Annonce

Annonce

Thorsten Dahl kan mere end holde hus med pengene. Han er også en ole-opfinder-type, som forvandler brugte og billige anskaffelser til forbedringer på sin gård. For eksempel har han købt et brugt andehus fra en nabogård og bygget det om til kalvestald, hvor kalvene trives godt. Foto. Irene Brandt-Møller

Da Thorsten Dahl fyldte 20, havde han ikke en krone. Nu ejer han sin egen gård uden bankgæld

For mælkeproducent Thorsten Dahl betyder gældfrihed større frihed til at gøre, hvad han vil på bedriften.

Da Thorsten Dahl 1. juli for ti år siden mødte på arbejde, mødte han, hvor han plejede at møde; men hen over natten var meget forandret. Han var ikke længere ansat på gården, men ejer af gården, som han havde købt af sin far.

“Det var stort, for nu var det alene mit ansvar at drive gården,” forklarer Thorsten Dahl.

I dag - godt ti år efter gårdovertagelsen - glæder Thorsten Dahl og ægtefællen Betina Dahl sig over, at de købte gården ved Løgumkloster, som de driver med stor økonomisk ansvarlighed. Og det er den gode økonomi, denne artikel først og fremmest handler om; men først skal vi endnu længere tilbage.

“Da jeg gik i skole, var der ikke rigtig nogen, der troede på, at jeg nogen sinde skulle blive til noget,” fortæller Thorsten Dahl.

Han er ordblind, og den manglende tillid fra omverdenen til hans karrieremuligheder blev en drivkraft.

“Troen på, at jeg ville få succes med landbrug, kom for alvor, da jeg traf Betina, som bakkede mig op og havde tillid til mig,” fortæller Thorsten Dahl.

Han fortsætter:

“Fra jeg var 7 år gammel, arbejdede jeg efter skoletid for landmanden, der dengang havde gården, og hjemme på mine forældres gård var jeg min fars skygge, fra jeg var fem til jeg blev 13.”

Hans far - der også selv havde haft fritidsjob på gården - købte den i 1992 og omlagde gården til økologi i 1998.

“Fordi jeg tjente penge selv, betalte jeg hele min barndom selv for alt, jeg købte. Og fra jeg fyldte 18, begyndte jeg også at betale for kost og logi hos mine forældre. Men jeg var ikke god til at spare op. Da jeg fyldte 20, havde jeg ikke en krone,” fortæller Thorsten Dahl.

Men sammen med Betina Dahl købte han en nedlagt landbrugsejendom, og i løbet af de næste ti år sparede de 1 mio. kr. op samtidig med at de etablerede deres familie.

“Betina lærte mig at spare, og efter ti år solgte vi den nedlagte landbrugsejendom og købte gården her,” fortæller Thorsten Dahl.

Låner ikke penge

Thorsten Dahl havde været på landbrugsskole og gennemførte to forløb. I de ti år, hvor familien sparede op til gården, arbejdede han først ni år på en maskinstation og derefter et år som landbrugsvikar. Samtidig med at han de to sidste år også var fodermester på gården, som i dag er familiens egen.

“I dag er jeg taknemmelig for, hvor meget min familie tålte i disse år. Jeg arbejdede mindst 16 timer om dagen - syv dage om ugen,” siger Thorsten Dahl.

Familien tager som nævnt sin egen og gårdens økonomi meget alvorligt, og de kunne ikke drømme om at låne penge til forbrug.

“Jeg har en beslutning om, at det eneste, vi må låne penge til, er køb af mere jord, eller hvis vi skal bygge en ny stald. Alt andet skal vi selv finansiere - eller vente til vi kan,” siger Thorsten Dahl.

Han er meget tilfreds med den frihed, det giver på bedriften, at være gældfri i banken.

“Vi skylder ikke banken en krone, så vi kan gøre, hvad vi vil,” siger Thorsten Dahl.

Renter på 400.000 kr.

De første ti år som gårdejer, var der bankgæld. Alene renterne løb i starten op i 400.000 kr. om året, men målet var at betale banklånet ud efter ti år, så måtte den nye bil og sofa vente. Og dette mål er nået.

“Vi har en kassekredit, som vi slet ikke har trukket på. I stedet har vi altid en buffer stående på mindst 1 mio. kr., så vi ikke behøver at bruge pengene, før vi har tjent dem,” siger Thorsten Dahl.

Han har også holdt sig ude af 'afskrivningsspiralen', som han har set andre landmænd gå til grunde i.

“Hvis man har afskrevet sine investeringer, inden de er betalt, så siger det sig selv, at man er havnet i en nedadgående spiral, som vi har holdt os ude af, fordi vi køber kontant,” forklarer Thorsten Dahl.

Dyrker selv det meste foder

Gårdens 180 malkekøer får foder fra gårdens egne marker, som suppleres med indkøbt soja.

“Når vi kender proteinindholdet i det foder, vi selv har lavet, kan vi sælge overskuddet - men ikke før, så vi producerer ikke på kontrakt,” forklarer Thorsten Dahl.

Den primære foderkilde på gården er græs og majs. Er næringsindholdet i græsset eller majsen ikke tilfredsstillende, supplerer Thorsten Dahl foderet med crimpet korn.

“Vi har i dag en ydelse på 11.000 kg mælk pr. ko om året. Det kan vi kun holde, hvis vi har soja med i foderet, så på dette punkt gør jeg en undtagelse og køber i stedet for at dyrke selv,” siger Thorsten Dahl.

I 2008 var ydelsen pr. ko 7.500 kg om året, og jeg har ofte regnet på, om det kan betale sig på bundlinjen at købe sojafoder. Og det kan det. Hvis vi i dag producerede 3.500 kg mindre pr. ko om året, ville vi have en mælkeindtægt, der er 2.205.000 kr. mindre, end vi faktisk har. Så det kan betale sig,“ siger Thorsten Dahl.

Han giver gerne sin fodringskonsulent, Erik Andersen fra ØkologiRådgivning Danmark, en stor del af æren for, at han i dag kan nyde gevinsten af køernes høje ydelse.

“Egentlig bruger vi ikke så mange konsulenter, men for fem år siden fik vi hjælp til markdriften, til mælkeproduktionen og til økonomien, og især det sidste viste sig at være en rigtig god investering. Økonomirådgiveren hjalp os med at forhandle renten ned, så vi hurtigere kunne komme af med vores banklån,” forklarer Thorsten Dahl.

I dag har vi en fodermester og en flex-jobber ansat på gården, så der også er en mere familievenlig arbejdstid til Thorsten Dahl selv. Og endnu en succesrig investering:

“Vi købte et stort udlejningssommerhus på Rømø på tvangsauktion, og overskuddet fra udlejningen af huset er også en god forretning,” fortæller Thorsten Dahl.

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter

Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på regeringens klimaudspil

Regeringens skattereform mangler grøn vilje, mener Økologisk Landsforening. Omvendt er Landbrug & Fødevarer lettet over, at regeringen ikke indfører en bred CO2-afgift.

23-11-2020 6 minutter Klima,   Politik