Annonce

Annonce

Vibeke Langer forsker i de snyltehvepse, som gør indhug i skadevolderne i vinterrapsen.

Pas godt på dine snyltehvepse

Snyltehvepse kan begrænse skadedyrsangreb i vinterrapsen markant. Derfor er det en god idé at give dem optimale levevilkår.

Allerede når rapsfrøet er spiret, er der skadedyr, der kan angribe afgrøden og reducere udbyttet. 

Det starter med jordlopperne, som kan angribe planten, mens den er helt lille. I takt med at rapsplanten vokser, kommer flere til: Bladribbesnudebiller angriber planterne, når de er ca. 20 cm høje, når planten er omkring 50 cm, er det glimmerbøsser og derefter skulpesnudebiller og skulpegalmyg, der vil have en bid af din vinterraps. 

Men hvis du har passet godt på de snyltehvepse, der parasitterer skadedyrenes larver, rykker hvepsene ind på marken, i takt med at de skadedyr, de parasitterer, dukker op.

Denne rapsstængel har været angrebet af rapsjordlopper
Denne rapsstængel har været angrebet af rapsjordlopper. Foto: Irene Brandt-Møller

»Det her er en skulpegalmyglarve; men egentlig er den uinteressant for jer, for som økologer er der ikke meget, I kan gøre ved deres angreb,« siger professor Vibeke Langer fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Hun fortæller om sin forskning på en markvandring hos Troels Larsen ved Hammel. 

Den er led i Økologisk Landsforenings projekt ‘Bedste praksis er bæredygtig praksis’ og handler om biodiversitet, og hvordan man får succes med sin vinterraps. I hånden har hun en flækket rapsskulpe, hvori en lille, gul larve vrider sig.

Snyltehvepse er ganske små
Snyltehvepse er ganske små. Foto: Irene Brandt-Møller

Vibeke Langer er på foranledning af Miljøstyrelsen i gang med at kortlægge livscyklussen hos de snyltehvepse, som lægger deres æg i rapsens skadevolderes larver.

Resistens over for sprøjtegifte

Selvom konventionelt dyrket vinterraps kun lægger beslag på en tiendedel af det konventionelle landbrugsareal, er det en tredjedel af al den sprøjtegift, landbruget anvender, der bruges i vinterrapsmarkerne, og denne mængde vil Miljøstyrelsen gerne have nedbragt.

Samtidig er flere af skadedyrene blevet resistente over for de sprøjtegifte, der skal bekæmpe dem. Derfor vil Miljøstyrelsen gerne have undersøgt alternative og biologiske bekæmpelsesmidler.

»Det er klart, at denne forskning også er interessant for jer,« konstaterer Vibeke Langer.

Der findes flere forskellige slags snyltehveps, som er knyttet til de skadedyr, der kan hærge en mark med vinterraps.

Skulpegalmyglarver i rapsskulpe
Skulpegalmyglarver i rapsskulpe. Foto: Irene Brandt-Møller

»Fælles for dem alle er, at de lægger deres æg i skadedyrets larver, hvilket dræber dem. Nogle larver af snyltehveps lammer skadedyrets larve, som straks derefter dør. Effekten af denne strategi er, at skadedyrsangrebet bliver mindre både samme år og året efter. Andre hvepse har en anden strategi. De lægger deres æg i larven; men larven dør ikke, før larven falder af planten og har gravet sig ned i jorden på marken. Effekten af disse snyltehvepseangreb på skadedyrslarverne ses derfor først det efterfølgende år,« fortæller Vibeke Langer.

Økologisk vinterraps er en højværdiafgrøde, som stiller store krav til landmandshåndværket; men som til gengæld giver et godt afkast, når den lykkes
Økologisk vinterraps er en højværdiafgrøde, som stiller store krav til landmandshåndværket; men som til gengæld giver et godt afkast, når den lykkes. Foto: Irene Brandt-Møller

Sårbare overfor pløjning

Med sin forskning undersøger Vibeke Langer blandt andet, hvor såvel skadedyr som snyltehvepse opholder sig i løbet af et år.

»Når skadedyrenes larver falder til jorden, forpupper de sig, og efter et stykke tid er de blevet til voksne individer, som flyver ud af marken og ind i læhegn og krat, hvor de overvintrer indtil næste forår, hvor de flyver ud i vinterrapsmarken og begynder at skade afgrøden,« fortæller Vibeke Langer.

Hun fortsætter:

»Imidlertid sker der det, at de skadedyrslarver, som er parasitteret med snyltehvepsenes æg, bliver liggende i jorden, hvor snyltehvepselarven forpupper sig og først klækkes næste forår, hvorefter de flyver til en rapsmark for at finde skadedyrslarver, de kan lægge æg i.«

Det siger sig selv, at hvis rapsmarken efter høst jordbearbejdes vil en meget stor del af snyltehvepsene gå til med det resultat, at der vil være færre hvepse til at gøre indhug på skadedyrene, som overvintrer i sikkerhed uden for marken.

»Inden vi afslutter projektet i 2021, er der en del spørgsmål, som vi skal have besvaret. Vi skal vide mere om, hvad placeringen af markerne og afstandene mellem gamle og nye marker betyder for bestandene af skadevoldere og snyltehveps. Vi arbejder også videre med at afdække betydningen af jordbearbejdning efter høst, og med at undersøge, om landmanden i stedet med fordel kan lade en del af rapsmarken været upløjet efter høst, og om det vil have en gavnlig effekt på antallet af snyltehvepse, hvis konventionelle naboer undlader at sprøjte på strategiske tidspunkter og arealer, så man ikke utilsigtet kommer til at sprøjte gift på snyltehvepsene,« siger Vibeke Langer.

Flere artikler fra samme sektion

Landmand advarer om risikoen ved at eje

LandboUngdom og Økologisk Landsforening samarbejder om inspirationsaftener, hvor medlemmer af LandboUngdom kan møde etablerede landmænd og blive inspireret til selv at starte en produktion.

02-07-2020 5 minutter Uddannelse,   Generationsskifte

Økologisk uddannelse er på konventionelle præmisser

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er arbejdet med uddannelsesbekendtgørelsen for landbrugsskoler en daglig udfordring.

02-07-2020 3 minutter Uddannelse

Virus tvang til anderledes tænkning, da skovlandbrug skulle fremvises

I denne tid skal der tænkes anderledes. Det blev der i den grad, da et netværksmøde om skovlandbrug med stor tilslutning blev lavet til et virtuelt møde mellem landmand og konsulenter og dem bag skærmene.

02-07-2020 4 minutter Skovlandbrug