Velfærdsrapport præsenteres i EU: Dyrevelfærd styrkes, når dyr ikke er buret inde
Over 1,6 mio. EU-borgere har skrevet under på at forbyde landbrugsdyr i bur, og en EU-bestilt rapport om forslaget viser, at dyrevelfærden vil blive højere uden burene. Forslaget skal nu diskuteres i EU-Kommissionen.

Et borgerforslag om et forbud mod husdyr i bure, fiksering eller permanent på stald har fået så mange underskrifter, at forslaget nu skal diskuteres i EU. En EU-bestilt rapport viser, at dyrevelfærden øges ved et forbud. Foto: Colourbox
Torsdag er der offentlig høring i EU om et borgerforslag, som nu har indsamlet over 1,6 mio. underskrifter.
Forslaget, der kaldes 'End the Cage Age', ønsker et forbud mod at fiksere husdyr, holde dem i bure eller permanent på stald, og en ny rapport viser, at det kan få positive følger for dyrenes velfærd at implementere forbuddet. Ifølge borgerforslaget vedrører det over 300 mio. husdyr i Europa.
"Vores rapport viser, at det har en positive effekt på adfærden og velfærden for dyr at gøre end ende på at holde dem i bur," siger Bas Rodenburg, professor i dyrevelfærd ved Utrecht Universitet, i en pressemeddelelse.
"Det skyldes, at dyrene i alternativer til bursystemer kan udvise deres naturlige adfærd. Kyllinger og grise er omnivorer: Normalt vil de selv søge efter føde, rode og pikke i jorden. Det er adfærd, som er essentielt for dyrene, men de har brug for materialer til at rode i såsom sand, halm eller savsmuld. Det er svært eller umuligt at give dem i burene," forklarer Bas Rodenburg.
Der er også risici ved forslaget
Rapporten, der er baseret på en gennemgang af eksisterende forskning på området, viser desuden, at der ikke vil være nævneværdige forskelle for miljøet eller økonomien at holde dyr uden for burene.
Der er dog risici forbundet med det, såsom øget risiko for infektioner, social uro og fjerpilning. Derfor er det afgørende, at landmænd, som i dag har dyr i bur, bliver oplært i at arbejde med et burfrit system.
For enkelte dyr - mink og gæs eller ænder i foie gras-produktionen - eksisterer der ikke noget burfrit alternativ, hvorfor en evt. vedtagelse af forslaget vil betyde et forbud mod at producere og importere produkter fra disse systemer.
Rapporten konkluderer, at det ér muligt at implementere et forbud mod at holde landbrugsdyr i bure, men en række betingelser skal opfyldes for, at det kan lade sig gøre i praksis.
"Det skal gøres attraktivt for landmændene at omstille sig. De nødvendige investeringer skal føre til øget værdi for deres produkter. Og forbrugerne er nødt til at betale lidt mere for det, så der er også behov for at øge bevidstheden i dén gruppe," siger Bas Rodenburg.
Behov for støtte
Der er desuden behov for at subsidiere omlægningen og en mærkning af produkterne, som gør forbrugerne opmærksomme på det.
"En af vores vigtigste anbefalinger er at involvere alle interessenter i processen, så de kan designe et nyt og bedre husdyrsystem sammen," siger Bas Rodenburg.
Rapporten, der er udarbejdet af adfærdsbiologer, etikere, forskere i dyr og dyrlæger ved Utrecht Universitet, er bestilt af Europa-Parlamentet med henblik på at bruge den som videnskabelig basis i debatten om forslaget. Rapporten vil blive præsenteret tirsdag.
Hos Økologisk Landsforening bakker man op om forslaget. Sybille Kyed, der er foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, mener dog, at forslaget ikke bør stoppe med at slippe dyrene ud af burene:
"De skal også både have mere plads, ordentligt lejemateriale, grise skal have rodemateriale, og så skal dyrene ud under blå himmel. Derudover - som der står i rapporten - skal man lære at passe dyr, der har bedre mulighed for naturlig adfærd. De kan sige fra overfor deres forhold ved at indtage en adfærd, der er skadelig for dem selv, og de udsættes også for andre risici, end når de holdes indespærret," siger hun.
Over 170 europæiske dyreværnsorganisationer er med i forslaget, og da det inden for 12 måneder har indsamlet mindst én mio. godkendte underskrifter fra mindst syv forskellige EU-lande, skal Kommissionen tage det op. Både initiativtagerne til forslaget, eksperter, politikere og landmænd er inviteret til at deltage torsdag den 15. april.
For at forslaget kan blive til virkelighed skal EU-Kommissionen først tage stilling til, om man vil foreslå det som en lov, der herefter skal sendes til EU-Parlamentet og Rådet til godkendelse.
Flere artikler fra samme sektion
Ny politisk aftale skal styrke beskyttelsen af drikkevandet
Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at afsætte 190 mio. kr. i perioden 2026-2027 til beskyttelse af det danske drikkevand. Midlerne skal fordeles via Drikkevandsfonden, som blandt andet støtter omlægning til økologi og skovrejsning.
Efterspørgslen på økologi stiger - men arealet har lige taget det største dyk i 20 år
Sidste år bød på den største årlige tilbagegang i det økologiske areal siden 2004-2005. Det sker dog, samtidig med at efterspørgslen på økologi er stigende. Minister ærgrer sig over udviklingen.
Kolding, Randers og Odense er blandt de områder, som gerne skulle se en effekt af Miljøministeriets nye krav til spildevand
16 fjorde og kystvande skal mærke en positiv effekt af, at Miljøministeriet netop har fastlagt konkrete initiativer, der skal nedbringe udledningen af kvælstof fra spildevand. 22 kommuner bliver berørt af de skrappere krav til rensningsanlæggene.