Annonce

Annonce

En teknologi kønsbestemmer fosteret i et æg

Ved hjælp af en hormonanalyse af væsken fra et æg kan Respeggts teknologi kønsbestemme et kyllingefoster efter ni dage i ægget. Det betyder, at man kan destruere æg med hanekyllinger, før de udklækkes. Foto: Respeggt

Stor fødevareproducent gør op med aflivning af hanekyllinger

Som den første i Norden stopper en af Norges største fødevareproducenter med at aflive daggamle hanekyllinger i sin ægproduktion.

Da norske Nortura i fjor blev medejer af ægproducenten Steinsland & Co, var et af målene at investere i teknologi til kønssortering af rugeæg.

Nu er man næsten i mål. Om få uger installeres Nordens første maskine til kønssortering på rugeriet hos Steinsland & Co i Bryne, Norge. Det er det nederlandske selskab Respeggt, der står bag teknologien.

"Vi har længe fulgt med i udviklingen af kønssortering af rugeægget og har arbejdet målrettet for at være tidlig ude med at tage det i brug. Teknologien er nu robust nok, og vi ser frem til at kunne tilbyde æg fra denne produktionsform," siger Siw Dejligbjerg Steen, koncerndirektør for hvidt kød, æg og langtidsholdbart i Nortura, i en pressemeddelelse.

Nortura er en af Norges største fødevareproducenter og ejes af ca. 17.000 landmænd.

Tone Steinsland, der er daglig leder i Steinsland & Co, glæder sig til at komme i gang med den nye produktionsmetode.

"De seneste år har mange henvendt sig til os, heriblandt myndighederne, med spørgsmålet om, hvornår vi kan tage teknologien i brug. Vores svar har været, at vi ønsker at gå i gang med det, så snart teknologien er så god, at vi kan tilbyde dette til hele det norske marked. Vi er overbeviste om, at vi nu er nået dertil, og er glade for, at vi kan nå at følge med efterspørgslen," siger Tone Steinsland.

Teknologien går ud på at foretage en hormonanalyse af væske fra ægget, og den er i stand til at kønsbestemme fosteret efter ni dage.

I den europæiske ægproduktion bliver ca. 330 mio. daggamle hanekyllinger hvert år aflivet, fordi de hverken kan bruges i æg- eller kødproduktionen, og det har skabt et etisk dilemma, som har ført til forbud mod aflivningen i bl.a. Tyskland og Frankrig - dog med en række undtagelser.

Omvendt er der i branchen herhjemme sat spørgsmålstegn ved, om kønsbestemmelsen af fosteret efter ni dage sker for sent, så fosteret alligevel kan føle smerte. Efter 10 dage vil alle kropsdele være dannet, og ægget udklækkes efter 21 dage.

Flere artikler fra samme sektion

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

01-05-2024 3 minutter Kvæg,   Afgræsning,   Biodiversitet

Nyt projekt vil udbrede den bedste praksis for landmandens økonomi

I et nyt projekt vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug stille skarpt på landmandens økonomi og afdække, hvilke tiltag på bedrifterne der fører til de bedste resultater på bundlinjen.

01-05-2024 3 minutter Økonomi,   Nyt fra Icoel

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug