Annonce

OK21_okonu_1600x300.jpg

Annonce

Daka-fra-august-compressed.jpg

Annonce

NATEXPO-21-PARIS--1600x300--CTA-GB.jpg
Kvinder arbejder i landbruget i Uganda

Kvinder arbejder i landbruget på småskalalandbrug i Uganda. Foto: Peter Nordholm Andersen

Økologi er en bæredygtig vej i troperne

Økologisk landbrug er et bæredygtigt alternativ i udviklingslandene. Det viser et nyt langtidsstudie - men succes med metoden kræver mere viden til navnlig småskalalandbrug, og den er Økologisk Landsforening med til at udbrede i Østafrika.

”Indtægten fra og produktiviteten af økologisk landbrug matcher andre produktionssystemer, og så viser resultaterne af vores langtidsforskning, at veldrevne økologiske landbrugssystemer kan løfte jordens frugtbarhed, reducere pesticidrester og forbedre biodiversiteten.”

Sådan lyder et par af hovedkonklusionerne i en rapport fra Forschungsinstitut für biologischen Landbau, FiBL – et schweizisk institut, der forsker i økologisk landbrug. Rapporten samler op på forskningsprojektet SysCom, som i årene 2007-2019 har sammenlignet en række afgrøder som bomuld, grøntsager, majs og kakao i henholdsvis økologiske og konventionelle dyrkningssystemer i et tropisk klima.

På basis af resultaterne udtaler Dr. Gurbir Bhullar, landekoordinator for SysCom India:

"Forskningen i de tre lande viser, at det økologiske udbytte kan matche det fra konventionelle systemer, men det varierer afhængigt af afgrøden og ledelsespraksis. Altså kunne de økologiske systemer styres med succes og være rentable."

Økologi sænker landmandens risiko

I rapporten kan man blandt andet se, at afgrøder som majs, bomuld og hvede i første sammenligningsår efterlod producenten af økologiske produkter med et lavere dækningsbidrag – altså den indtægt, producenten bevarer, når de direkte omkostninger er trukket fra.

Forskellen blev dog mindre, som tiden gik, og det endte med, at de økologiske systemer var mere profitable end de konventionelle. Ikke mindst i Kenya: I sidste ende var den gennemsnitlige indtægt ved et intensivt økologisk system 30 pct. højere end det intensive konventionelle system.

Nøglen til en transformation af tropisk landbrug er netop at sænke risikoen for bønderne – og her er en indikation af, at navnlig småbønder har en lavere risiko, når de producerer økologiske afgrøder.

— Andreas de Neergaard, dekan ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet og tidl. forsker i tropisk landbrug

I rapportens konklusioner fremhæves det derfor, at økologien er særlig attraktiv for de mange millioner småbønder i udviklingslandene, der sjældent har midler til at købe kunstgødning og pesticider.

Netop tallene om lønsomhed er ”rigtig interessante” ifølge Andreas de Neergaard, der har gennemgået studiet. Han har tidligere forsket i landbrugssystemer i udviklingslande for Københavns Universitet. I dag er han dekan ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

"Det afgørende for landmænd i udviklingsøkonomier er ikke omsætningen, men overskuddet. Nøglen til en transformation af tropisk landbrug er netop at sænke risikoen for bønderne – og her er en indikation af, at navnlig småbønder har en lavere risiko, når de producerer økologiske afgrøder," siger Andreas de Neergaard.

Økologiens mange fordele

Rapporten bag SysCom-studiet fra FiBL peger på en hel række felter, på hvilke de økologiske landbrugsmetoder vinder bæredygtighedskapløbet i troperne:

  • Mere rentabelt end konventionel drift
  • Bidrager til at opbygge jordens frugtbarhed
  • Forbedrer flora- og fauna-diversiteten
  • Reducerer pesticidresterne i både afgrøder og jorden meget markant (Kenya)
  • Reducerer brugen af ikke-fornybare ressourcer (Bolivia)
  • Økologiske fødevarer har højere koncentrationer af vitale kost-elementer (Indien)

Stor variation i indtægterne

Andreas de Neergaard er dog også kritisk over for studiet. For eksempel viser en figur i rapporten, at der er meget stor variation i udbytterne imellem bønderne i et af feltområderne. Han påpeger, at det er et meget typisk billede i udviklingsøkonomier, og at den store variation netop illustrerer mængden af udfordringer for de enkelte bønder.

"Når du laver sammenlignende studier af to systemer, skal man altid spørge: Hvor langt er de enkelte bønder fra den ”idealiserede” virkelighed, som kontrollerede markforsøg repræsenterer?”

Jørgen E. Olesen er helt på samme linje. Han leder Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og har været involveret i et projekt om dyrkning af økologisk bomuld i Tanzania.

”De barrierer, der er hos den enkelte landmand, er noget helt andet end virkeligheden i forsøgene. Ude hos de enkelte bønder er billedet sindssygt variabelt”, siger Jørgen E. Olesen.

Rådgivning er nøglen til succes

Under sin egen ”meget lærerige” feltrejse i Tanzania i 2018 mødte Jørgen E. Olesen alt fra en gruppe landmænd, der havde sået to uger for sent og kun havde ukrudt på marken – til en ”fabelagtig dygtig” kvindelig økolog. Hun havde både en såmaskine og en maskine til at bekæmpe ukrudt og arbejdede i det hele taget meget systematisk.

”Der mangler i den grad systematik og vejledning hos landbrugene i et land som Tanzania – og der er brug for rådgivere, der har fingeren på pulsen”, påpeger Jørgen E. Olesen, der absolut kan se en pointe i SysCom-studiets overordnede konklusioner om eksempelvis lønsomheden i produktionssystemerne.

Ifølge Andreas de Neergaard er næste skridt at implementere modelsystemerne hos bønderne, hvor man tager højde for tilgængelige ressourcer, både menneskelige og materielle.

”Det er præcis forskellen på det agronomer og så ngo’er – som for eksempel Økologisk Landsforening – laver, hvor man arbejder med at implementere det økologiske system. Dermed ikke sagt, at FiBL ikke har ret i studiets overordnede konklusioner, og at man peger på områder, hvor økologien er overlegen – men spørgsmålet er: Hvordan kommer den viden ud i virkeligheden?”

Vores gruppetilgang er – helt i tråd med forskernes anbefalinger – en god og brugbar vej til at styrke landmændenes viden om god landbrugspraksis indenfor økologisk jordbrug. Gang på gang har vi erfaret, at vores model virker helt ude hos den enkelte landmand.

— Per Rasmussen, programleder for Økologisk Landsforenings arbejde i Østafrika

Økologisk viden deles i grupper

Det spørgsmål svarer Per Rasmussen gerne på. Netop det at udbrede viden om øko-metoderne er kernen af det, han arbejder på som projektleder i Økologisk Landsforening.

Per Rasmussen oplyser, at Økologisk Landsforening i mere end 10 år har arbejdet på at udbrede de agro-økologiske metoder blandt småbønder i Uganda, og i de senere år også har arbejdet sammen med landbrugsorganisationer i Tanzania.

Økologisk Landsforenings arbejde i Østafrika

Økologisk Landsforening indgår i et såkaldt programsamarbejde med flere landbrugsfaglige organisationer i Uganda og Tanzania. Programmet har aktiviteter lige fra at rejse træer i økologisk skovlandbrug til at udvikle de enkelte landbrugsgrupper (de såkaldte FFLG’ere) – i form af at udbrede mere viden og bidrage til øgede udbytter samt at opstarte samarbejde om at handle med gruppernes varer på markedet.

Det fireårige program slutter i 2023 og er støttet af Civilsamfund i Udvikling, der administrerer dansk udviklingsbistand, som forener et folkeligt engagement i Danmark med udviklingen af civilsamfundet i nogle af verdens fattigste lande. Økologisk Landsforenings ulandssekretariat og fagudvalg for økologi i udviklingslande arbejder for at skabe bedre og mere økologi i Østafrika.

”Med rapporten har det været rart at få mange aspekter omkring det økologiske system – vi har erfaret gennem mange år – beskrevet videnskabeligt”, siger Per Rasmussen.

For eksempel genkender Per Rasmussen mønsteret, der er beskrevet i FiBL-rapporten, hvor lønsomheden af det økologiske system vokser og ender med at overstige overskuddet fra det konventionelle system. En helt afgørende faktor fra de mange års felt- og samarbejde med landbrugsorganisationer i navnligt Uganda er en model, der har vist sig god til at udbrede de økologiske metoder. Den hedder Family Farmer Learning Group (FFLG), som typisk 20 repræsentanter fra mindre familielandbrug deltager i.

I øjeblikket er Økologisk Landsforenings arbejde i Østafrika med til at organisere mere end 450 FFLG’er, og dermed over 9.000 småbønder. Via teamwork oplever deltagerne i mange grupper ofte stor fremgang i form af større udbytter og større indtægter, når de eksempelvis går sammen om at dyrke og afsætte deres produkter – og ikke mindst at dele viden om de økologiske metoder, forklarer Per Rasmussen.

Gør småbønder til bedre driftsledere

Rapporten fra det schweiziske forskningsinstitut peger på, at den bedre lønsomhed er koblet til, at omkostningerne til eksterne input ofte er lavere i økologiske systemer. Samtidig kan de økologiske produkter hente ”en højere pris på markedet, hvilket kompenserer for det økonomiske tab på grund af lavere udbytter i visse afgrøder”.

I sidste ende afhænger rentabiliteten ifølge FiBL dog af, at de enkelte landbrug formår at ”anvende en systemisk tilgang og implementere god landbrugspraksis”. Her er der desværre meget ofte en stor videnskløft i Østafrika, forklarer Per Rasmussen.

”I Danmark bliver jeg ofte blæst helt omkuld af, hvad landmænd kan, fordi de er så veluddannede," siger Per Rasmussen, der selv er uddannet agronom.

Ligesom Andreas de Neergaard og Jørgen E. Olesen påpeger han, at både uddannelse og rådgivning fortsat er en stor mangel i Østafrika. Ikke mindst blandt de mange småskalalandbrug, som foreningens arbejde er målrettet.

"Det er lige præcis her, vores arbejde udbreder viden om god landbrugspraksis. Vi uddanner bønderne til at blive bedre driftsledere," forklarer Per Rasmussen.

Han ser de mange hundrede Family Farmer Learning Groups som gode læringsrum. Altså en slags erfagrupper, som rent faktisk er inspireret af de staldskoler, Økologisk Landsforening udviklede blandt danske økologer for cirka 20 år siden.

"Vores gruppetilgang er – helt i tråd med forskernes anbefalinger – en god og brugbar vej til at styrke landmændenes viden om god landbrugspraksis indenfor økologisk jordbrug. Gang på gang har vi erfaret, at vores model virker helt ude hos den enkelte landmand," siger Per Rasmussen.

Flere artikler fra samme sektion

Nyt klimaværktøj medregner også jordens evne til at lagre kulstof

Fra 2022 kan landmænd sætte tal på kulstoflagringen i kløvergræsmarker og i sædskiftet i det hele taget. Landbrugets Klimaværktøj medregner jordens kulstofbalance, når udledning af drivhusgasser fra planteavl gøres op.

28-09-2021 3 minutter Klima

Vismand sår tvivl om tænketanks dystre forudsigelse af økologers økonomi

Landbruget - særligt økologerne - bliver hårdt ramt, hvis regeringens landbrugsudspil gennemføres, vurderer tænketanken Axcelfuture. Vismand Lars Gårn Hansen er dog ikke overbevist om, at beregningen bliver virkelighed.

28-09-2021 7 minutter Økonomi,   Klima,   Politik

Eksperter vil finde ud af, hvad køerne laver, når de er på skovtur

På gården Ellinglund ved Silkeborg har ammetanter og kalve adgang til indhegnede skovarealer. Center for Frilandsdyr undersøger, hvordan dyrene bruger skoven. Det sker med GPS, kameraer og adfærdsstudier i marken.

27-09-2021 5 minutter Kvæg