessant spørgsmål er derfor, om det vil øge behovet for antibiotika.

Mange klarer sig uden

Den sammenhæng er der ikke i de indsamlede data, som også omfatter forbruget af foderzink, fortæller forsker Hanne Kongsted, Aarhus Universitet.

"Besætninger, der har et lavt forbrug af antibiotika, har også tendens til et lavt forbrug af zink. Det kan tolkes på flere måder. Det er opmuntrende for fremtiden, fordi udfasning af zink dermed ikke behøver føre til højere forbrug af antibiotika. Det kan dog også tolkes sådan, at zink er et supplement i besætninger, der har problemer med fravænningsdiarre," forklarer Hanne Kongsted.

Forbruget af medicinsk zink er overordnet det samme i de tre produktionssystemer, men med stor variation fra besætning til besætning. Variationen indikerer, at det er muligt at reducere forbruget af både zink og antibiotika på landsplan.

Ikke tegn på underbehandling

Det registrerede forbrug af antibiotika svarer til mængden i en tidligere opgørelse fra 2014. Dengang som nu bliver konklusionerne mødt med kritikken, at økologer undlader at behandle syge dyr for at holde forbruget lavt, og at de økologiske grise derfor har flere skader og lidelser, når de slagtes.

En tidligere sammenligning af slagtefund hos økologiske, frilands- og konventionelle svin tyder imidlertid ikke på, at økologiske grise generelt er underbehandlede.

"Sygdomsfund i slagtesvin hos økologiske og frilandsgrise var på samme niveau, så trods et markant lavere antibiotikaforbrug i den økologiske produktion så der ikke ud til at være flere ubehandlede tilstande i de økologiske besætninger. Det resultat tyder på, at der ikke er generelle problemer med underbehandling i de økologiske besætninger," vurderer Hanne Kongsted, som dog understreger, at netop diarre ikke kan ses på slagteriet.

Undersøgelsen af slagtefund viste, at økologiske- og frilandsslagtesvin bl.a. har flere parasitskader på lever og flere tilfælde af ledbetændelse og knoglebrud end konventionelle slagtesvin. Disse har flere forekomster af trykskader, navlebrok og klovbylder end økologiske svin.

"Grise i alternative systemer har en mere naturlig og også mere udfordrende opvækst, og det friere liv har den pris, som kan aflæses i slagtefundene," siger Hanne Kongsted. Knoglebrud kan for eksempel opstå, hvis en nyfødt gris bliver klemt i hytten af soen. I øjeblikket undersøger forskerne forekomsten af sygdomme hos fravænningsgrise i økologiske og frilandsbesætninger. Resultaterne herfra ventes med udgangen af 2021.

Flere artikler fra samme sektion

Crowdfunding blev ingen genvej til øget vækst for selskab bag økologiske måltidskasser

Simple Feast dropper crowdfunding som middel til at sikre yderligere kapital til selskabets ambitiøse vækstplaner.

16-07-2021 2 minutter finansiering

Tyrekalve skal have en økologisk fremtid

Forskere ved Aarhus Universitet vil udvikle to koncepter for kalve- og ungdyrkød fra den økologiske mælkeproduktion. Koncepterne er baseret på græs, og det hele begynder med kalve, der får masser af mælk hos ammetanter.

16-07-2021 4 minutter

Designergødninger testes i marken

Nye teknologier gør det muligt at raffinere kløvergræs og designe økologiske gødninger med forskelligt indhold af næringsstoffer, bl.a. svovlsur ammoniak. Det kan være en vej til et mere klimavenligt økologisk landbrug.

16-07-2021 3 minutter Næringsstoffer,   Planteavl,   Forskning