Annonce

Annonce

Bestyrelsesmedlemmer i ØL står på en række - foran dem står formand Per Kølster på talerstolen

Er du medlem af Økologisk Landsforening og ønsker at blive en del af bestyrelsen? Så får du snart muligheden. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

WebiNar-demokrati?

DEBAT: Økologisk Landsforening kan ikke gennemføre en så stor ændring af ledelsesstrukturen og stadig betragte sig som demokratisk forening, når vi ikke kan mødes fysisk.

Af: Inge Lis & Aage Dissing, fhv. forstanderpar på Den Økologiske Jordbrugsskole i Åbybro og økologer

Vi vil gerne rose bestyrelsen, udvalg og ansatte for det store arbejde, det er at nå frem til et forslag om en ny struktur i vores 40 års gamle forening.

Igennem foreningens 40 år har der været mange tanker og drøftelser om, hvilken struktur i Økologisk Landsforening skal have for bedst at fremme den udvikling, vi alle søger imod: 100 pct. omstilling af dansk landbrug.

Den seneste ændring i 2009 åbnede for, at flere blev inkluderet i arbejdet, og det mål ser vi ikke klart formuleret i det forslag, der nu er fremsat af bestyrelsen.

At sikre et bredere fundament med lokal forankring med bredere netværksdannelse har mange gange været drøftet, men ikke kommet i stand. Og vi kan se, at det heller ikke er med i det nuværende forslag. Vi tror, at en opslutning til vores foreningen ville være meget større, især blandt landmænd, såfremt der er lokale kredse, hvor medlemmer lettere kan mødes og inspireres. Det gælder også på området fremstilling og udnyttelse af vores gode produkter. Måske kunne vi lære lidt her af Praktisk Økologi.

En mangel i forslaget er ligeledes, at det ikke er repræsentation af de ansatte i repræsentantskabet og bestyrelsen. I de sidste mange år er der sket en demokratisering af bestyrelsesarbejdet i virksomheder og organisationer her i landet, og derfor kan vi undre os over, at vores forening i så ringe grad har fornemmelse for den udvikling i samfundet. Vi håber, det er en forglemmelse i en ny struktur, hvor der sker en centralisering af magten.

Neddrosling af generalforsamlingens rolle i sammensætningen af bestyrelse og repræsentantskab er markant og bekymrende.

Vi skal se hinanden i øjnene

Samtalen og den demokratiske organisation må vi ikke negligere. Samtalen under generalforsamlinger og andre møder og ikke mindst i de pauser imellem forsamlinger har været en betydelig motor for den økologiske udvikling, og vi tror ikke, der er andre veje.

Derfor mener vi ikke, at Økologisk Landsforening kan gennemføre en så stor ændring af ledelsesstrukturen og stadig betragte sig som demokratisk forening, hvor samtalen, se hinanden i øjnene, snakke på kryds og tværs, dvs. mødet mellem mennesker, er ikke til stede.

Vi forstår og accepterer, at bestyrelsen efter måneders arbejde, gerne vil i gang med fornyelsen, men om et halvt år er vi alle vaccineret og kan se hinanden i øjnene, få afklarende svar på vores spørgsmål og sikkert nå til enighed om det bedste for vores forening, som er så vigtig en ’driver’ for den nødvendige ekspansion af økologisk fødevare fremstilling og bedre natur overalt i landet.

Vi finder, at det er O.K. at afholde generalforsamlingen den 5. marts 2021, udelukkende med beretning, regnskab og valg - så kan vi inden høst mødes og blive enige om en ny struktur.

Vi kan ikke støtte forslaget gennemført på en "WebiNar"-generalforsamling.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Der er ingen grund til at bruge syntetiske pesticider

Danmark kan helt uden brug af pesticider producere mad til mindst lige så mange mennesker som i dag og samtidig stille 680.000 nye ha til rådighed for græsset natur og skov.

29-04-2024 3 minutter Debat,   Pesticider

Økologi er en drivkraft i udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem

DEBAT: Med et økologisk landbrug bliver klimabelastningen i dansk landbrug mindre, drikkevandet er ikke længere i risiko for at blive forurenet med sprøjtegifte, risikoen for antibiotikaresistens vil falde dramatisk, og de vilde plante- og dyrearter, som landbruget skal dele arealer med, vil få bedre muligheder.

26-04-2024 6 minutter Debat

Økologiske arealer og økologiske idealer

LEDER: I stedet for at måle landmænds dygtighed i, hvem der kan producere billigst, eller priskrige på billig rødkål og flæskesteg til jul, skal vores målestok være produktion af næringsrige, højværdiprodukter.

26-04-2024 3 minutter Leder,   Økologisk Landsforening